Læsetid: 2 min.

Tro på Jesus

24. december 2003

Spot
Kristendom er troen på, at i et historisk bestemt år en af de tre personer i en treenig guddom blev menneske … At han i en historisk bestemt periode, i en geografisk bestemt egn delte menneskenes kår, underviste og gjorde undere, og til sidst korsfæstedes af en uforstående menneskeslægt og virkelig led den menneskelige død … Ethvert menneske kan fra en bestemt dag at regne fuldt ud tilgives og fuldt ud forenes med sit guddommelige ophav, forudsat at de gennemtrænges af overbevisningen om de nævnte begivenheders historiske uomstødelighed, at de i deres liv på jorden gør brug af særlige midler til frelse, hvorom Gud i sin menneskelige færd på jorden har belært dem…«
Ordene er Karen Blixens, og anledningen til at citere dem er naturligvis dagen i dag, men også TV 2’s julekalender, Jesus & Josefine.

Vi har ikke hjemmeboende børn, og det er ikke før sket, at husets midaldrende ægtepar aften efter aften har indrettet spisetid og øvrige gøremål efter julekalenderen. Men efter at vi et stykke ind i december opdagede Jesus & Josefine har vi med stigende interesse fulgt denne indtagende, postmoderne genfortælling af en gammel genre: Jesu bardomslegender.
To store spørgsmål stiller julekalenderen: Hvordan ville verden se ud, hvis kristendommen ikke fandtes? Og indirekte: Hvorfor tog Jesus korset på sig? Fra voksensynspunkt har det især været interessant, om fortællingen ville løse det sidste spørgsmål, uden at den egentlige gru gik op for børnene. Det blev så ordnet den 21. december ved at skyde det til hjørne: Nu skulle Jesus først blive voksen i fred. Og voksenverdenen befinder sig jo i bekvem afstand af børns følelsesmæssige univers. Fred med det.

Det andet spørgsmål har julekalenderen besvaret ved at fremstille alternativet som en orwellsk dystopi. Eneste andet alternativ til kristendommen optræder, hvor Andrea Vagn Jensen, Josefines præstemor, på spørgsmålet svarer, at »hvis vi var heldige, ville vi have en anden religion, men ellers ville det være en verden uden ånd.«
Reelt eksisterer der imidlertid ikke andre religioner her. Jesus & Josefines postmoderne kunststykke består i, ud af en besnærende blanding af kontrafaktisk historieskrivning og dybt sekulariseret, blank ligegyldighed over for alt, hvad der er helligt, at skabe den mest besnærende propaganda for kristendommen, der længe er set.
Hvis jeg stadig havde mindreårige børn, ville de derfor næppe heller få lov at se den alene. Og næppe uden samtidig at stifte bekendtskab med Karen Blixens svalende præcisering af kristendommens trosindhold.

*TV 2 17.05: Jesus & Josefine

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her