Opera
Myten er over os! Årets juleræs løber af stablen i en vrimmel af magiske ringe, dværge, elver og hedenske guder. Med premieren den 17. december på tredje del af Ringenes herre kulminerer eposet om den ene ring, der hersker over dem alle. Og kun tre dage efter begynder det forfra ved Det Kongelige Teaters premiere på Rhinguldet.
Frodo når lige netop at kaste ringen tilbage i Mordors flammer, så får dværgen Alberich smedet den af det guld, han har røvet fra Rhinens dyb. Og dermed er startskuddet givet til Richard Wagners opera-epos Nibelungens ring. Rhinguldet er foraftenen til de tre efterfølgende helaftensforestillinger de første to timer af de ca. 16 timers musik, som udgør musikhistoriens ubetinget største og mest ambitiøse værk.
Kunsten og revolutionen
For Wagner ville ikke bare skrive opera. Han ville skabe fremtidens totale kunstværk. Den traditionelle opera, som efter hans mening var resultat af en forkvaklet underholdningshungrende kultur, skulle revolutioneres. Den skulle vige pladsen for et kunstværk, hvor musik og ord var ligestillede og i tæt forening opnåede nye dimensioner som Gesamtkunstwerk. Wagner ville nedrive gamle traditionelle skranker, give kunsten tilbage til folket og skabe et samlingspunkt for tyskerne.
Efter sin politiske skuffelse i dønningerne fra revolutionsåret 1848 vendte han sig mod kunsten som verdens fremtidige frelse. Librettoerne til Ringens fire musikdramaer skrev han i umiddelbar forlængelse af sine teoretiske essays om fremtidens revolutionære kunstværk. Thomas Mann sagde:
»Man må være klar over, at et værk som Nibelungens ring i grunden er skrevet og rettet imod hele den borgerlige kultur, som den har hersket siden renæssancen«.
Det tyske middelalderepos
Nibelungenlied og den nordiske mytologi i Eddaerne og Vølsungesagaen danner baggrund for Ringen.
Oprindelig havde Wagner kun planlagt en enkelt opera over stoffet, Siegfrieds død, men historien krævede en forhistorie, og værket begyndte at vokse. Fra
Siegfrieds død, som i den endelige version blev til Ragnarok, arbejdede Wagner sig baglæns gennem Siegfried og Valkyrien, til han endelig var ved altings begyndelse i Rhinguldet.
I 1852 lå librettoen til alle fire operaer klar: Nibelungens ring havde udviklet sig til et drama, der rummede alt en hel verdens opståen, forfald og undergang, det ondes oprindelse og forløsningen gennem kærligheden.
Manipulatoren
I 1856 havde Wagner færdiggjort partituret til Rhinguldet og Valkyrien, men så stoppede han pludselig året efter midt i kompositionsarbejdet med Siegfried.
I 1871 tog han det op igen, og først 1876 blev Nibelungens ring uropført i sin helhed. Men så blev det også gjort ordentligt, for den ubændige komponist, som i mellemtiden havde fået ingen ringere end kongen af Bayern som mæcen, havde da fået opført sit festspilhus i Bayreuth specielt til lejligheden.
Den skuffede wagnerianer,
Nietzsche, sammenlignede Wagners musik med sciroccoen, og en ubehagelig sved brød frem fra hans porer, når han blev udsat for den. Nietzsche kunne ikke lide systemer, og Wagners univers var gennemsystematiseret. Nok bygger Ringen på myter men Wagner tog det fra de gamle sagn, som han kunne bruge, og stykkede det sammen til en ny mytologi. Ord og musik er helt ned i den mindste detalje nøje konstrueret ud fra en overordnet vision, og Ringen er et stort netværk af musikalske motiver ledemotiverne, som væver sig ind i og ud af hinanden i én uendelighed for at vække tilhørerens erindring og anelse om tidligere og kommende begivenheder.
Der er ca. 120 ledemotiver i hele Ringen, og det er i høj grad dem, der strukturerer og sikrer sammenhængen i det enorme værk. Motiverne varieres og ændrer sig i løbet af værket til tider vokser de sammen i motivkomplekser, som gør det muligt i centrale situationer at kondensere flere af dramaets vigtige temaer i en enkelt musikalsk sekvens. Den traditionelle operas afvekslende arier er afløst af Wagners »uendelige melodi«, og musikken er integreret i den dramatiske handling i en grad, som man på Wagners tid aldrig nogensinde havde drømt om.
Wagner ville tale til det hele menneske og bevæge publikums følelser, men han gjorde det ved hjælp af kunstige midler. Den geniale kunstner og manipulator opbyggede en verden, som man nok kan vægre sig ved at bevæge sig ind i.
Men når man først er inde, er man fanget. Når den tusindårige Erda stiger op fra jordens dyb for at spå om fremtiden, føler man næsten, at man skuer ind i evigheden. Nietzsche fnøs og talte hånligt om Wagners »mytologiske rædsler, hvorunder wagnerianeren sidder og aner«.
Fakta
Nibelungens Ring
Rhinguldet har premiere på Det Kongelige Teater 20. december.
Planen for den samlede »Nibelungens Ring«:
2002-03: Valkyrien«, premiere 8. april 2003
2003-04: Rhinguldet«, premiere 20. december 2003
2004-05: Siegfried«, premiere 7. maj 2005
2005-06: Ragnarok« premiere 10. februar 2006
Samlet Nibelungens ring april/maj 2006
