Læsetid: 4 min.

Fra seniorsegmentet

Er lokal-tv solid hygge eller bare bonderøvsfjernsyn?
5. december 2003

(2. sektion)

Fjernsyn
Hernede i det sydlige har vi også lokal-tv. Tv-Danmark-2 sender sidst på eftermiddagen en såkaldt ’lokalrapport’, der bliver produceret i Nakskov (dansk provinsby beliggende på øen Lolland) og altså kringkastes til hele regionen. Studieværten har det fantasifulde navn BelinDa – skrevet således – og hun er såmænd lige så god til at være studievært som så mange andre studieværter.
Vi har også en helt lokal tv-station, nemlig Tv-Nykøbing, der sender et par aftener om ugen – gedigne, alenlange indslag efter dogmekonceptet. Måske ikke håndholdt kamera, men kun ét stk. og kun én placering. En saks indgår ikke som redskab i redigeringen, vi får det hele, når der sendes fra byrådsmøder og snoreklipninger rundtom i byen. Skulle man gå glip af et indslag, er der ingen grund til at fortvivle: Det bliver med garanti genudsendt, i hele sin længde. Igen og igen.
Blaserte læsere af herværende dagblad kan for resten godt lade være med at klaske sig på lårene af grin. Tv-Nykøbings udsendelser bliver set! Det gør lokal-tv i det hele taget. Vi er dybt inde i seniorsegmentet. Her gider man ikke pop og pjat, her vil man have ro, sindighed, det trygge og det velkendte. Ikke noget med farligt fjernsyn, uha nej. Det skal være pænt og ordentligt.
Den helt store lokalstation, kongen blandt dem, er selvfølgelig TV2’s regionale station. Hernede hedder den TV2-Øst, eller ligefrem TV2-East.dk, når det skal være fint.
De dækker det lokale politiske liv – og det administrative, der vel stort set er det samme – i Vestsjællands og Storstrøms amter.
Når man har boet hernede tilpas længe, ved man, at den forhenværende amtsborgmester i Vestsjællands amt hedder Søren Eriksen. Hvad den nye hedder, er der ingen, der kan huske. Amtsborgmesteren i Storstrøms Amt hedder det samme som Gummi-Tarzan. Det er godt at vide – men det er nu ikke altid, det lige er til at sige, hvorfor det er godt at vide. Eller sagt med andre ord: Det kan godt være ret kedeligt at høre om.

Skade gør det vel ikke
Det er meget sjovt, når amtsrødderne har drukket for mange bajere på skatteborgernes regning – sådan en sag har der skam været – men efter Farum er niveauet jo sat så urealistisk højt, at 15 genstande pr. amtsrod – og mere var der vist ikke tale om – jo ikke rigtig er noget. Så man gaber kæberne af led og spekulerer på, om de ikke snart har noget mere interessant at byde på.
Det har de egentlig ikke, men der er jo altid kulturstoffet. Hvis det ikke kan være andet, kan man jo interviewe en eller anden lokal kunstner, der udstiller sine arbejder et eller andet spøjst sted, der nu hedder ’Galleriet’, og som er vældig god til at sige noget beåndet om samspillet mellem mennesket og naturen – og ligefrem har kunnet anskueliggøre det i både keramik og rigtige oliemalerier. Jo jo. Det er ikke noget, vi seniorer har så meget tilovers for, men det lyder for så vidt meget kønt. Og skade gør det vel ikke. Men altså, hylende grinagtigt, det er det godt nok heller ikke. Så mon ikke snart der kommer noget andet?
Jojo, det gør der. Selveste TV2-East.dk’s godbid: Hist & Pist. En tysker (nåja, fra Lübeck), der arbejder her i byen, fortalte mig engang, at han elsker det program. Det gør jeg ikke, men jeg synes sådan set, det er meget skægt. Gad vide om jeg ville elske det, hvis jeg var tysker fra Lübeck?
Når man tænker nærmere over det: Det kan sgu da egentlig godt være. Hist & Pist er en helt særlig genre: Man finder en eller anden lille flække i regionen, gerne med et bynavn, ingen har hørt om, og så laver man små portrætter af de folk, der bor der.
Lad os sige, at der findes en landsby på Sydsjælland, der hedder Tisserup (det er ikke engang usandsynligt!) og ligger lige ved Tisserup Å. Hvad foregår der sådan et sted? Hvad får folk tiden til at gå med – når de altså ikke ser TV2-East.dk?

Tisserupperne
Hvis man tror, de keder sig, så kan man godt tro om igen. Der bor et yngre, københavnsk ægtepar, manden sølvsmed, konen tilbyder alternativ behandling og ser, hvis man må have lov at sige det, en smule lesbisk ud med det korte hår og scooterbrillerne. Men de er blevet accepteret af tisserupperne lige med det samme, ingen problemer, folk langs åen har ry for at være tolerante og hjælpsomme.
Bortset fra ægteparret er samtlige indbyggere i seniorklassen. En gammel dame har landsdelens største samling af julenisser, hendes nabo samler på traktorer, genboen er leveringsdygtig i alt løvsavsarbejde – lige fra sangskjulere over Amagerhylder til små futteraler til at gemme småting i – mønter, knapper, en lille rygeklump, hvis det skal være (sølvsmeden). Så er der selvfølgelig Tisserups samlingspunkt, Banko-Sven, der har sydsjællandsrekorden i hjembragte halve grise. Han har en hjemmeproduktion af pærevin, man går altid glad fra hans gæstmilde hus, det lille bindingsværk – helt nede ved åen. Den lille mølle udenfor er løvsavsmandens værk.
Når Banko-Sven i øvrigt er så sund og rask, trods sine 83 år, skyldes det ikke mindst, at sølvsmedens kone har givet ham japansk massage.
Se, det var en rigtig solstrålehistorie – og hvem har også sagt, at almindelige mennesker er kedelige? Og nu til vejret, som TV2-East.dk’s studieværter plejer at sige. Det er ikke altid lige spændende – vejret, altså. Men vi må jo tage det sure med det søde. Os på 50-plus og derover.
Jeg ved ikke. Man kan selvfølgelig kalde det hygge-tv. Men det sker da, at man griber sig i at synes, det faneme er en gang bonderøvsfjernsyn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu