Læsetid 3 min.

Fra vægterkorps til private hære

Ingen statslig eller international kontrol med private sikkerhedsfirmaer, som har »militære enheder« i Irak
29. december 2003

Kommentar
Man skal se det selv for at tro det. Irak-besættelsen privatiseret ud i den absurde detalje. Ingen har styr på noget. Oplagte opgaver går uden om irakerne. Og de private amerikanske selskaber bliver en del af sikkerhedspolitikken med deres egen kommercielle dagsorden til at gøre tingene værre end de er.
Jeg havde været mange uger i Irak inden det gik op for mig, at de nepalesiske gurka-soldater som passede på Koalitionens folk i det sydlige Irak ikke var soldater fra det berømte britiske regiment, men en del af et privat sikkerhedsfirmas bevæbnede aktiviteter.
Når man stod i kø efter morgenmaden i Koalitionens lejr i Basra i det sydlige Irak var der også et helt regiment af uniformerede folk fra Fiji-øerne, store typer som var så sultne, at de stillede sig i rækken en halv time før kaffen blev sat over.
Det ville være forkert ikke at kalde gurkaerne eller fijierne for soldater. Soldater er hvad de er. Med maskinpistoler og maskin-geværer til defensive formål.
De er måske ikke lejesoldater i ordets oprindelige og juridiske betydning, men alligevel. De er der for at løse militære opgaver, så det rigtige militær kan bruge mindre tid og penge på bevogtningsopgaver. De er formodentlig billigere i drift end det rigtige militær, ellers ville de ikke være der, men den slags mennesker taler ikke om lønnen.
De arbejder for amerikanske, britiske eller sydafrikanske firmaer. De mest synlige i Irak er Global Risk og Control Risk Group. Det er Dick Cheney-bekendtskabet Halliburtons datterselskab Kellogg, Brown & Root, der hyrer og fyrer til nogle af opgaverne i Irak. Det er pengene, der styrer – hellere fire bodyguards end to.

Forvrider beslutninger
De halvmilitære sikkerhedsfirmaers indsats er kendt fra Balkan over Afghanistan til Irak. Men de bliver flere og flere, og det gør opgaverne også. Efterretningsvirksomhed, militær træning, bevogtning af steder og personer og det, der tidligere var den militære logistik. Sagt på en anden måde er store dele af det, der tidligere hed ’forsyningstropperne’ forsvundet.
Det er den sydafrikanske politiker, parlamentsmedlem Raenette Taljaard, der sætter perspektiv på noget af det man kan se i den irakiske hverdag:
»Den militære slagmark er ikke bare et nyt forretningsmæssigt indsats-område, for muligheden for fortjeneste kan forvride strategiske sikkerhedsbeslutninger«. Raenette Taljaard, der i øjeblikket forsker ved Yale Centre for the Study of Globalisation, fremhæver at firmaerne i fredstid integreres delvist i de befolkninger, de skal samarbejde med, og dermed bliver en mulig pressionsgruppe i valget mellem den fattige fred og den rige krig.
Der er behov for regler, så de private ikke bliver kamptropper. Der er behov for åbenhed, så de titusinder af ansatte ikke i det skjulte påvirker sikkerhedspolitikken, som da Halliburton-chefen for nylig opfordrede alle sine ansatte til at skrive læserbreve om alt det fortrinlige USA gør i Irak.
Der er behov for at skille de slemme fra de gode og at få et sæt internationale spilleregler, så krigens love og konventioner ikke pludselig forsvinder i mængden af private sikkerheds-medarbejdere, der ikke er omfattet af hjem-nationens ansvar og kommandostruktur.
Men mest af alt er der behov for, at færre og færre krige og konflikter bliver en del af det direkte spil på børsen i New York.
Det var faktisk allerede den fra-trædende republikanske præsident Dwight D. Eisenhower som ved sit farvel til Det Hvide Hus i januar 1961 sagde, at man skulle passe på, at »det militærindustrielle kompleks« ikke fik for meget indflydelse.
Det er ikke til at vide, hvor tæt Det Hvide Hus i dag er på det militærindustrielle kompleks og deres økonomiske interesser, men vi ved, at Halliburton-firmaet Kel-
logg, Brown & Root er tæt på Dick Cheney, og at det såmænd er så meget sikkerhedspolitik, at den gamle general Eisenhower måske ville vende sig i sin grav.

*Poul Smidt er journalist, i efter-året 2003 arbejdede han som Danida-udsendt i Koalitionens lejr i Basra.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu