Læsetid: 3 min.

Skizofren rock-auteur

Som bærer af den store rocktrubadurtradition på sine første par plader, har Ryan Adams udspaltet sit musikalske ego i to væsensforskellige baner på to nye simultanudgivelser
2. december 2003

Nye cd’er
Ryan Adams kan på overfladen lyde som en ren og uforfalsket retrorocker – med en usvigelig forkærlighed for 1970’ernes klange, stilgreb og attituder – hvad han da også et langt stykke hen ad vejen er, men til gengæld er han både som sanger, performer og især sangskriver så også et talent ud over det sædvanlige, hvad han har bevist med en række gedigne skiver og ikke mindst nogle helt usædvanligt fantastiske koncerter her i løbet af det (stadig ret) ny årtusind.
Med baggrund i 90’ernes nok så vitale alt-country/No Depression-scene var Adams i 1994 medstifter af det kritikerroste roots-ensemble Whiskeytown, som mange forventede ville gøre det samme for nævnte genrer som f.eks. Nirvana havde gjort for grunge, men bandet – og især Adams, der her grundlagde sit ry som upålidelig drukkenbolt – var alt for uchecket, udkom på for mange pladeselskaber og havde alt for mange udskiftninger
i løbet af sin karriere, hvorfor det ikke kom som et chok, at det stille og roligt opløste sig selv i 1999.

En udpræget ’workaholic’
Adams påbegyndte øjeblikkeligt en solokarriere med mesterværket Heartbreaker (2000), hvor han tog faklen op fra Whiskeytown med åbenlys inspiration fra trubadurer som Neil Young, årgangs-Dylan og ikke mindst, den fortabte skaber af countryrocken, Gram Parsons. Kritikerjublen var til at tage og føle på, publikum nogenlunde med og ingen ringere end Elton John roste ved gentagne lejligheder den håbefulde trubadur.
Som en udpræget ’workaholic’ har Adams udsendt et album om året siden – med det glatte Gold (2001) som foreløbigt nulpunkt – men sideløbende højlydt brokket sig over, at han både skrev og indspillede langt flere sange, end han fik lov at udgive. Således havde han 60 titler at vælge imellem til sidste års glimragende, men uegale
Demolition, der i sidste ende
kun kom til at indeholde 13 skæringer!

Indspillet på et jernstøberi
Nuvel, nu sender Adams så to album på gaden i rap med et tredje på bedding, så vi håber da, han har fået banket sangpuklen lidt ned! Det første hedder såmænd bare Rock’N’Roll og det er lige hvad det består af – altså rockmusik, der ikke så meget lyder som rock i 70’erne – og 80’erne med, for den sags skyld – som måden den burde have lydt på i pågældende årti(er).
Gnisterne nærmest fosser ud af ens sagesløse højttalere, ja man skulle tro pladen var indspillet på et jernstøberi, for det her er både rødglødende og kompromisløst... og lidt forudsigeligt, da det minder én lidt rigeligt om et par af fyrens ungdomshelte; Hüsker Dü, The
Replacements og Minutemem, om end der også gjalder ekkoer af The Stooges (det helt forrygende »1974«!), Rolling Stones, Tom Petty & The Heartbreakers og mange andre. Men pladen vinder i sidste ende på points qua sin glød, sit engagement og den utrolige spilleglæde, hele lortet oser af.

En grel kontrast
Men der er dog tifold mere at hente på Love Is Hell Pt. 1., hans uden sammenligning stærkeste ofring til dato. Hudløs, intens, nærværende, nøgen og underspillet minder værket om den berømte og ofte citerede Søren Kirkegaard-sentens:
»Hvad er en Digter? Et ulykkelig Mennesker, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik.«
Vil man forstå, hvad der gør
Adams speciel, lyt f.eks. til hans
excellente fortolkning af Noel Gallaghers skønne »Wonderwall«, der virkelig løfter pågældende sang helt op i sfærerne.
De resterende ni skæringer stammer fra solistens egen hånd og emmer af en forladthed, tristesse og rådvildhed, der står i grel kontrast til hele ’let’s have a party’-stemningen på Rock’N’Roll-albummet og betingelsesløst gengiver ham positionen som tidens stærkeste og mest vedkommende trubadur.
Alene den hudløse titelsang indlemmer ham betingelsesløst i denne signaturs Rock’N’Roll Hall Of Fame. Sådan skal den orangutang straffes!

*Ryan Adams: Rock’N’Roll (Lost Highway/Universal). Producer: James Barber
*Ryan Adams: Love Is Hell Pt. 1 (Lost Highway/Universal). Producere: Ryan Adams & John Porter. (Love Is Hell Pt. 2 udkommer 8. dec.)
*www.ryan-adams.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her