Læsetid: 4 min.

Med udbredte arme

Jazzen bevæger sig i stedse bredere cirkler, og aldrig har det kogt og koglet med en lignende fordomsfrihed, som det gør i disse år på den hjemlige jazzscene
30. december 2003

Året i jazz
Da sangerinden Caroline Henderson udsendte sin jazzvokalplade i starten af november, Don’t Explain, hed det bl.a. fra pladens anmelder i nærværende avis, Klaus Lynggaard, at jazzen »bevæger sig i stedse snævrere cirkler«. Hvad min kollega nærmere mente med dette, blev ikke forklaret. Men få dage forinden var gratisavisen metroXpress i modsatte grøft med en temahistorie om, hvorvidt jazzen er på vej imod en ’ny guldalder’(!). Det var foranlediget af den stigende opmærksomhed, som jazzen nyder, og af at trioen Ginman/Blachman/ Dahls nye plade, The Library Bar Concerts, udkom på det internationale Verve. metroXpress hævdede, at det var første gang, danske musikere indspillede på et stort amerikansk selskab, til trods for at navne som NHØP, Cæcilie Norby, Palle Mikkelborg og Niels Lan Doky har gjort det i årevis. Med andre ord noget vrøvl og lidt af en storm i et glas vand. Den udenlandske jazzverden har i lang tid vidst, at dansk jazz er på internationalt niveau, og interessen for at høre nærmere til den er stigende. I år har bl.a. Dansk Jazzforbund og Copenhagen Jazzhouse medvirket til at udveksle dansk jazz med europæisk og særlig fransk jazz. Mange danske musikere studerer i USA og indspiller med amerikanske stjernenavne.

Forskelligartede fusioner
Nogen ’guldalder’ bliver det dog næppe til for jazzen, forstået som tidens ’hotte’ populærmusik. De interessante fornyelser sker jo på den eksperimenterende del af jazzscenen, der trods styrket interesse blandt især et yngre publikum, stadig tælles i små procenter blandt musikbrugere. Et stort segment af jazzlyttere dyrker fortsat de etablerede og trygge stilformer. Men aldrig har det kogt og koglet med en lignende fordomsfrihed og eksperimentallyst i dansk (og skandinavisk) jazz. Især en række ’unge løver’ har fra slutningen af 1990’erne bragt nye vitamintilskud til dansk improviseret musik med en genremæssig åbenhed uden sidestykke i dansk jazzhistorie. I dét lys, bevæger jazzen sig i stedse bredere cirkler.
Det i sommer oprettede ILK Records – en sammenslutning af yngre danske musikere bl.a. pianisterne Jacob Anderskov og Henrik Sundh, sangerinden Maria Laurette Friis, trommeslagerne Kresten Osgood og Stefan Pasborg – rammer tendensen. Nævnte Pasborg udtalte i en pressemeddelelse: »Ambitionen med ILK er at skabe en profil af musikere, der ikke lader sig begrænse af genrebetegnelser, men som henter inspiration i al slags musik – og blander det med deres helt eget udtryk«.
Set med internationale briller er ILK-musikerne og andre fremsynede folk på den hjemlige scene en del af en større tendens, hvor jazzen finder nye veje og udtryksformer via et væld af forskelligartede fusioner. Det foregår både i avantgarde-miljøer og i populærjazz, og det omhandler bl.a. alverdens folklore, rock og elektronika. På koncertfronten kunne man især forvisse sig om dette ved årets forvoksede Copenhagen Jazz Festival, der fejrede 25 års jubilæum med et enormt program bl.a. præget af europæiske navne og en uhørt parade af internationale jazzvokalister, hvor af de største oplevelser var Dianne Reeves, Tony Bennett, Sidsel Endresen og Andy Bey.

Bøger om jazz
En anden indikation på den hjemlige jazzbranches gryende selvbesindelse er de bøger, der fra forskellig hold udkommer i disse år. De indikerer et stigende behov for at dokumentere jazzens betydning i Danmark og viden om.
Politikens Jazzleksikon blev årets danske jazzpublikation med en længe ventet opdatering af opslag med danske og internationale musikerbiografier. En anden fin tryksag er Gyldendals bog om jazz, skrevet af Finn Slumstrup. Bogen opsummerer jazzens hundredårige historie og rummer bl.a. opslag om jazzbegreber og baggrundsartikler om musikkens relationer til f. eks. film og poesi.
Erik Moseholm udsendte tidligt i år sin ikke specielt velskrevne men dog ganske grundige dokumentation af et underkapitel i dansk jazzhistorie, Den hemmelige krystal – en bog om Radiojazzgruppen. Også andre bøger kom til bl.a. en lille én om den amerikansk-danske basunist, Richard Boone – Charming and Disarming, redigeret af Benedicta Pécseli.
Ejeren af bogladen The Booktrader, Lars Rasmussen, udsendte Jazz People of Cape Town, der er fjerde bind af en planlagt serie på ti om jazz i Sydafrika, og i det tilstundende forår ventes en bog om NHØP på gaden.

Mængder af cd’er
De musikalske udgivelser står dog i centrum, og næppe nogensinde har så mange været på markedet hverken fra danske ophavsmænd eller internationalt. Mængden udbygges ikke mindst af en massiv bølge af genudgivelser fra selskaber som Blue Note, Verve, Sony og Columbia, der bl.a. udnytter salgspotentialet med bokssæt, serveret i lækre indpakninger og med ekstramateriale. Fra i år kunne man nævne Sonys 4-cd-boks The Complete Jack Johnson Sessions med Miles Davis, en 4-cd-boks med Gerry Mulligans Concert Jazz Band fra Verve og The Complete Verve Master Takes med Charlie Parker i en 3-cd-boks. Året har budt på et stort antal jazzudgivelser. Her under er udvalgt fem danske og fem udenlandske jazzudgivelser, der er blandt årets betydeligste.

Fem gode danske.
*Jakob Bro: ’Daydreamer’ (Loveland)
*Carsten Dahl: ’Solo Piano’ (3-cd. Stunt)
*Dr. Structure: ’Godot…stuck in traffic’ (Scraggly/ILK)
*Kim Kristensen & Sanjiki-San: ’Telepatos’ (Subzonique)
*Bob Rockwell: ’Bob’s Wilder’ (Music Mecca)

Fem gode udenlandske:
*Carla Bley: ’Looking For America’ (Watt)
*Keith Jarrett Trio: ’Up For It’ (ECM)
*Kurt Rosenwinkel: ’Heartcore’ (Verve)
*Dino Saluzzi: ’Responsorium’ (ECM)
*Wayne Shorter: ’Alegria’ (Verve)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu