Læsetid: 3 min.

Nordsø-aftale a la det tidligere Sovjet

Kompensationsaftalen om nordsøolien er uden lignende fortilfælde – bortset fra i lande som f.eks. det tidligere Sovjet, Angola og Thailand
10. december 2003

Den kompensationsaftale, som regeringen ønsker at indgå med Dansk Undergrunds Consortium (DUC) om Nordsøolien, er fuldstændig ukendt i de lande Danmark normalt sammenligner sig med. Hverken i Norge, England eller Canada har staten indgået lignende kompensationsaftaler med olieselskaber. Det vil sige aftaler, der sikrer, at f.eks. beskatningen på kulbrinterne i undergrunden ikke ændrer sig ad åre. Det fortalte lektor på Københavns Universitet Anita Rønne i går under en høring på Christiansborg om kompensationsaftalen.
Ifølge Anita Rønne har DUC, som består af A.P. Møller-Mærsk, Shell og ChevronTexaco, fået skruet en aftale sammen med regeringen, som ellers kun er set anvendt i mere ustabile lande som det tidligere Sovjet, Rusland, Georgien, Thailand, Malaysia, Angola, Sydafrika og Bolivia. Det vil sige lande, hvor betingelserne for at drive virksomhed kan ændre sig mærkbart på grund af politisk ustabile forhold.
Det fik Anita Rønne til at stille spørgsmålstegn ved kompensationsaftalen:
»Vi bør undersøge, hvad en kompensationsaftale egentlig har af konsekvenser,« sagde hun til politikerne fra Det Energipolitiske udvalg og Skatteudvalget.

Hemmelige beregninger
Ifølge den aftale, som regeringen ønsker vedtaget, får DUC eneret til kulbrinterne i undergrunden i yderligere 30 år, fra den nuværende aftales ophør i 2012 og frem til 2042. Til gengæld får staten fra 2012 lov til at indtræde i DUC med en ejerandel på 20 procent. Desuden ændres beskatningsreglerne, så kulbrinteskatten nedsættes, produktionsafgiften ophæves og rørledningsafgiften droppes.
Ifølge beregninger fra Erhvervs- og Økonomiministeriet får staten derved to milliarder kroner mere i årlig indtægt fra Nordsøen frem til 2012.
Men disse beregninger sår Socialdemokraterne tvivl om. Regeringen har nemlig valgt at hemmeligholde en række regneark, og det gør det umuligt for Socialdemokraterne og andre at få eksperter i økonomi til at tage stilling til beregningerne.
Allerede før gårsdagens høring meldte både Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne dog ud, at de har tillid til beregningerne, og at de bakker klart op om aftalen. Det var derfor kun Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, der stillede kritiske spørgsmål til panelet af eksperter under høringen.

Ingen kender fremtiden
Socialdemokraternes væsentligste indvending er kompensationsaftalen.
Skattepolitisk ordfører Jacob Buksti (S) sagde efter høringen til Information:
»Bare det at kompensationsaftaler kun er kendt i obskure lande i Afrika og Asien viser jo, hvad vi har med at gøre«.
Kompensationsaftalen vil derfor være et springende punkt, når Socialdemokraterne i morgen mødes på gruppemøde for at beslutte om aftalen skal have partiets opbakning eller ej.
Medlem af Det Energipolitiske Udvalg, Ole Stavad (S) sagde ligeledes efter høringen til Information:
»Kompensationsaftalen er et springende punkt, fordi ingen kan sige om aftalen er god, mindre god eller direkte dårlig. For der er ingen, der kan forudsige, hvad der sker 30 år ud i fremtiden, og derfor er det bekymrende at binde sig politisk så mange år frem«.
Ifølge adjungeret professor og statsautoriseret revisor Søren Rasmussen er kompensationsaftalen da også svær at gennemskue – hvis ikke umulig.
»Det er meget ’flot’ at lave en aftale, der rækker så mange år ud i fremtiden uden at have mulighed for at tage aftalen til revision, hvis forudsætningerne ændres,« sagde han under høringen.
Han mener, at det er umuligt at vide, hvordan samfundet vil udvikle sig, og hvilke politiske indgreb i for eksempel skatten, der kan blive nødvendige i fremtiden.
Professor ved Handelshøjskolen i Århus, Aage Michelsen er enig.
»Ingen her i panelet kan forudsige de forandringer – miljømæssige, skattemæssige eller samfundsmæssige, der vil komme i fremtiden. Det helt store problem med aftalen er derfor rækkevidden«.
Rækkevidden betyder, at politikerne i de kommende folketing ikke vil kunne ændre på for eksempel beskatningen uden at skulle betale en klækkelig kompensation til DUC.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu