Læsetid: 4 min.

Når P3 barsler

29. december 2003

»DR ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, race og etnisk baggrund til at søge stillingen.«
Fast undertekst ved stillingsopslag for DR

I VIRKELIGHEDEN er det en banal historie, forårsaget af lykkelige omstændigheder: En kvinde bliver gravid, og ønsker at bruge sin ret til at gå på barselsorlov. Problemet med og for denne kvinde er, at hun samtidig er chef. Chef for P3, den mest aflyttede danske radiokanal. Og her begynder en ny version af virkeligheden.
Det vil sikkert være nogle læsere – og lyttere – bekendt, at radiokonkurrencen tilspidses i disse år, hvor Danmarks Radio udfordres af de frie markedskræfter, som den licensfinansierede institution selv hilser velkommen, når og hvor den kan komme til det. Denne nye virkelighed betød bl.a., at konkurrenten Sky Radio i efteråret headhuntede P3’s musikchef, som tog alle kanalens strategipapirer med sig. Samtidig tog et af kanalens sikre kort, lyttermagneten Lars Daneskov, imod et tilbud om at blive vært i game-tv-showet Jeopardy, så p.t. ligger P3’s formiddagsflade i undtagelsestilstand. Den nye markedssituation betyder derimod ikke, at den gravide P3-chef ikke kan få sin barselsorlov. Selvfølgelig kan hun det, for det ville tage sig mærkeligt ud, hvis en semi-statslig organisation som DR ikke overholdt lovgivningen, men hun kan efter endt orlov ikke vende tilbage til sin nuværende stilling – heller ikke det er i strid med loven.
I en pressemeddelelse forklarer en af DR’s programchefer, Thomas Hammer-Jakobsen, beslutningen: »P3 ligger i skarp konkurrence, og i dén situation er vi enige om, at det ikke går at køre med en ’barselsvikar’. Vi er nødt til at have en P3-chef, der kigger fremad og kan være med til at videreudvikle den særlige P3-tone,« siger han.
I samme pressemeddelelse bakkes han, ikke overraskende, op af den nu forhenværende P3-chef, Dorthe Carlsen: »Med det nye P3 har vi fået skabt en klar kanalstruktur, og vi er tæt på at nå i mål med de sidste store forandringer. Dermed er min opgave løst… Det er en anden type opgave, der venter i de kommende år, og derfor er det naturligt at holde skiftedag samtidig med min barsel,« siger hun, som har brugt juleferien på at rydde sit skrivebord. Det er da korpsånd af en uegennyttig karakter, der bør belønnes.

HISTORIEN har ikke affødt de store avisoverskrifter. Herrestengud, her er jo bare tale om en privilegeret kvinde, der er villig til at betale konsekvensen af sit ønske om at få et barn. Og sker den slags måske ikke hver dag ude i det private erhvervsliv, som DR i stigende grad på godt og ondt tager farve af i disse år? Og når hun har fået nok af at være fuldtidsmor, er hun tilmed blevet lovet et andet chefjob i DR, hvor man åbenbart har den slags ad libitum. Så hvad er problemet egentlig?
Og det er da tegn på alt andet end institutionel inerti, at DR omsider demonstrerer dynamik og forandringsvilje. Det kan man høre dagligt på alle kanalerÇ ikke mindst P3. Intet tages mere for givet. Konkurrencen – og ikke mindst hvordan man klarer sig i den – er i sig selv blevet et kvalitetsparameter. Det skal ikke begrædes, men det er tankevækkende og bekymrende, at den arbejdsgiver-venlige daglejerpraksis, der de senere år har gjort fastansættelser af nye programmedarbejdere på f.eks. P3 til lige så sjældne foreteelser som (musik)journalistiske magasiner på den samme kanal, nu smitter af på DR’s tolkning af det lov- og regelsæt, man traditionelt har grund til at forvente, at netop DR overholder. Både i ord og ånd. Det første har man jurister til, og der er ikke noget at komme efter i den pågældende sag. Men ansættelsespolitik er ikke kun jura. Det er også anstændighed.
Det kan man bl.a. aflæse af den lille passus, der i kursiveret form indleder denne leder, og som afslutter alle DR-stillingsopslag som et mantra om en åbenhed og lyst til mangfoldighed, erhvervslivet burde tage ved lære af. Måske skulle man overveje en tilføjelse om, at kvinder, der både har ambitioner om at blive chefer og gravide, samt mænd, der også ønsker deres del af den lovmedholdelige frihed i forbindelse med en fødsel, selv er ude om det, hvis de søger ind til Danmarks Radio. Og så kunne det da være interessant at høre, hvad pressens minister, statsminister Anders Fogh Rasmussen, siger til denne aktuelle praktiske konsekvens af hans opfordring forleden om, at vi skal føde nogle flere børn.

LIGESTILLINGSMÆSSIGT, og vi beklager at måtte hive så antikveret et fremmedord op af den ideologiske mølpose, er DR’s beslutning om at afsætte sin P3-chef nemlig som at rykke tilbage til start. Uanset arten af frivillighed og gensidig forståelse.
Programchef Thomas Hammer-Jakobsen, som i sin egen ikke særligt fjerne fortid som menig var meget fagligt bevidst, har på DR’s vegne hyret et headhunterfirma, for som han siger i den samme pressemeddelelse: »Det er vigtigt, at vi finder den helt rigtige person, som har power og kompetence til at stå i spidsen for 24 timers flowradio for de 20-40 årige. Derfor har vi valgt at afsøge hele markedet – også for at skubbe til de profiler, der ikke reagerer på en almindelige annonce.«
Det, han siger, når man filtrerer hans management-dansk fra, er, at den kommende P3-chef bliver en karriereminded mand, der lader sin eventuelle kone om både at få og passe børnene. For en kvinde med store børn, der passer sig selv, er nemlig for gammel til P3-profilen. Hvad er det nu de lancerer sig selv som på P3? »Det, man hører, er man selv.« Tja.

tobi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her