Læsetid: 2 min.

NATO bliver mere aktiv

Spanien og Polen presser på for at få NATO til at spille en mere aktiv fredsbevarende rolle i Irak
3. december 2003

BRUXELLES – NATO får sandsynligvis en ny rolle i Irak fra næste år. Det kom frem mandag, da Spanien og Polen foreslog, at Atlantpagten påtager sig fredsbevarende opgaver i landet. De to lande, der begge har stationeret tropper i det sydlige Irak, rejste spørgsmålet om større engagement under et møde mellem NATO’s forsvarsministre i Bruxelles.
Selv om der ikke fremkom et formelt forslag, understregede USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld landets begejstring for ideen, og fremhævede at »USA er åben over for en større NATO-rolle« både i Irak og i Afghanistan.
Embedsmænd i NATO sagde uofficielt, at USA presser hårdt på for at få alliancen til at spille en mere fremtrædende rolle i Irak, men viger tilbage fra at gøre det officielt af frygt for at vække den bitre strid om krigserklæringen til live igen.
Både Spanien og Polen har en direkte interesse i at overgive kontrollen med deres del af den internationale sektor til alliancen. Dette ville fritage dem fra at skulle supplere deres styrker eller finde andre lande der vil være villige til at afløse dem.
En ledende amerikansk embedsmand udtalte, at Washington »ser frem til at NATO vil overveje en større rolle«, og tilføjede at alliancen kunne ovetage kommandoen over den multinationale sydlige division. En NATO-kilde hævdede, at »der er en forståelse for, at det vil være logisk for NATO at involvere sig på et tidspunkt.« En anden kilde udtalte, at en beslutning kunne tages så tidligt som til foråret.
På nuværende tidspunkt har NATO ingen styrker i Irak, selv om man støttede Polen da landet indledte sine fredsbevarende aktiviteter der.
Udsigterne til et større engagement kunne afhænge af udfaldet af de bestræbelser, der gøres for at overgive den politiske magt i landet til irakerne selv. Stort set alle europæiske lande har budt Washingtons planer om at fremskynde tidsplanen velkommen, selv om Paris ønsker en endnu hurtigere overgang.
Den anden faktor er, hvorvidt alliancen har held til at forbedre styringen af de fredsbevarende operationer i Afghanistan, hvor den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) har kæmpet for at samle de nødvendige våben. En NATO-diplomat sagde, der ville være begrænset interesse for at involvere sig i to risikable og underbemandede operationer på én gang.

Mangler helikoptere
Selv om NATO har mandat til at udvide sine operationer fra Kabul til resten af landet, har man stadig ikke de 11 helikoptere, man har brug for. NATO’s generalsekretær, lord Robertson, meddelte mandag at allierede havde tilbudt seks helikoptere til den 5.700 mand store styrke. Men dette tilbud omfatter tre tyske helikoptere, som allerede er i landet, og som Berlin har tilbudt kan forblive ud over den fastlagte tidsramme og tre – endnu ikke bekræftede – hollandske.
Men andre huller bliver lukkede, specielt på støtteområder samt hvad angår mandskab og udstyr til at drive Kabul lufthavn.
I et bemærkselsesværdigt bevis på tidernes skiften, har Serbien tilbudt militærhjælp til ISAF-styrken i Afghanistan – blot fire år efter landet var mål for en række bombeangreb foretaget af alliancen imod den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic.

©The Independent & Information
*Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu