Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

13. december 2003


Merab Sjordanja
*Chefen for Georgiens fodboldforbund var på vild flugt ud af landet, da han fredag blev anholdt. Skatteunddragelse hedder anklagen, og det åbner måske helt nye muligheder i Danmarks
VM-kvalifikatiuonspulje.

Dorthe Holm
*Skipperen for det danske curlinglandshold bragte holdet på rette kurs efter vores opsang i lørdags, men efter nederlag til Schweiz må vi ’nøjes’ med at spille om bronze. Godt nok gået.

Kevin Stuhr-Ellegaard
*I kamp med den 17-årige landsmand, Kasper Schmeichel, får Manchester City-målmanden pladsen på bænken før lørdagens lokalderby-bombe mod United. Førstevalget er stadig vækkeurets fjende nummer ét, David Seaman.

Thomas Sivertsson
*212. Så mange landskampe har den svenske håndboldspiller gjort for nationalholdet. Nu vil han koncentrere sig om trænerjobbet i Kolding IF.

Serena Williams
*Det amerikanske tennisvidunder er også ferm ved et forhandlingsbord. Hos Nike har hun netop tegnet en ny kontrakt gældende i fem år. Den rigtige beklædning afkaster 50 mio. kr. om året.

Riis
*Basso, Julich, Jaksche, Høj, Luttenberger, Vandborg. Cykelnavne, der gerne skulle give genklang på landevejene hele næste sæson, har sammen med CSC-bossen været på 28 timers overlevelsestur. Alle overlevede.

John Boye
*Viborg HK’s målmand har sammen med bagspilleren Per Leegaard forlænget kontrakterne. Begge spillere er profiler på det landshold, der vandt sølv ved U-VM i september. Ulrik opruster.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu