Læsetid: 3 min.

Skole-gurus syv intelligenser kan blive en farlig sovepude

Den amerikanske psykolog Howard Gardners teori bliver skrevet ind i flere og flere kommuners og skolers politik landet over. Men forkert brugt kan teorien blive en farlig sovepude og udstøde de svage, mener kritikere
11. december 2003

Den amerikanske psykolog Howard Gardners teori bliver skrevet ind i flere
og flere kommuners og skolers politik landet over. Men forkert brugt kan teorien blive en farlig sovepude og udstøde de svage, mener kritikere

En række pædagogiske eksperter og lærere er skeptiske over, at skoler og kommuner landet over i stigende grad indretter undervisningen i folkeskolen efter den amerikanske psykolog Howard Gardners teorier.
Gardners teori siger, at mennesket har mange intelligenser og ikke kun én. Matematisk svage elever kan for eksempel være rumligt eller musikalsk intelligente. Med andre ord findes der ikke dumme børn, men derimod børn med forskellige kompetencer.
Det er en sympatisk teori, der fint matcher folkeskolens børnesyn, og specialpædagogisk konsulent Marianne Borg-Hansen, der har brugt teorien på amerikanske skoler, er da også fortaler for den. Men hun mener, teorien i takt med dens stigende popularitet risikerer at blive brugt i en udvandet form, hvor pædagogen trøster elever med, at de da kan noget andet.
»Lærerne glemmer ofte, at teorien siger, at alle mennesker er i besiddelse af alle intelligenser samtidigt, og at de alle kan udvikles til et vist stade. Teorien bliver nemt til en sutteklud, hvis man kun bygger videre på de stærke sider og glemmer de svage. For så udnyttes elevernes potentiale ikke fuldt ud,« siger Marianne-Borg Hansen, der er konsulent for flere kommuner, som arbejder med Gardners teori.

Glemmer de svage
En forkert brug af Gardners teori kan give alvorligt bagslag i form af mindre faglighed i undervisningen.
»Man risikerer at dyrke elevernes stærke kompetencer og glemme de svage. Jeg tror, elever med social svag baggrund bliver tabere i spillet. For lige meget hvor mange intelligenser vi har, så er det dem, der mestrer abstrakt tænkning, der klarer sig bedst,« siger Erik Schmidt, lærer på Agedrup Skole i Odense, redaktør for det pædagogiske magasin OPINION og leder af forlaget LM – Lærerforeningernes Materialeudvalg.
»Bare du finder den enkelte elevs lille verdensmesterskab, så er lykken gjort. ’Pyt med at du ikke kan matematik, bare du har rumlig intelligens og kan finde vej i en by’. Men det er altså ikke nok.«
Tendensen til at fokusere på barnets styrkesider antydes i Billund Kommunes måde at omtale Howard Gardner på: »Vi skal tage en konsekvent positiv tilgang til barnet og fokusere bevidst på dets stærke sider, da det er afgørende for styrkelsen af barnets selvværd at have mange succesoplevelser i hverdagen.«
Også formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge ser en risiko for, at lærerne med Gardner i hånden placerer børnene i båse.
»Gardner har fremsat en teori om, at vores intelligens har mange dimensioner, der skal bruges. Men vi vulgariserer ham og gør ham til et redskab for vores handlinger i undervisningen.«
»Han er spundet af den angelsaksiske pensumtradition, der skal opdrage eleven. Vi har mere behov for at få øje på de mange dimensioner i stoffet.«
Et af de steder, hvor man mærker konsekvensen af arbejdet med Gardners teorier, er på landet seminarier, hvor de studerende i praktiktiden møder de pædagogiske strømninger. Og rektor på Zahles Seminarium Lars Jakob Muschinsky mener, at den umiddelbart sympatiske teori om, at mennesker er begavede på forskellige måder, kan blive en farlig sovepude.
»Med Gardner får lærerne et redskab, der umiddelbart bringer logik og sammenhæng i det, der foregår i klasseværelset: Nogle elever skal lære på én måde – andre på en anden,« siger Lars Jakob Muschinsky, der mener, at der ikke er så meget nyt i Gardner. Det nye er at dyrkelsen af Howard Gardner – som instrument for forståelse og planlægning af undervisningen – giver lærerne en forkert rolle.
»Lærerne bliver køkkenarbejdere i en opskriftssamling. Men lærere skal ikke lære, at verden går op. De skal tværtimod se det vanvittige i øjnene og spørge: Hvad i alverden skal vi stille op? Glatheden i megen af håndteringen af projektet bekymrer mig enormt.«

Fakta
Gardners syv intelligenser:
*den logisk matematiske
*den sproglige
*den musikalske
*den rumligt visuelle
*den kropslige
*den personlige
*den sociale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her