Læsetid: 5 min.

Thriller, drama, fantasy og satire

Det er sæson for at gøre op, hvordan de danske film klarede sig i 2003, men også for at se fremad. Her er et lille kig på filmåret 2004
19. december 2003

(2. sektion)

Filmår 2004
»2003 bliver et godt filmår,« lød overskriften på en pressemeddelelse, som Det Danske Filminstitut udsendte forleden. Anledningen var den traditionelle, årlige opgørelse over det samlede biografbilletsalg i Danmark i 2003.
Af opgørelsen fremgik det, at de 24 danske film, som har haft premiere i 2003, tegner sig for ca. 25 procent af det samlede salg på 12 millioner billetter. Det er lidt mindre end i 2002, men betydeligt større end de magre år i 90’erne, hvor den danske andel ofte var på under 20 procent.
Altså er der grund til med en vis optimisme at kigge frem på filmåret 2004, der lurer lige om hjørnet med tre filmpremierer allerede i januar. I alt er der 17 nye, danske spillefilm på vej, hvis man altså tæller dem, der kommer i januar 2005, med – ellers er der kun 13.
Susanne Bier, Thomas Vinterberg, Erik Clausen, Jytte Rex og Jesper W. Nielsen er blandt de garvede instruktører, som i løbet af det næste års tid vil begave os med nye film. Hella Joof, Lotte Svendsen og Jacob Grønlykke skal forsøge at følge deres roste debutfilm op. Og Paprika Steen, Jacob Thuesen, Nikolaj Arcel og Linda Krogsøe-Holmberg debuterer alle som spillefilminstruktører.

Politisk thriller
Bredt appellerende, romantiske komedier og hverdagslige skildringer med et strejf af humor har været hovedretten på den danske filmmenu i efterhånden et par år. Men allerede her i 2003, hvor mange syntes at være blevet lidt trætte af al den velfærd og overskuelige konflikter, sørgede Nicolas Winding Refn (Fear X), Lars von Trier (Dogville) og Christoffer Boe (Reconstruction) for at ruske op i biografgængerne og filmmiljøet med deres originale filmeksperimenter.
Om der kommer lige så banebrydende film i 2004 er det endnu for tidligt at spå om, men sikkert er det, at året vil byde på mange forskellige biografoplevelser for både børn, unge og voksne.
Blandt andet får den politiske thriller, en genre, som længe har været fraværende i dansk film, en renæssance med Nikolaj Arcels spillefilmsdebut, Kongekabale. Filmen er baseret på en bog af den tidligere spindoktor Niels Krause-Kjær og handler om en journalist (Anders W. Berthelsen), der bliver blandet ind i en politisk magtkamp.
Arcel, der skrev manuskriptet til Hans Fabian Wullenwebers effektive børneactionfilm Klatretøsen, mener, at enhver god politisk thriller skal have en morale. Til arbejdet med Kongekabale har han især ladet sig inspirere af klassiske, amerikanske 70’er-thrillers som Alle præsidentens mænd og The Parallax View.
I et interview tidligere i år sagde Arcel, at »jeg interesserer mig for magten. Om viljen til magt og om, hvor langt man vil gå for at opnå den. Jeg mener, at moralen er, at journalister og politikere skal være moralsk og etisk hævet over alle andre voksne mennesker.«
Kongekabale har premiere den 1. oktober 2004.

Små og store synder
Politik af en anden og noget mere socialt og menneskeligt engageret slags kan vi formentlig forvente af Erik Clausens Villa Paranoia, der med instruktørens egne ord er »en historie om Danmark og danskerne, set med en gøglers øjne.«
Filmen er angiveligt satire, psykologisk drama og komedie i ét og handler om Anna, en arbejdsløs, 24-årig skuespillerinde, der passer en forretningsmands gamle, senile far.
»Det er på mange måder en surrealistisk film med overraskelser, hemmeligheder og drømme,« har Erik Clausen sagt om filmen, der har Sonja Richter og Frits Helmuth i hovedrollerne og har premiere til marts.
Allerede om en måneds tid er der dog mulighed for at se dogmefilmen Forbrydelser, som bliver Annette K. Olesens opfølger til den roste Små ulykker. Forbrydelser er udvalgt til den forestående filmfestival i Berlin og handler om en nyindviet præst (Ann-Eleonora Jøgensen), der bliver udnævnt til fængselspræst. Hun kan til sin store sorg ikke selv få børn, og da hun i fængslet møder en ung kvinde (Trine Dyrholm), der er skyld i sit eget barns død, får det stor betydning for begge kvinders liv.
»Det er en film, hvor alle begår forbrydelser. Spørgsmålet er blot, hvis forbrydelser der er størst,« siger Annette K. Olesen om filmen.
»Det er helt planlagt, at denne film skulle blive meget mere mørk, end vi ellers er vant i danske film (...) Det er en film uden facitliste. Om ting og følelser, jeg hele tiden spørger mig selv om. Og jeg oplever faktisk, at der er følelser, jeg forstår langt bedre nu.«
Forbrydelser kommer den 23. januar.

Skrøbelighed
Blandt de efter alt at dømme mere usædvanlige film finder man Thomas Vinterbergs engelsksprogede Dear Wendy, der er baseret på et manuskript af Lars von Trier, og Anders Rønnow Klarlunds Strings, en fantasyfilm med dukker i alle rollerne og manuskript af instruktøren selv og forfatteren Naja Marie Aidt.
Dear Wendy handler om unge våbenglade pacifister i en døende mineby i USA, der stifter en klub, hvor de kan dyrke deres skydevåben.
»Det er en meget intens kærlighedshistorie om en mand og hans våben,« siger Vinterberg.
»Det er en film om ensomhed og kærlighed og våben og erotik i en sjov sammenblanding. Jeg tror, at man kommer til at grine. Det er da min hensigt. På samme måde, som man kom til at grine af Festen en gang imellem.«
Dear Wendy har premiere den 12. november 2004.
Om man også vil grine, når man ser Strings, ved jeg ikke, men i hvert fald er man garanteret en usædvanlig filmoplevelse, man ikke har set mage til før.
»Marionetdukker har noget poetisk og meget dramatisk over sig, og de rummer et eller andet, som reflekterer vores egen skrøbelighedÇ« siger Anders Rønnow Klarlund om sin tredje film efter Den attende og Besat.
»Og så er strengene et meget tydeligt symbol på det at være forbundet med eller styret af hinanden.«

Større alvor
Strings fortæller historien om den unge prins Hal, der drager ud i verden for at hævne drabet på sin far. Men Hal finder dog snart ud af, at faren ikke var så uskyldig, som han troede.
»Mange af de eventyrfilm, vi ser i biografen, afspejler en eller anden gammeldags tankegang om, at der findes noget entydigt godt og ondt,« siger Rønnow Klarlund.
»Det står i skærende kontrast til vores virkelighed, hvor der er en meget større kompleksitet. Strings handler om at opdage, at man er sin egen værste fjende og om at ophæve en naiv skelnen mellem godt og ondt. Selv om det er vovet, har vi forsøgt at tildele alle karaktererne tre dimensioner gennem hele historien. Der er ikke nogen, som bare er onde.«
Strings kommer til næste år, men premieredatoen er endnu ikke fastsat.
Skal man prøve at finde en fællesnævner mellem de kommende danske film, så må det være, at letheden og komedieelementerne synes at være blevet erstattet af en større alvor. En af de mest produktive danske manuskriptforfattere, Kim Fupz Aakeson, der blandt andet har skrevet Forbrydelser og Paprika Steens debut, Lad de små børn, har erklæret, at han vil til at være mindre morsom.
Og selv om Anders Thomas Jensens manuskript til Susanne Biers kommende film, Brødre, rummer glimt af af hans og Biers bidske humor, så er den hovedsageligt et drama med store følelser blandt helt almindelige mennesker, som den kvindelige hovedrolleindehaver, Connie Nielsen, for et par dage siden udtrykte det på et pressemøde om filmen.

*Flere informationer om de enkelte film under ’aktuelt’ på www.dfi.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu