Læsetid: 2 min.

Ung med de gamle

Keld Heick har folket i telefonen
19. december 2003

(2. sektion)

Radio
Keld Heick har engang skrevet en kampagnesang til Poul Nyrup, så det er muligt, han bliver ramt af tvungen tavshed, når professor Bent Jensen en dag får løsrevet sig fra bedetæppet foran sit bengalsk belyste Hitlerbillede (rart med lidt indrømmelser også fra den kant) og afsluttet sin kulegravning af den danske venstrefløjs aktiviteter efter Anden Verdenskrig.
Indtil videre er han på fri fod, Keld Heick altså, og han ringer videre fra Hjortings stol til folk derude.
Venstrefløj er det måske ikke, men dansk er det i hvert fald, når dansk er danskest. Et af spørgsmålene her tirsdag formiddag handlede om flag. Hvilket af følgende flag er suverænt det ældste? Mulighederne var det danske, det svenske og det engelske, og der var lidt tavshed i den anden ende af røret.
Nogle tænkte så det knagede ude i dronningeriget, men Keld Heick var naturligvis hjælpsom. »Det er jo ikke ethvert flag, der ligefrem har sit eget navn,« sagde han, og selv om det engelske hedder Union Jack, var det nok mest Dannebrog, han tænkte på.
Det hjalp også. »Det skulle vel ikke være Dannebrog?« lød det. »Er det dit endelige bud, som man vist siger i dag,« sagde Keld Heick.
Det var det, og det var rigtigt. Men selvfølgelig er det samtalen, det program går ud på.
En samtale i lidt langsommere tempo, selv om en kvinde i Vejle skam godt kunne få gang i rappen, da hun kom til at tale om sit arbejde som vaskekone på et plejehjem.
Hun turde næsten ikke satse på et spørgsmål om julen, fordi hun jo egentlig kun »havde vasketøj i hovedet«. Men det gik alligevel, for hvem ved ikke, på hvilken ugedag julen falder i år.
Hun gjorde i hvert fald. Jeg ville ikke have klaret den. Ikke på stående fod i hvert fald. Der havde været brug for lidt hjælp, og den ville også nok være kommet.

Og fremtiden...
Programmet, på P4 midt i lokalfladen, er lidt af en oase i et efterhånden totalbombardement af public service og blandede reklamer, der på P1, P2, P3, P4 og ikke mindst Sky forsøger at opretholde en illusion om, at alle danskere er unge.
Der er de unge på 30 og de unge på 60. Men der er ingen gamle på 15 eller børn på 70.
Undtagen hos Keld Heick. Der kan man høre »Vi er børn af sol og sommer, men i slægt med blæst og regn«, og man kan lige bagefter høre Spanish eyes sige »si si«.
Det skal nok blive ved, også når Keld Heick ikke længere får lov. Hans efterfølgere står klar, og der er ikke megen tvivl om, at øjeblikkets store fornyer af den danske tunge står forrest.
Om 25 år er det Jokeren, der sidder i stolen. Yo, bessefar, nu må vi hellere lige høre, hvad frøken klokken sigers!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu