Læsetid: 3 min.

32 proustske spørgsmål

Det er ret underholdende at høre på – og også interessant at høre folk fra nutiden spejle sig i gammelmodigheden i ’Dagens gæst’
30. januar 2004

(2. sektion)

Radio
»Jeg kan ikke lide mænd!« Sådan lyder det vel nok mest kendte danske svar på et af de ’proustske spørgsmål’, som vistnok oprindeligt bare var en selskabsleg, men som senere har fået en vis tyngde ved at blive knyttet til Marcel Prousts navn.
Spørgsmålet lød: »Hvilke egenskaber sætter De højst hos en mand?« Den, der svarede, var Albert Dam. De i alt 32 spørgsmål er en smule gammeltklingende, må man indrømme.
»Hvem er Deres helte og heltinder i litteraturens verden?« og »Hvem er Deres yndlingsforfatter«, spørges der f.eks. Spørgsmålene blev efter traditionen stillet til mænd og kvinder i samfundets top. Læser den slags mennesker romaner nu om dage? Næppe. Se bare til statsminister Rasmussen – når han, som nu, en sjælden gang beskæftiger sig med fiktion, er det i fjernsynet – og kun fordi halvdelen af vælgerkorpset også ser Krøniken.
Deres underforståede radioanmelder, der ellers godt nok skriver lidt bøger og sådan i sin fritid, er for resten ikke inviteret med til Det Store Forfattertræf på Marienborg. Det får ham nu ikke til at surmule, slet ikke, han er jo trods alt ikke udenrigsminister. Men hvis han blev inviteret, ville han møde op i en for lille jakke og et lidt for spraglet slips og også i øvrigt forsøge at ligne en socialdemokratisk mønsterbryder anno 1951. Bare for at skabe lidt uhygge. Spørgsmål: »Hvilken dansk politiker mener De er den mest sandsynlige statsminister efter næste valg?« Svar: »Jens Otto Lykketoft!«

Gæsten er hovedperson
I det lille eftermiddagsprogram Dagens gæst, som sendes mellem 15.30 og 16.00 på P2, Musik og kultur, har man så at sige genindført de 32 proustske spørgsmål. Gæsterne trækker så mange af spørgsmålene, de nu kan nå, og ved vel at mærke ikke på forhånd hvilke. Det er ret underholdende at høre på – og også interessant at høre folk fra nutiden spejle sig i gammelmodigheden. Dannede mennesker formodes at have en yndlingsfarve, en yndlingsblomst, de formodes at have gjort sig særlige tanker om, hvilke egenskaber hos en kvinde de sætter størst pris på, hvilke fejl og mangler de har lettest ved at undskylde hos andre og hos sig selv, hvilke historiske skikkelser de afskyr mest. De har også styr på, hvornår de sidst var på maleriudstilling, til koncert og – ikke mindst, i en vis forstand – hvilken karakteregenskab der er mest fremherskende hos dem selv. Tja, tjoe, bum bum.
Tirsdag i indeværende uge var gæsten den biografaktuelle filminstruktør Annette K. Olesen. Stædighed, svarede hun – efter nogen betænkningstid. Hendes yndlingsblomst er rosen, yndlingsfarven rød – men personligt bryder hun sig ikke om at gå med farver, derfor går hun næsten kun i sort, fortalte hun. Hendes nye film er da vist også en dogmefilm, så...
Man kan selvfølgelig ikke sige, at der nødvendigvis kommer særligt udtømmende portrætter af programmets gæster. Men man får det, man altid får, når radio er vellykket, nemlig nærvær. Det er mennesker, der taler. Nogle af dem vrøvler og lader klicheerne falde tæt, andre går i stå, nogle er fikse til at formulere sig, nogle er morsomme, nogle kloge at få forstand af, andre ret trælse at høre på. Osv. Som mennesker er flest.
Og så er radioværter for resten kultiverede mennesker: Når de inviterer gæster, er gæsten naturligvis hovedperson. Det kunne de godt lære noget af ovre på fjernsynet. Når det til sin tid bliver indført, altså.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu