Læsetid: 2 min.

Er ørnen landet, eller er det ulven, der kommer?

5. december 2003

(2. sektion)

Antisemitisme
Den ubehagelige sandhed blev holdt tilbage. Den ubehagelige sandhed blev undertrykt. Den kontroversielle rapport om antisemitisme i Europa fra EU’s center for Observation af Racisme og Fremmedhad (EUMC) blev tilbageholdt.
Integrationsminister Bertel Haarder har på tv fortalt, at han ikke har meget respekt for EUMC: Det er et politisk korrekt organ.
Peter Skaarup erklærede sig i Vejle Amts Folkeblad fuldstændigt målløs. Men havde alligevel ikke mistet mælet:
»Jeg er ganske målløs over, at et agentur, der finansieres af EU’s skatteydere, og hvis formål det er at bekæmpe racisme og fremmedhad, forsøger at hemmeligholde en rapport, bare fordi den ikke passer ind i deres politiske billede. Rapporten dokumenterer, at hovedparten af overfald og chikane mod jøder i Europa begås af herboende muslimer, og det passer naturligvis ikke ind i overvågningscentrets kram.«
Det var en velkendt figur, der dukkede op i den danske presse i den forgangne uge: De politisk korrekte censurerede sandheden. De censurerede sandheden om faren fra de militante muslimer.
Kristeligt Dagblad kunne i en ledende artikel kalde det et »lyspunkt«, at den »ellers tilbageholdte rapport« blev »lækket til medierne«.
Sandheden kom frem. Og sandheden var, at rapportens afsnit om Danmark blev indledt med ordene:
»Den jødiske befolkning (ca 7.000) er socialt velintegreret og antisemitismen er knapt synlig, selvom højreekstremistiske aktiviteter og valgkampen, der fokuserede på indvandringspolitikken i 2001, har styrket de fremmedfjendtlige holdninger.«
Det vil sige: På trods af, at den danske offentlighed generelt domineres af fremmedhad, er antisemitismen ifølge den ’tilbageholdte rapport’ at betragte som marginal.
Sandheden var: at sandheden om de danske forhold ikke var så ubehagelig igen.
Man kan undre sig over, at Bertel Haarder og Peter Skaarup pludselig er så bekymrede over vilkårene for minoriteter i andre europæiske lande.
Kristeligt Dagblad brugte rapporten som anledning til at minde om en kontroversiel sætning, som de fleste danskere ellers måtte formodes at kunne huske. Organet for tro, etik og eksistens skrev:
»Den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir uddelte løbsedler, hvorpå der om jøderne blandt andet stod: ’og dræb dem hvorend I finder dem…’, samt at jøderne ’er et bagvaskende folk … der forråder og bryder aftaler og de opdigter løgne og fordrejer ord…’. Det var rendyrket antisemitisme rettet mod alle jøder.’«
Spørgsmålet er nu om Hizb-ut-Tahrir synes repræsentativ for en omfattende politiske og intellektuel bevægelse?
Eller om det snarere forholder sig således, at netop muslimernes og islamiske organisationers eventuelle militante tendenser synes systematisk belyst i den danske offentlighed?
For en overordnet betragtning kan man glæde sig over, at prominente jøder i den danske offentlighed har kritiseret det fremmedhad, som fremhæves i rapporten fra EUMC.
Toneangivende jøder har ikke set antisemitismen som et isoleret fænomen, men tværtimod advaret mod og bekæmpet den racisme, der primært retter sig mod muslimer. De har ikke bekæmpet den politiske korrekthed, som Haarder og Skaarup hader.
For en europæisk betragtning er rapportens konklusioner skræmmende: Antisemitismen breder sig. Både højreekstremister og islamiske fanatikere promenerer og producerer jødehad.
Det er derfor afgørende at jødiske og muslimske fællesskaber ikke bliver spillet ud mod hinanden i Danmark. At krigen mellem palæstinensere og israelere ikke bliver importeret og perverteret som en kamp mellem jøder og muslimer i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her