Læsetid: 2 min.

OVERBLIK - KULTUR

18. december 2003


Flyt ind i TV-byen
*Den sidste flyttekasse fragtes fra TV-byen til det nye domicil, DR Byen i Ørestaden i 2006, og herefter står TV-byen tom. Efter alt at dømme er der dog planer for højhuset, der meget vel kunne involvere Dem, kære læser.
Gladsaxe byråd har nemlig besluttet at omdanne TV-byens 100.000 etagemeter til et storstilet boligområde med 600 nye boliger samt et butiksbyggeri på 1.500 kvadratmeter, oplyser DR’s kulturportal. En del af lejlighederne er tænkt som ungdomsboliger, der sammenkobles med de andre elementer ved hjælp af små kanaler og bassiner.
Hvorvidt planen om et boligkompleks realiseres bliver afgjort ved en offentlig høring, der afsluttes med et borgermøde på Gladsaxe Rådhus i februar. Postnummeret er, som de fleste vil vide, 2860 Søborg. msk

Nyt musikmagasin på DR2
*Såvel nye som gamle musikere skal være repræsenteret i DR2’s nye musiksatsning, Musikprogrammet, der appellerer til de 20-50 årige.
Profilen kan sammenlignes med den svenske pendant, Musikbyrån, der i de sidste par år har samlet seere fra hele Norden. Man satser desuden på at etablere et samarbejde mellem de nordiske redaktioner, der også inkluderer det norske program Lydverket.
Til at starte med er der skemalagt 48 programmer, der bliver udfyldt med gæster, selvproduceerende programmer, interview og dokumentarfilm, oplyser redaktionen.
Musikprogrammets vært bliver Anja Pil, der tidligere har arbejdet på radioens P3 og Tv 2-Rundfunks musikalske mandagsprogram. msk

Belle & Sebastian på Vega
*Med forsanger Stuart Murdochs følsomme drengestemme i front, giver det skotske indieband Belle & Sebastian koncert i Store Vega 24. amrts.
Belle & Sebastian udgav i oktober deres femte studiealbum, Dear Catastrophe Waitress. Billetsalget er just startet via Billetmaskinen, TDC-butikker og Sex Beat Records. msk

Kortest muligt
*Roskilde Festivalen har netop bebudet at amerikanske Korn vil spille på Roskilde Festival i 2004. Og det er der sikkert mange, der bliver glade for.
*Det Kongelige Teater har udnævnt Vibeke Bjelke (f. 1943), der i mere end 20 år har været tilknyttet OperaAkademiet som underviser og iscenesætter, som ny forstander for OperaAkademiet i perioden 16. februar 2004 til 30. juni 2008. Hun overtager posten fra Kim von Binzer. msk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her