Læsetid: 4 min.

Vand på tidsåndens mølle

I en tid, hvor barnet skal i centrum, er teorien om de mange intelligenser blevet et mantra på mange skoler
11. december 2003

Pædagogisk mantra
Professor Mogens Hansen, Institut for pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, lader tankerne flyve 20 år tilbage i tiden og siger med stille undren:
»Jamen, dengang i 1983, hvor Howard Gardners første bog om de mange intelligenser udkom, var den ikke til at opdrive i Danmark. Ingen gad da høre på ham. Ikke engang Det Kongelige Bibliotek havde bogen. Jeg måtte selv bestille den hjem.«
Så sent som i 1995 oplevede Mogens Hansen modstanden mod Gardner. Han holdt er oplæg for landets skolepsykologer, der nærmest var ved at kaste sig over professoren, fordi han anbefalede Gardners teorier, som psykologerne dengang fandt meget uvidenskabelige.
Mogens Hansen er en af de få herhjemme, der fra første færd har været ivrigt optaget af Howard Gardners teori om, at menneskets intelligent er mangfoldig – derfor skal den pædagogiske praksis også være det.
Kun speciallærere med meget tunge børn og lærere med praktiske fag kunne de første mange år se noget positivt i Gardner – han bekræftede dem i, at også deres undervisning var åndens arbejde.
»Nu har den almindelige folkeskolelærer taget Gardner til sig. Jeg tror simpelthen ikke, der tidligere med den kraft er rullet en sådan teori ind over folkeskolen,« siger Mogens Hansen.
»Når så mange er glade for teorien, er det fordi, den er så optimistisk på menneskehedens vegne. Arven har ikke så begrænsende og kategorisk vægt ifølge Gardner. Miljøet og en god skole kan forbedre dine intelligenser. Omvendt er den klassiske IQ-test dybt pessimistisk – her er intelligens nærmest statisk.«
Og meget af Gardners succes i Danmark handler om, at lærerne får handlemuligheder. Lærer på Skåde Skole syd for Århus, Asla Fomsgaard Adrian:
»Teorien om, at børn er forskellige og kan noget forskelligt, er vand på lærerens mølle. Det er rart med en teori, der bekræfter, at man ikke kan liste 20 børn op og sige entydigt, hvem der er klogest. Det er det, vi altid har sagt – nu står det sort på hvidt.«

Fogh ind i rundkredsen
I disse dage er Odense Kommune ved at lægge sidste hånd på en skolepolitik, der rummer grundelementerne i Howard Gardners teori. Billund Kommune i Vestjylland har siden 1998 brugt teorien på hele børneområdet, og også Gentofte Kommune har taget Gardner til sig.
Rektor på Zahles Seminarium i København, Lars Jakob Muschinsky mener, der er meget rigtigt i Gardners pædagogik, men han er også skeptisk over for den, fordi teorien er uden social indignation:
»Nu kan man være omkostningsfrit med. Det er blevet politisk og kulturelt ufarligt at være progressiv. Howard Gardner er – lidt retorisk sagt – rundkredspædagogik på Anders Fogh Rasmussens præmisser.«
Howard Gardners bøger er bestemt ikke let tilgængelige. Derfor kan man godt få en mistanke om, at mange af hans danske fans mere har hørt om Gardner, end de har nærstuderet ham. Specialpædagogisk konsulent Marianne Borg-Hansen har undervist efter Howard Gardners teorier i USA og skal fungere som konsulent for både Billund og Gentofte Kommune. Hun har med interesse fuldt Gardners indtog i Danmark.
»Howard Gardner passer lige lukt ind i den danske folkesjæl: Vi er alle lige. De kloge er ikke klogere, end vi andre er. De er bare klogere på en anden måde. Jeg tror, det er det, der har fået danske skolepolitikere og lærere til at tage teorien til sig i så udbredt grad,« siger Marianne Borg-Hansen.
I dag er det store pædagogiske mantra – som næres fra Undervisningsministeriet – at det enkelte barn skal i centrum. Og formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge, mener, at det er denne ideologiske nyorientering, der har fået flere og flere til at gå over til Gardner.
»Gardner giver et bud på, hvordan man kan se på det enkelte barn. Med Gardner er fokus ikke længere på stoffet – men på det barn, der skal modtage stoffet. Han træder på næsten jomfruelig jord, for i Danmark har vi aldrig skelnet mellem teaching og learning, vi har sagt ’lære’ om det alt sammen. Derfor brager han igennem.«
Også helt nede på jorden kan man finde en forklaring på Gardners gennembrug. I dag skal skolerne lave undervisningsplaner, og den enkelte elev skal i centrum. Og Howard Gardner leverer ganske enkelt et værktøj, der kan sætte pædagogikken på skema.

Udansk gurudyrkelse
Men når skole og kommuner tager Gardner til sig, kan det gå ud over lærernes frihed og undervisningsmæssige ansvar.
»Det er upassende, at kommuner og skoler direkte nævner navne på bestemte pædagogiske retninger eller citerer mesterens vendinger i grundlaget for, hvordan skolen skal køre. Det er en uhyre udansk gurudyrkelse,« siger Erik Schmidt, lærer på Agedrup Skole i Odense, redaktør for det pædagogiske magasin OPINION og leder af forlaget LM – Lærerforeningernes Materialeudvalg.
»Vi har en folkeskolelov, der i formålsparagraffen taler om åndsfrihed. Lærere kan ikke i deres opfattelse af undervisning eller mennesker bindes til en bestemt pædagogisk retning.«
Lige nu går det meget godt. Mange pædagoger og lærere har fundet ny faglig begejstring via Howard Gardner. De respekterer selv hans danske kritikere. Men den dag, man vil revidere pædagogikken, står Howard Gardner stadigvæk fremhævet i skolepolitikken – og det er problematisk.
»På et eller andet tidspunkt bliver man klar over, at verden, skolen, børnene og undervisningen er mere kompliceret, end man lader Gardner fortælle én,« siger Lars Jakob Muschinsky, rektor på Zahles Seminarium.
»Når hans tankegang sælges på løfter om forløsning og frelse, er også teoriens fornuftige substans i fare for at ryge ud med badevandet. Hvad bliver prisen, når nogen opdager, at de har taget fejl og erkender, at de har gjort et ganske vist vigtigt og spændende – men ikke nyt eller revolutionerende – syn på børns læring til mantra for en pædagogik, en skole eller et helt skolevæsen?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her