Læsetid: 2 min.

Revolutionens slagter død

Iranske ayatollah Khalkhali stod bag henrettelserne af hundredvis af mennesker, han mente var modstandere af revolutionen, i kølvandet på den Islamiske Revolution i 1979. Selv døde han efter længere tids sygdom den 27. november 2003
5. december 2003

Nekrolog
Ayatollah Mohammed Sadeq Givi Khalkhali blev 77 år. Det var ældre end mange af ofrene for hans skånselsløse retssager i kølvandet på den Islamiske Revolution i Iran i 1979.
Sadeq Khalkhali blev udpeget til den første leder af de Islamiske Revolutionsdomstole, og allerede fem dage efter ayatollah Khomeinis tilbagevenden fra sit eksil i Paris begyndte drabene.
Med base i byen Saghez i den kurdiske del af Iran begyndte han at rense byen for personer, han mente var modstandere af revolutionen. En af de tiltalte kom fra byen Orumiyeh og havde tilsyneladende mistet en hånd i en eksplosionsulykke under opstanden i Teheran. Khalkhali spurgte manden, hvad han lavede i Saghez.
»Jeg er gæst ved en social sammenkomst, ærede dommer,« svarede manden.
»Det passer fint sammen,« sagde Khalkhali, der både agerede anklager, jury og dommer. »Født i Orumiyeh, deltog i opstanden i Teheran, henrettet i Saghez. Dræb ham! Næste!«
Da dagen var omme, var 24 kurdere blevet dødsdømt og henrettet. Retssagerne fortsatte i to år efter revolutionen og gav ham tilnavnet ’Revolutionens slagter’. 2.000 medlemmer af Shahens regime blev henrettet alene i 1979, indrømmer Khalkhali i sin selvbiografi, som udkom i år 2000.

Arresteret af shahen
Muhammed Sadeq blev født i 1929 i landsbyen Givi tæt ved byen Khalkhal i Azerbajdsjan. Han blev uddannet på et religiøst seminarium i den hellige, iranske by Qom, hvor han tog sin fødebys navn til efternavn. I 1950’erne blev han medlem af undergrundshæren Fedayeen Islam, som i 60’erne og 70’erne dræbte adskillige sekulære politikere. Khalkhali blev i disse år gentagne gange arresteret af Shahens sikkerhedsstyrker pga. støtten til ayatollah Khomeini, som indtil 1978 levede i eksil.
Mens Khalkhali selv mente, at befolkningen stod bag hans gerninger – »Jeg dømte og handlede på vegne af 35 millioner mennesker,« som han sagde – opfattede iranske intellektuelle ham mere som psykopat.
Khalkhali støttede terrorisme i udlandet og opfordrede til drab på eksiliranere, som han havde dødsdømt in absentia for at være fjender af revolutionen.
Selv hævdede han, at han ikke foretog sig noget, uden Khomeini havde kendskab til det. I 1982 degraderede Khomeinei ham, og gjorde ham til chef for den iranske anti-narkotika-afdeling. I løbet af få uger blev 127 henrettet, inklusive medlemmer af marxisitiske organisationer og fanger, der sultestrejkede.
Khalkhali sad desuden i parlamentet for byen Qom i otte år, indtil 1991.
Skønt Khalkhali i sine sidste leveår gjorde tilnærmelser til reformbevægelsen, fortrød han aldrig sin fortid:
»Jeg ville gøre præcis det samme igen,« svarede han ifølge The Independent på spørgsmålet om, hvorvidt det var uretfærdigt, at de mange mennesker, han anklagede og dømte, ikke havde adgang til en forsvarsadvokat eller til blot at forsvare sig mod anklagerne.
»Hvis de var skyldige, vil de være endt i helvede, og hvis de var uskyldige, er de kommet i himmelen,« var hans holdning.
Kun Allah og Khalkhali ved, hvor han selv endte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu