Læsetid: 3 min.

Saddam kan klage til Strasbourg

Saddam Hussein vil kunne klage til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis hans rettigheder ikke respekteres, siger fremtrædende ekspert
17. december 2003

Tilfangetagelsen af Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, er blevet udråbt til en stor sejr for besættelsesmagterne USA og Storbritannien. Men sejren kan risikere at blive et mareridt for premierminister Tony Blair. Storbritannien er nemlig bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvilket betyder, at Saddam Hussein vil kunne klage til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis hans rettigheder ikke overholdes.
Det siger den fremtrædende professor i international ret, William A. Schabas, der blandt andet er rådgiver for irakerne i forbindelse med forberedelserne af retssagerne mod det tidligere regimes ledere.
»Storbritannien er som del af besættelsesmagten i Irak bundet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og er derfor nødt til at sikre, at Saddam Husseins rettigheder overholdes i henhold til konventionen. Hvis det ikke sker, kan han klage til Menneskerettighedsdomstolen,« siger William A. Schabas, der er tilknyttet Center for Menneskerettigheder ved Galway University i Irland.
»Det er vigtigt på dette tidspunkt at minde alle om, at det kan blive konsekvensen, hvis ikke de internationale standarder overholdes til punkt og prikke. Jeg ved, at britiske jurister er meget opmærksomme på det, og der har allerede været spændinger mellem dem og amerikanerne under besættelsen.«
Allerede få dage efter anholdelsen af den tidligere diktator er en række overtrædelser forekommet. Blandt andet fremvisningen af tv-billeder af Saddam Hussein under lægeundersøgelsen, som en anonym amerikansk embedsmand ifølge BBC i går forsvarede, idet han mente, at det ifølge Geneve Konventionen er lovligt at fremvise billeder af krigsfanger, hvis det sker for at opretholde fred og sikkerhed.
Det argument holder ifølge Schabas ikke, ligesom han påpeger, at Saddam Hussein burde have været tilbudt juridisk bistand allerede umiddelbart efter anholdelsen.
»Det er klart, at hvis Saddam Husseins rettigheder blev fuldt overholdt, så skulle han have adgang til en advokat omgående. Nu er de begyndt at forhøre ham, og på det tidspunkt burde han have været blevet tilbudt juridisk rådgivning,« siger Schabas og tilføjer, at i lovgrundlaget for den Internationale Straffedomstol, ICC, der dog ikke dækker forbrydelserne i Irak, er der udstukket nogle retningslinjer for procedurer i straffesager, som burde være blevet fulgt i en så vigtig en sag som denne.
»Retningslinjerne går på, at mennesker har ret til juridisk assistance fra det øjeblik, de er arresteret, og især i en så højt profileret sag som denne er det uheldigt, at man ikke har fulgt retningslinjerne stringent. Vi ønsker jo, at denne retssag i sidste ende fremstår retfærdigt, og enhver bøjen regler sender en grim besked til alle, som følger sagen. Det er meget uheldigt.«

FN imod dødsstraf
Det er endnu ikke endeligt afgjort, om Saddam Hussein skal retsforfølges ved det nyoprettede Irakiske Krigsforbrydertribunal, eller om det ender med oprettelsen af en international retsinstans. Alle er dog enige om, at det irakiske tribunal får behov for hjælp fra det internationale samfund i form af især juridiske eksperter, hvis det skal gennemføre sagen. Det åbner imidlertid for endnu et dilemma, idet Det Irakiske Regeringsråd efter alt at dømme vil genindføre dødsstraf i Irak, så snart magten overdrages til irakerne selv til juni næste år. Det kan stille FN i en vanskelig situation, idet generalsekretær Kofi Annan i går understregede, at FN er imod dødsstraf.
»På nuværende tidspunkt er dødsstraffen suspenderet i Irak, fordi Storbritannien har insisteret på det, da det vil være uforeneligt med landets egne regler. Det bliver en problematisk tid, når irakerne overtager magten til næste sommer, og jeg håber, at FN kan presse dem tilstrækkeligt til ikke at genindføre dødsstraf. Hvis det ikke lykkes, må FN overveje, om det fortsat kan være involveret i processen i Irak,« siger Schabas.
Når retssagen endelig kommer i gang kan den dog også gå hen og blive en pinefuld affære for USA.
»Hvis Saddam Hussein får en god forsvarsadvokat, og hvis han får en retfærdig retssag, så vil forsvaret tage fat på USA’s medvirken i forhold til regimet i 80’erne. Sagen er, at USA, der nu ønsker, at retfærdigheden sker fyldest, støttede Saddam i et årti, hvor han udførte mange af disse frygtelige forbrydelser. Det er en af de smukke ting ved retfærdige retssager: At alt kommer på bordet,« siger Schabas, der dog frygter, at retssagen netop derfor ikke bliver retfærdig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu