Læsetid: 4 min.

Sublime Zidane

Real Madrid lægger afstand til ærkerivaler i toppen af spansk fodbold med sejre over FC Barcelona og Deportivo
16. december 2003

Spansk fodbold
Fodbold kan ikke spilles meget smukkere end Zinedine Zidane gør. I få brøkdele af et sekund søndag aften på Bernabéu stadion, hvor Real Madrid vandt 2-1 i en medrivende kamp mod Deportivo la Coruña, blev fodbolden forvandlet til ren magi. David Beckham finder Zidane i venstre side med en lang høj aflevering.
Zidane løber med ryggen til bolden, men han mærker læderkuglen, trækker den ind mod sig med venstrebenet og i en glidende bevægelse korrigerer han derpå boldens retning med hælen. Det er en sublim forberedelse til den næste bevægelse, hvor han dribler uden om Deportivos forsvarer Manuel Pablo, som var det sekvens taget fra en balletdans. Et langt dybt ryk med bolden og så afleverer Zidane præcist til Ronaldo, der helt fri foran mål blot skal sætte støvlen på for at score.
Det er detaljer, som enhver fodboldfan ikke må gå glip af. Uanset halstørklædets kulør, det stammemæssige tilhørsforhold eller fødested må pupillerne udvides. Det er den slags øjeblikke, fodboldspillet ånder og lever for.
Zidane hæver sig op over alle de andre verdensstjerner, som i dag spiller i Real Madrids farver. David Beckham kan få flere teenagepiger til at dåne og skrige, og hans spark har en præcision, som ingen overgår. Ronaldo er målkongen, der er genopstået takket være den moderne kirurgi, som har rekonstrueret hans nedsparkede ben. Men ingen kan gøre fodboldspillet smukkere og mere betagende end den halvskaldede mundopolit, Zidane. De store øjeblikke finder sted i et brøkdel af et sekund, men Zidane nøjes ikke med at efterlade sig et minderigt øjeblik pr. kamp.
Det bliver ofte til flere, som da han søndag aften demonterede et af Europas seksten bedste hold, de blå-hvidstribede Deportivo. Kan han foretage nogle af sine kunststykker, når Real Madrid efter jul støder sammen med det vulgære arbejdshold fra F.C. Bayern i ottendedelsfinalerne i Champions League, vil madrilenerne ikke være til at stoppe. Selv for en Oliver Kahn.

Real går mod guld
Her i efteråret er Real Madrid ubesejret på hjemmebanen. I den spanske liga er det blevet til otte sejre ud af otte mulige på eget græs. Svingende resultater på udebane har dog betydet, at førstepladsen i den spanske liga i løbet af efteråret er gået på tur mellem madrilenerne, Deportivo og Valencia. I de sidste par uger er det dog det hvidklædte kongehold, som har sat sig på førstepladsen. Med søndagens sejr over Deportivo har Real Madrid konsolideret sin føreposition med 36 point – to foran Valencia på andenpladsen og seks foran Deportivo. Valencia var heldige med at hænge på i toppen i weekenden, for de fik tre point efter et flot selvmål af Betis-forsvareren Juanito. Det er en af dens slags scoringer, der er en forsvarers største mareridt. For Valencia var det en lykke, for den dag havde de ikke andet at byde på end tålmodig venten på modstanderens fatale fejl. Men netop i denne evne til at vinde på selv dårlige dage afslørede Valencia, at de i år må regnes som en seriøs mesterkandidat på linje med Real Madrid.
En af Real Madrids gamle ærkerivaler, FC Barcelona, er tretten point bagefter på en beskeden niendeplads. Lørdag den 6. december vandt Real Madrid ude over Barça på Camp Nou stadion. Det var den første udebanesejr over katalanerne i ligaen i tyve år. Selv om Barça sang Kataloniens patriotiske hymne, Els Segadors, for fuld damp, og de 92.500 tilskuere rejste sig i ærbødig respekt, som var der tale om en landskamp mod ’den spanske statsmagt’, måtte de til sidst bøje nakken for de hvidklædte.

National sublimering
Som altid blev politik og fodbold blandet sammen i én stor centrifuge den aften på Camp Nou. I kulisserne var Kataloniens venstrerepublikanske parti, Esquerra Republicana, netop ved at danne regering sammen med det katalanske socialistparti og de rød-grønne med den klare hensigt at forvandle Katalonien til en selvstændig stat med eget skattesystem. Med en kommende folkeafstemning og Els Segadors patriotiske sang stræber de efter at skrive historie og vise centralmagten i Madrid ryggen.
Men lørdag den 6. december var Barça dog på hælene overfor Real Madrid, som endda ikke behøvede at spille sig helt ud. Det skyldtes først og fremmest fraværet af Barças forgyldte ’fremmedarbejder’ – det er ment positivt – brasilianeren Ronaldinho. Han har smilende lovet at lære det katalanske sprog, men det er dog frem for alt hans egenskaber på grønsværen, der får Barças tilhængere til at holde af ham. I november, hvor Ronaldinho har været skadet, har det katalanske hold tabt vigtige point i kapløbet om det spanske fodboldmesterskab, men i lørdags vendte han tilbage som holdets redningsmand i lokalderbyet mod Espanyol. Ronaldinho – assisteret af Kluivert, der genopdagede ordet ’mål’ – førte Barça til en udebanesejr på 1-3. Arbejderklasseholdet Espanyol, der har været et samlingspunkt for de andalusiske indvandrerbørn i Katalonien, blev tværet ud af det katalanske borgerskabs Barça og ligner mere og mere en seriøs kandidat til nedrykning. Sidstepladsen med sølle otte point er ingen sutteklud for arbejderholdet.
Årets store overraskelse er dog, at sidste års sølvvinder, Real Sociedad fra San Sebastian – der ovenikøbet har kvalificeret sig til ottendelsfinalerne i den europæiske Champions League – også er faldet ned på en af de tre nedrykningspladser. Selv om Real Sociedads hold stort set er identisk med sidste sæson og endda er forstærket på et par pladser, så virker angriberne Nihat og Kovacevic modløse. Forskellen mellem de sublime øjeblikke og lidelsen kan være forbandet kort i fodboldens verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her