Læsetid: 2 min.

Uforglemmelig glansbilledmystik

’Nøddebo’ rimer på ’barnetro’ i det forjættede teaterland i Nørregade
9. december 2003

Juleteater
Det bedste ved årets Nøddebo Præstegaard er, at alt er, som det plejer. Replikkerne på Folketeatret lyder faktisk som på pladeindspilningen fra dengang, hvor Ove Sprogøe spillede den unge, frække Nikolaj, der ikke kan lade være med at lave ulykker, da han kommer på julebesøg hos Blichers i Nøddebo. Forestillingen er simpelthen levende komediehistorie: ukuelig og næsten uhyrlig overlevelsesdygtig. Eller uHURlig?
Det mest opsigtsvækkende ved gensynet forleden var derfor ikke forestillingen, men publikum. Række efter række var fyldt med noget-så-voksne, der nostalgisk sad og ledte efter barnetroen på nisserne. Kun få sæder var fyldt med børn i laksko, men det var til gengæld tydeligt, at børnene elskede Nøddebo Præstegaard for at være ’rigtigt’ teater – altså ikke børneteater, men voksenteater, som bare også godt kan forstås af børn. Det er tydeligvis forjættet teaterland.
Og det er måske netop det, som Folketeatret kan præstere så rendyrket i forhold til byens andre teatre: familieforestillinger med voksenæstetik – og med barnesind. Denne profil skal formodentlig yderligere skærpes fremover, hvis Folketeatret overhovedet skal fortsætte som københavnernes folkelige teater, sådan som det har været det, siden åbningen i 1857.
Og jovist var det en morsom og musikalsk mandetrio med Peter Pilegaard, Joachim Knop og Pelle Koppel som de tre brødre, der forlader studierne i København for at tage på juleferie til Maria Stokholm og Stine Prætorius’ smukke som-nat-og-dag-præstedøtre. Peter Pilegaard sprællede i hvert fald lystigt og energisk derudad. Desværre er Kim Harris’ instruktion ikke just fintfølende. Det går brostenshakkende afsted – og langt mere kluntet end den kane, der fiffigt suser forbi uden for vinduerne. Scenerne har ingen kissejav, og de gamle replikker kunne efterhånden godt tåle en saks – især i den alenlange indledning.
Skuespillerne løfter pietetsfuldt stykket op i de slidte hjørner. Holger Perfort spiller den gamle Mads Klokker, og Perfort ringer julen ind, så selv kulturministeren burde komme til at tro på nisser. Udi det jordiske regi er til gengæld Gitte Siems, der spiller den dominerende Madam Ovesen med en præcis selvtilfredshed som taget ud af et tv-program om danskerne – sikkert både fra urpremiereåret i 1888 og fra 2003. Og desuden brillerer tidligere teaterdirektør Preben Harris igen som skuespiller med sin modige og finurlige fortolkning af lærer Ovesen: Han lader nærmest Ovesens tørstige tøffelhelt gå i opløsning mellem replikkerne.
Sådan er der fine skuespillerdetaljer at glæde sig over i Elith Reumerts gamle juleklassiker. Så ja, alt i alt er Nøddebo Præstegaard uforglemmelig i sin glansbilledmystik. Alt er, som det plejer.

*’Nøddebo Præstegaard’ af Elith Reumert. Bearbejdelse: Preben Harris. Instruktion: Kim Harris. Scenografi: Søren Frandsen. Kapelmester: Allan Andersen. Folketeatret i Nørregade til 28. dec., ons-sø.
*www.folketeatret.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her