Læsetid: 3 min.

Retssag bliver pinefuld for USA

Nye dokumenter afslører, at USA’s forsvarsminister, Donald Rumsfeld, i 1984 besøgte Irak for at forsikre styret om USA’s fortsatte støtte på trods af Iraks brug af kemiske våben
22. december 2003

Retssagen mod Iraks diktator gennem 23 år, Saddam Hussein, kan gå hen og blive aldeles ubehagelig for USA såvel som for flere europæiske lande.
Ifølge nyligt frigivne dokumenter rejste USA’s nuværende forsvarsminister, dengang præsident Ronald Reagans Mellemøstudsending, Donald Rumsfeld, i marts 1984 til Bagdad for at videregive en privat besked til det irakiske styre: At USA’s offentlige kritik af Iraks brug af kemiske våben ikke ville ændre Washingtons planer om at forbedre forholdet mellem de to lande, skriver Washington Post. Rumsfeld blev ifølge et telegram fra den daværende amerikanske udenrigsminister, George P. Shultz, bedt om at fortælle Iraks udenrigsminister, Tariq Aziz, at den amerikanske kritik »udelukkende blev fremsat ud fra vores stærke modstand mod brugen af dødbringende og lammende kemiske våben, uanset hvor det finder sted«.
Men kritikken, uddybes det i telegrammet, skulle ikke forstås som en ændring i USA’s politik, og ønsket om »at forbedre de bilaterale relationer i den hastighed, Irak måtte ønske«.
Disse nyfrigivne dokumenter kaster yderligere lys over, hvad der foregik bag scenen i 1980’erne, hvor USA af skiftende årsager ønskede en alliance med Irak.
Tidligere har der været meget snak om en tidligere tur, som Rumsfeld foretog til Irak i december 1983 for at forbedre forbindelserne mellem de to lande. Til CNN sagde Rumsfeld sidste år om december-rejsen, at han under opholdet i Bagdad havde »advaret« Saddam Hussein om brugen af kemiske våben. Den forklaring stemmer imidlertid ikke overens med de frigivne papirer fra udenrigsministeriet om hans 90-minutter lange møde, som ikke nævner nogen advarsel.

Ydmygende retssag
Disse dokumenter samt muligheden for at indkalde vidner som for eksempel Donald Rumsfeld kan give Saddam Hussein rig mulighed for at ydmyge USA under sin retssag. Især vil det være pinefuldt for USA, hvis det bliver kortlagt, hvor stor en rolle landet spillede i forhold til at forsyne Saddam Hussein med våben og stoffer under krigen mod Iran, hvor Irak brugte kemiske våben.
Udadtil var USA neutral under Iran-Irak-krigen fra 1980 til 1988, men samtidig solgte landet militært isenkram til Irak, inklusive giftige kemikalier og dødelige biologiske stoffer. Reagans og senere Bush seniors embedsværk arbejdede på at stoppe våbensalget til Iran og iværksatte diskrete diplomatiske initiativer, såsom Rumsfelds to Bagdad-ture, for at forbedre forholdet til Saddam Hussein, som Washington anså som en mindre fare end det shiamuslimske Iran. Dette dokumenteres ifølge Reuters i et dokument fra Det Amerikanske Center for Sygdomskontrol, der blev lækket til Senatet sidste år. Tom Blanton, direktør i forskningscenteret Det Nationale Sikkerhedsarkiv i Washington mener, at den hemmelige støtte til Saddam Hussein bør være en lærestreg for USA:
»Demokratiets mørke hjørner fortjener granskning, og de folk, der arbejder i områder som Saudi-Arabien, Egypten, Pakistan og Usbekistan fortjener også denne slags granskning, for de relationer vi har med diktatorer i dag, producerer Saddam’er i morgen,« siger han til Washington Post.

Europas røde ører
Også i Europa kan retssagen mod Saddam Hussein risikere at give røde ører. Frankrigs præsident Jacques Chirac etablerede et tæt forhold til Saddam Hussein tilbage i 1974 og hjalp til i forhandlingerne om salget af et atomkraftværk til Irak.
Storbritannien, Tyskland, Italien og Rusland leverede udstyr, ekspertise og økonomisk støtte til Irak i disse år. De frigivne papirer fra USA viser også, hvordan den tidligere kolonimagt Storbritannien opfattede Saddam Hussein, da denne kom til magten.
»Jeg bedømmer ham (Saddam, red.), ung som han er, til at være et formidabelt, målbevidst og stædigt medlem af Baath-hierarkiet, men én som man, hvis man blot fik mulighed for at se mere til ham, kunne gøre forretninger,« skrev den daværende britiske ambassadør i Irak, H.G. Balfour Paul i 1969, hvor Saddam Hussein netop var blevet vicepræsident.
»En præsentabel ung mand« med »et vindende smil«, skrev Paul. »Oprindeligt betragtet som en (Baath) parti-ekstremist, men ansvar vil måske blødgøre ham.«
Ifølge Phyllis Bennis fra tænketanken The Institute for Policy Studies vil retssagen mod Saddam Hussein give mulighed for ikke kun at holde eks-diktatoren ansvarlig for sine forbrydelser, men også for at kaste lys over de seneste 40 år i Iraks historie. Bennis mener, ifølge Reuters, at retssagen også bør »stille spørgsmålet om, hvem der var hjælperne, hvem finansierede disse masseødelæggelsesvåben, hvem leverede støtte og efterretninger?«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu