Læsetid: 3 min.

Det store efterslæb i Billund

Søndermarkskolens lærere var ikke meget for at indføre Howard Gardners teori. Men det er noget, kommunen bestemmer
11. december 2003

Fælles fodslag
»En af skolerne har tilsyneladende så stort efterslæb (…) at der er brug for at afklare, hvor langt selvbestemmelsen skal have lov til at tilsidesætte Den Røde Tråd.«
Den Røde Tråd er titlen på Billund Kommunes plan om at indføre psykologens Howard Gardners teori i kommunen.
Citatet stammer fra en rapport udgivet i marts 2003 hvor det blev evalueret, hvordan det går med at få indført det fælles fodslag. Og for Søndermarkskolen går det skidt. Teorien har ikke haft lærernes store interesse:
»Og da ledelsen er lydhør over for, hvad lærerne vil, og Den Røde Tråd ikke har været efterspurgt blandt disse, så har det præget indsatsen,« lyder det i evalueringen.
Ledelsen på Søndermarkskolen ønsker ikke at svare på spørgsmål. Men Billund Kommunes Børn- og Ungechef Peer Christiansen bekræfter, at evalueringen har fået konsekvenser.
»Der er blevet indført flere bindende mindstemål for skolerne,« siger han.
– Er det ikke lidt besynderligt ligefrem at skrive en amerikansk teoretiker ind i en dansk kommunes børn- og ungepolitik?
»Nej, det synes jeg ikke. Det er jo ikke, fordi vi hylder Howard Gardner, men fordi vi ønsker et fælles sprog i kommunen.«

En lærerig tur
Det begyndte for fem år siden. I efteråret 1998 tog en styregruppe fra kommunen med borgmesteren i spidsen på studietur til New Zealand. Turen omfattede blandt andet et tre dage langt besøg på en skole, der fuldt ud har integreret Howard Gardners teorier.
Danskerne begejstres, og da studiegruppen vender hjem til Billund beslutter den, at teorien om de mange intelligenser skal fastholdes som den grundlæggende teoretiske ide.
Styregruppen bruger selv Howard Gardners teorier. Alle, der er med i planlægningen af Den Røde Tråd, skal flere gange i forløbet kortlægge deres egen intelligens ud fra Howard Gardner. Der bliver afsat næsten 1,5 millioner kroner over seks år til at indføre Howard Gardners tanker gennem projektet Den Røde Tråd.
»Hertil kommer de ikke uvæsentlige økonomiske midler, som de enkelte skoler og institutioner selv har bidraget med,« som kommunen stolt kan notere det.
Samtlige institutioner får til opgave at svare på, hvordan de kan indføre Gardner.

Succes i Vorbasse
På Vorbasse Skole gennemførte man i to børnehaveklasser et ’praksisforløb’ med udgangspunkt i Howard Gardners teori. Og projektet forløber godt:
»Vi oplever nogle meget engagerede børn,« kan læreren berette.
Også 3. klasse på Vorbasse Skole er med. Læreren har her kortlagt børnenes intelligens efter Howard Gardners principper.
Intelligenstesten er derpå blevet brugt til at lave en profil på hver enkelt elev. Alt i alt er der ingen tvivl om, at også arbejdet i 3. klasse har været en succes – i hvert fald for læreren:
»Arbejdet med gruppen i Den Røde Tråd og de forskellige områder vi har arbejdet med, har været med til at gøre jobbet som lærer mere inspirerende og spændende.«

Fælles fodslag
– Hvad nu, hvis en skole ikke vil være med?
»Det står ikke til diskussion. I dag står det jo også i Folkeskoleloven, det her,« siger Børn- og Ungechef Peer Christiansen.
»Der står, at man skal fremme de mange intelligenser. Eller sådan står det måske ikke ligefrem. Men der står i hvert fald, at børn er forskellige, og det skal man tage højde for. Så alle skal være med,« siger han.
Billund Kommune betragter i dag Den Røde Tråd som en succes. Ikke fordi børnene har det bedre – det er ikke målt – men fordi flere i kommunen i dag bruger det samme sprog om børnene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her