Læsetid: 2 min.

Den usynlige mand

Instruktøren Gary Fleder bruger personerne som tandhjul i en sindrig mekanisme i sin udmærkede John Grisham-filmatisering ’Juryen’
19. december 2003

(2. sektion)

Ny film
»Retssager er for vigtigt til at blive overladt til nævningene,« siger Gene Hackmans juryekspert, Rankin Fitch, på et tidspunkt i Gary Fleders John Grisham-filmatisering Juryen. Og så går han ellers i gang med at demonstrere, hvordan man med overvågning, bestikkelse, afpresning og chikane kan sikre sig, at man først får en jury, der er ens sag venligt stemt, og siden kan påvirke den til at give én medhold.
Fitch er den usynlige mand bag det hold af advokater, der skal forsvare en række af USA’s våbenfabrikanter i et søgsmål, der truer dem på deres levebrød. Sagsøgeren er en kvinde, hvis mand blev dræbt af våben købt ulovligt og muligvis med våbenfirmaernes vidende.
John Grisham, der er en af USA’s mere habile spændings- og bestsellerforfattere, er interesseret i mekanikken i det amerikanske retssystem, og for en jordbunden dansker som undertegnede er Juryen en ganske chokerende skildring – hvis altså den kan tages for pålydende - af de rystende vilkår, som retssager føres under i USA.
Det er f.eks. ganske sigende, at våbenfabrikanternes ledende forsvarsadvokat gang på gang bliver fejet af banen, fordi jura ikke betyder en skid, når det handler om at købe og manipulere sig til en sejr i stedet for at følge de juridiske spilleregler.

Habil håndværker
Gary Fleder har fået en udmærket spændingsfilm ud af Grishams forlæg. De gode skuespillere, der også tæller Dustin Hoffman, John Cusack og Rachel Weisz, flyttes behændigt rundt i kulissen af Fleder, der har forstået, at det ikke rigtig handler om mennesker, men om mekanik og et sindrigt indrettet system, hvor alle har en bestemt funktion.
Cusack og Weisz er et mystisk par, Nick og Marlee, der har deres eget spil kørende – han bliver valgt ind i juryen – og gør det svært for både forsvarssiden, den kyniske Fitch, og sagsøgerens advokat, den mere idealistiske Wendall Rohr, som spilles af Dustin Hoffman.
Desværre insisterer Fleder på at køre den noget søgte og lidt for smarte intrige, der har Nick og Marlee i centrum, lidt for langt ud. Og det underminerer historiens troværdighed og den spænding, som er blevet bygget op i retssalen og de forskellige jurymedlemmer imellem.
Gary Fleder har tidligere instrueret et par de solide og ikke voldsomt inspirerede spændingsfilm, Ikke et ord og Samleren med hhv. Michael Douglas og Morgan Freeman. Han er en visuelt bevidst håndværker, der forstår at omgive sig med gode skuespillere, men ikke rigtig har udviklet en personlig stil.
Han debuterede i 1995 med den energiske og halvoriginale gangsterfilm Things to Do in Denver When You’re Dead med Andy Garcia, Treat Williams og Christopher Walken i hovedrollerne. Det er stadig hans bedste film, hvor Juryen må regnes blandt de jævne i hans øvrige og i forvejen jævne værk.

*Juryen. Instruktion: Gary Fleder. Manuskript: Brian Koppelman, David Levien, Rick Cleveland og Matthew Chapman. Amerikansk (Palladium, Palads, Empire og CinemaxX i København og en række biografer i provinsen). Premiere 25. december

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her