Læsetid: 3 min.

SMS synliggør ensomheden

Otte procent af de 15-20-årige har slet ikke nogen at tale med. Specielt børn af misbrugere får ringe støtte, viser undersøgelse fra landets netværk af væresteder
20. december 2003

Bip, bip, bip ... Selv ude hos vennerne tjekker man lige via mobilen, hvad der ellers er gang i.
Men der er også en del unge, hvis mobiltelefon aldrig ringer, forklarer Anders Lundt Hansen, informationsmedarbejder i Ventilen, et landsdækkende netværk af lokale mødesteder for ensomme unge mellem 15 og 25.
I følge en undersøgelse fra Ventilen fra april i år angiver syv-otte procent af de 15-20-årige, at de sjældent har samvær med andre i fritiden end dem, de bor sammen med. Derimod føler 33,7 procent sig ofte eller af og til ensomme.
»Specielt i familier med alkohol- eller andet misbrug er børnene vokset op med at holde mund,« forklarer Bente Hjorth Madsen, leder af Center for Selvmordsforebyggelse i Århus.
»Der var altid noget, der var pinligt og måtte skjules, og det var meget vigtigt for børnene både at beskytte familien mod afsløring og ikke selv at blive afsløret som én, der bærer for store byrder. Så kan det senere være svært at vænne sig af med at holde mund.«
En ny undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at netop mennesker med et alkoholproblem ofte henvises til en plads på ventelisten. Rådet påpeger, at skal den negative sociale arv brydes, er der især behov for en større indsats for at hjælpe fædre og mødre, der drikker.
Det har dog lange udsigter: Indsatsen over for alkoholikere står med en vækst på to procent til næste år nærmest i stampe.
Derimod lader amterne og kommunerne i 2004 udgifterne til andre socialt udsatte – narkomaner, hjemløse og sindslidende – stige med omkring ti procent.

Ansvaret for faderen
Eva på 26, hvis historie fortælles inde i avisen, er barn af en far, der drikker og påtog sig gennem 11 år i alle samværsweekender ansvaret for ham.
Men alternativet ville jo ikke være helt at sløjfe samværet med faderen, mener Bente Boserup fra Børns Vilkår:
»Børn vil gerne hen og se, at far eller mor er i live, har det godt og så være der to-tre timer. Men at tage sig af en far eller mor, der er fuld og uforudsigelig en hel weekend fra fredag til søndag er bare for stor en belastning,« siger Bente Boserup.
Elene Fleischer, phd. og konsulent, der har beskæftiget sig med selvmordstruede unge, mener, at man som voksen skal spørge meget konkret, hvis man har en fornemmelse af problemer hos børn og unge. Som: ’Jeg har hørt, at det kan være svært for børn, hvis far eller mor drikker. Kender du også dét?’
Samtidig mener Elene Fleischer, at mange forældre gerne vil snakke, men føler sig utilstrækkelige over for de unge:
»Man påstår, at unge føler sig ensomme, fordi vi er så materialistiske og forældrene har så travlt. Det tror jeg ikke på, for når jeg og psykologen Ida Koch holder debataftener om emnet, er der stuvende fuldt,« siger Elene Fleischer.

Sværere for generte
Opgaven er at finde ud af, hvad de unge har brug for at tale om, siger Elene Fleischer, der dog også tror, at de generte i almindelighed har fået det sværere:
»I 1950’erne var tavshed guld, og det var normalt kun at sige noget, hvis det var vigtigt. Men de sproglige færdigheder er blevet mere afgørende de seneste 50 år. Det gør, at man føler sig mere unormal, hvis man ikke kan ’sætte ord på’ sine følelser. Men det kan man faktisk lære,« siger konsulenten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her