Læsetid: 4 min.

Musketer-ed med kattelem

De neutrale lande melder om accept af EU’s gensidige forsvarsklausul. Samtidig er EU-landene blevet enige om et militært mini-EU-hovedkvarter
13. december 2003

BRUXELLES – Én for alle og alle for en – hvis man har lyst.
EU’s medlemslande er blevet enige om at indskrive en musketer-ed i den nye traktat, fortæller diplomatiske kilder i Bruxelles til Information. Men den kommer ikke helt til at ligne den, man finder i Alexandre Dumas’ bog om fægtemestrene fra Paris eller i NATO’s Atlantpagt, hvor et angreb på én, betyder et angreb på alle.
De såkaldt neutrale lande i EU – Østrig, Sverige, Finland og Irland – der ikke er med i NATO, har nemlig ikke ønsket, at deres neutralitet skulle brydes med en ny EU-forfatningstraktat, hvor de, som det hed i udkastet fra det italienske EU-formandskab, var forpligtet til at yde en angreben medlemsstat »al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen«.
Derfor tilbød italienerne at tilføje den kryptiske sætning, at en sådan forpligtelse »ikke skal forringe den specifikke karakter af visse medlemsstaters sikkerhed og forsvarspolitik«.
Firkantet sagt betyder det, at de fire neutrale lande kan fortsætte med at være neutrale og frasige sig enhver forpligtigelse til at forsvare de øvrige lande. Og det er nu blevet accepteret i de fire neutrale landes hovedstæder ifølge en rundringning, Information har foretaget til diplomatiske kilder fra de implicerede lande.
»Dybest set planlægger vi at acceptere formandskabets forslag,« siger en irsk diplomat således til Information.
»Det er muligt, at der kommer nogen med små stilistiske ting,« siger en finsk diplomat, men understreger, at teksten »er ok med os«.
Samme melding lyder fra Sverige, hvor en diplomat understreger, at teksten dog
ikke må strammes mere i retning af større gensidige forpligtelser.
»Det er den yderste udpost,« siger kilden.
Den østrigske forbundskansler, Wolfgang Schüssel, kaldte på sin side i går teksten »meget fornuftig«, men ville ikke give et entydigt udsagn før dagens forhandlinger på regeringstopmødet.
Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, mener dog, at forsvarsklausulen stadig vil have en værdi.
»Hvis et EU-land blev angrebet, ville det nok være hypotetisk, at de andre 24 lande sidder og kigger på,« sagde Per Stig Møller tidligere på ugen.

Med kattelem
Som det foreligger i skrivende stund, vil traktatudkastet også give mulighed for, at de lande, der måtte ønske det, kan gå et skridt videre og deltage i det såkaldt »permanent strukturerede samarbejde« ved blandt andet at stille tropper til rådighed for fælles aktioner.
Men der vil være mulighed for, at andre lande kan melde sig ind i samarbejdet senere. Det kan for eksempel blive relevant for Danmark, der har fået lovning på fortsat at holde sig helt uden for ethvert forsvarssamarbejde i EU-regi.
Denne del af samarbejdet har en udmeldingsklausul som d’herrer Artemis, Portia og Athena utvivlsomt ville have rynket på næsen af. Man kan nemlig på et hvilket som helst tidspunkt – for eksempel også den dag hvor et andet land bliver angrebet – drage til EU’s Ministerråd i Bruxelles og meddele, at man desværre ikke længere er med.

Planlægningscelle
Samtidig er EU-lederne nået til enighed om en militær EU-’planlægningscelle’, der skal forberede operationer som i Den Demokratiske Republik Congo, hvor EU’s hurtige udrykningsstyrke på et FN-mandat i sommer intervenerede overfor kyniske militser, der hærgede den nordøstlige del af det kæmpe centralafrikanske land.
Det lyder måske ligetil, men som med så meget andet i EU gik der politik i den militære logik. For det er en offentlig hemmelighed, at briterne – og til en vis grad også den danske regering – ikke vil acceptere den slags militære aftaler, medmindre deres nære allierede på den anden side af Atlanten siger god for det. Og amerikanerne har gjort det klart, at de ikke ønsker et egentligt EU-hovedkvarter, der kan konkurrere med NATO’s hovedkvarter, hvor amerikanerne som bekendt trækker i trådene.
Hemmelige forhandlinger mellem Tyskland, Frankrig og Storbritanien er således udmøntet i, at der bliver oprettet en planlægningscelle ved de EU-operationer, hvor det er nødvendigt. Af hensyn til USA er cellen ikke permanent og hedder altså heller ikke hovedkvarter.
Samtidig skal EU og NATO udveksle forbindelseshold, så alle ved, hvad der foregår hvorhenne, fremgår det af det fransk-tysk-britiske forslag, som de øvrige EU-medlemsstater i går fik at se. I modsætning til musketer-eden er der foreløbig ingen planer om at indskrive denne planlægningscelle i forfatningstraktaten for EU. Men hvis det står til nogle af de mere ivrige fortalere for et tættere forsvarssamarbejde i EU, vil det ikke blive ved en lille, uskyldig europæisk planlægningscelle.
»Giv planten lidt vand og den vil vokse og i sidste ende blive for stor til den lille potte,« som en veltilfreds EU-diplomat formulerer det overfor Reuters.

Fakta
EU-forsvaret
*De medlemsstater, der ønsker at stille tropper til rådighed for fælles aktioner, giver sig til kende
*Indenfor tre måneder beslutter Ministerrådet, hvem der deltager i samarbejdet
*Det er muligt at træde ind i dette forsvarssamarbejde senere
*Et land kan stemmes ud af samarbejdet, hvis det eksempelvis ikke stiller tropper til rådighed for fælles operationer
*Udmeldelse kan se ved blot at give besked til de øvrige lande

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her