Læsetid: 2 min.

Tørklæde-dom rammer bredt

Føtex-dom kan få konsekvenser langt ud over butiksbranchen, vurderer arbejdsmarkedsforskere
19. december 2003

Føtex fik torsdag Østre Landsrets ord for, at supermarkedskæden på grund af sit generelle uniformeringskrav har ret til at nægte sine medarbejdere at bære tørklæde.
Hvis dommen stadfæstes af Højesteret, kan den få konsekvenser for store dele af såvel det private og det offentlige arbejdsmarked, vurderer arbejdsmarkedsforskere.
Landsrettens stærkt principielle afgørelse blev truffet af et enigt dommerpanel, der fandt, at supermarkedskædens ønske om at optræde neutralt og ensartet over for kunderne var tilstrækkelig saglig begrundelse for at forbyde de ansatte at bære tærklæde på »kundevendte arealer«.
HK har anlagt sagen på vegne af den 25-årige Nasla Anoush, der for to år siden blev fyret fra sit job som bagerjofru i Føtex, fordi hun insisterede på at bære tørklæde.
Formanden for HK-Handel, Jørgen Hoppe, siger, at forbundet agter at anke afgørelsen til Højesret.
»Vi føler, det er en meget principiel dom, der giver arbejdsgiverne ret til at diskriminere ikke bare medarbejdere med tørklæde, men også medarbejdere med f.eks. en anden politisk eller seksuel orientering,« siger han.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen fra Ålborg Universitet vurderer, at dommen kan få meget store konsekvenser for muslimske kvinders adgang til det danske arbejdsmarked.
»Den vil jo danne præcedens overalt, hvor der er tale om direkte kunde- eller klientkontakt,« siger han og peger ud over butiksbranchen også på hotel- og restaurationsbrancen, hvor uniformskrav er udbredt.
Men også den offentlige sektor vil ifølge Ipsen kunne bruge landsretsdommen til at afvise muslimske tørklæder.
»Hvis en kommune f.eks. ligesom Føtex kan henvise til en generel personalepoltik, der omfatter et ønske om at optræde neutralt over for kunder eller klienter, kan loven også danne præcens i det offentlige,« siger han
Professor dr. jur. Ruth Nielsen fra Handelshøjskolen i København er enig med sin jyske kollega.
»Dommen kan prrincipielt få effekt i alle de situationer, hvor der er tale om direkte kundekontakt, f.eks. i finanssektoren og i hele den offentlige sektor,« siger hun.

Boomerang-effekt
Flemming Ipsen peger i øvrigt på, at en strikt tørklædepolitik risikerer at blive et problem for arbejdsgiverne på længere sigt. ikke mindst inden for de traditionelle lavtlønsområder, hvor arbejdskraftmanglen er størst.
»Både handels-, hotel- og restaurationsbranchen vil ekspandere i de kommende år. Det er traditionelt hårdt, dårligt betalt og ofte ufaglært arbejde. Så det kan meget vel være, at arbejdsgiverne om nogle år bliver nødt til at tænke om igen, hvis de fortsat ønsker at rekruttere arbejdskraft blandt indvandrerkvinder. Hvis ikke de gør det, risikerer de at komme til at skyde sig selv i foden i denne sag,« siger han.
Ruth Nielsen peger for sit vedkommende på, at dommen kan få den positive effekt, at muslimske kvinder vil få lettere ved at nægte at bære tørklæde med henvisning til, at tørklædet ikke accepteres på arbejdspladsen.
Dermed mener hun også, at dommen kan få en positiv effekt på integrationen: »Uanset, hvad man mener om tørklæder, er der næppe nogen, der vil påstå, at tørklæder er direkte fremmende for integrationen,« siger hun.

*Føtex-dommen kan læses på www.oestrelandsret.dk

FAKTA
Det siger loven
*Loven mod forskelsbehandling fastslår at;
*§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
*§ 1. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. aa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her