Nej til unionen – hver gang

Hvor skal vi hen?
De danske politikere er ofte blevet beskyldt for at spille med lukkede kort, når debatten blev drejet ind på EU. Siden Danmark i 1972 stemte ja til medlemskab af det, der dengang hed EF, har både modstandere og tilhængere af unionen jævnligt beskyldt partier og organisationer for ikke at turde melde klart ud, når det kom til retningen for det europæiske samarbejde. Folkebevægelsen mod EU er undtagelsen, som bekræfter den regel.
Lige siden stiftelsen i 1972 – og Morten Jersilds berømte kampagne for et nej til EF – har meldingen været den samme: Et klart og utvetydigt nej til EF og EU. Sådan er det stadigvæk:
»Jeg har set EU’s indflydelse vokse. Og de konkrete ting, som EU har fået gennemført, har i næsten alle tilfælde været forringelser. Danmark skal være et foregangsland med hensyn til menneskerettigheder, miljø og energipolitik. Og det kan vi ikke blive ved med at være, hvis vi fortsætter i EU,« siger Ditte Staun, der er medlem af Det Radikale Venstre og en af Folkebevægelsen mod EU’s spidskandidater, når der til sommer er valg til Europaparlamentet.
Den 26-årige politiker hører til dem, der mener, at den danske debat om EU til tider er »tung i det«. Hun siger i den forbindelse, at hun ser det som en »fordel, at Folkebevægelsen bliver bakket op af kandidater, der ikke selv har oplevet 1972. Ingen kan beskylde os for at være forstenede i vores tankegang«.
Folkebevægelsens mod EU’s formål er ifølge dens program, at »bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør«. Bevægelsen er utvetydigt »imod EU’s overstatslige styring og integration på alle samfundets områder. Modstanden mod EU er en kamp for selvbestemmelsesret og for et selvstændigt Danmark i et frit internationalt samarbejde«, hedder det i bevægelsens program.

Ja til FN
Det betyder ifølge Ditte Staun, at »den udemokratiske union skal afvikles til fordel for et styrket samarbejde i Norden, Europarådet, OSCE og FN«.
»Danmark skal fortsat være aktivistisk og internationalistisk, og vi skal leve op til de traktater, vi har skrevet under i internationalt regi,« siger hun, idet hun tilføjer, at »hvis Danmark skal kunne skabe sig en progressiv rolle uden for EU kræver det dog at vi får styrket de internationale institutioner og især FN«.
Ditte Staun ser fornuft i at samarbejde internationalt om løsningen på problemer med for eksempel forurening af havene og luften og om handel – »der pr. definition er grænseoverskridende i dag«. Til gengæld ser hun ingen grund til at koordinere »madrassers fjedring og pølsers indhold«, sådan som EU gør.
»Folkebevægelsen mod EU ønsker et Danmark der samarbejder og handler med andre lande. Ligeledes ønsker vi et Danmark, der selvstændigt kan være med til at påvirke den europæiske og globale udvikling. Vi ønsker ikke at isolere Danmark. Vort nej til EU er et ja til en anden måde at samarbejde på – fordi vi mener, at det vil gavne Danmark, Norden, Europa og verden,« tilføjer hun.
Den danske og nordiske opskrift på en bedre verdensorden har ifølge Folkebevægelsens program »altid været at støtte udviklingen af folkeretten og FN«. Programmet slår fast, at Folkebevægelsen mod EU mener, at dette stadigvæk er vejen frem.
»Målet må være at skabe et fungerende globalt retssystem i stedet for et system der bygger på regionale magtalliancer,« hedder det.
Ditte Staun giver således ikke meget for EU’s udvidelse med – indtil videre – ti nye lande. Ligesom hun ikke bryder sig om EU’s udenrigspolitiske ambitioner:
»Siden Berlinmurens fald har toneangivende politikere i hele Europa talt om at udvide EU mod øst. Men midlet til Europas heling er ikke EU – og den udvikling af EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, som foregår, er farlig for de små lande og deres muligheder for at bidrage til freden i verden. Stormagtsinteresser vil blive udgangspunktet for beslutninger, og de andre lande vil få reduceret deres rolle til ren legitimering via for eksempel konstruktiv afståelse,« mener hun.

Nej til superstat
De forsvars- og sikkerhedspolitiske ambitioner er blot endnu et udtryk for de europæiske lederes »ambitioner om en EU-superstat«, mener Ditte Staun. At EU er på vej til at blive en stat ses dog tydeligst i arbejdet med at skrive en forfatningstraktat for EU, tilføjer hun. Det er godt nok et arbejde, som er stillet midlertidigt i bero efter at forhandlingerne om forfatningstraktaten brød sammen på et topmøde i Bruxelles tidligere på måneden, men at der kommer en forfatningstraktat – eller en EU-grundlov, som det hedder i Folkebevægelsen mod EU – er Ditte Staun sikker på. Og en EU-grundlov bør danskerne afvise:
»Efter et nej skal vi have en tænkepause, måske på et års tid. Sådan så vi kan gennemgå alle mulighederne ordentligt. Det her er det vigtigste spørgsmål for Danmark i mange år. Vi skal ikke træffe forhastede beslutninger,« siger hun.
Ditte Staun mener ikke at drømmen om et Danmark uden for EU er urealistisk:
»Lande som Norge og Schweiz har allerede i dag valgt at sige nej. Disse lande samarbejder med EU, som gode naboer. Det kan Danmark også vælge.«
Et Danmark frigjort fra EU vil givet indgå en eller anden form for handelsaftale med EU, mener hun. Det kan enten være en række frihandelsaftaler, sådan som Schweiz har valgt at få det, eller en EØS-aftale som Norge og Island har.
Ditte Staun understreger dog, at hvis eller når Danmark skal indgå en sådan aftale, skal den være bedre og mere demokratisk end de eksisterende aftaler.
»Den danske regering og det danske folketing vil langt bedre selv kunne afgøre, hvilken økonomisk politik der skal føres her i landet til gavn for borgerne og det danske erhvervsliv. Eksempelvis vil Danmark selv kunne bestemme over sin toldpolitik og landbrugspolitik,« hedder det i Folkebevægelsens program.
Eller som Ditte Staun siger til slut: »Vores alternativ til EU er Folketinget.«

*Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen, udgør den etablerede danske modstand mod unionen. Men hvis de ikke vil EU, hvad vil de så? I fire artikler søger Information svar på det spørgsmål – vi får nej-fløjen til at fortælle om visionerne – for Danmark, Europa og verden. Dette er den tredje artikel i serien

FAKTA
Folkebevægelsen mod EU: Ud vil vi ud
Folkebevægelsen mod EU’s formål er at bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør. Folkebevægelsen går ind for:
*Folkestyre og nærdemokrati
*Folkenes frihed og selvbestemmelsesret
*Et åbent og ligeværdigt samarbejde mellem alle verdens lande, herunder forpligtende samarbejde med alle europæiske lande
*Et tæt nordisk samarbejde
*Den nordiske velfærdsmodel
*Arbejdsmarkedets frie organisations- og forhandlingsret uden indblanding fra overstatslige organer
*En selvstændig indvandrer- og flygtningepolitik i overensstemmelse med FN’s regler
*En socialt, miljømæssigt og økologisk bæredygtig udvikling
Folkebevægelsens mål er:
*At Danmark gennem sin udmeldelse af EU igen får mulighed for at føre en selvstændig politik på alle områder, også for at kunne leve op til vort globale ansvar
*At Danmark genvinder sin selvstændige stemme i det internationale samarbejde
*At Danmark får en frihandelsaftale med EU og tager initiativ til udvidet nordisk samarbejde