Læsetid: 5 min.

Anne Frank som ikon

Teenageren er stadig et af verdens bedste brands, når folkemord skal beskrives. På Vibenhus Skole var også et andet brand, Nikolaj Kirk
15. januar 2004

Reportage
Den hollandske ambassadør sagde, at Anne Franks Dagbog var udkommet i 55 lande i 20 mio. eksemplarer – og at i de tidlige 30’ere gjorde ingen sig forestilling om, hvad der senere ville komme.
Holocaust-professoren Uffe Østergaard fremhævede, at det gode ved Anne Frank er, at hun er et konkret menneske i modsætning til tal og abstrakte grupper. Han havde som barn set stykket om hende på Ålborg Teater.
Bertel Haarder sagde, at vi må holde os til de internationale konventioner og hjælpe de mennesker, der har behov, og fhv. Politiken-redaktør Herbert Pundik sagde, at vores frihed forpligter os til at være vore medmenneskers vogtere.
Skoleinspektøren sagde, at der var servering ved kokken Nikolaj Kirk bagefter. Bulgur – ikke Guldkorn, som han først havde hørt det.

Større koncept
Jo, Vibenshus Skole på Østerbro var i centrum i går ved åbningen af en Anne Frank-udstilling om den 13-årige jødiske pige, der under Anden Verdenskrig levede to år i et baghus i Amsterdam i skjul for tyskerne, men alligevel endte med at blive fundet og dræbt. Hun efterlod sig dagbogen – og dermed sine tanker.
Udstillingen er led i et større
europæisk koncept, hvor elever fra folkeskolen formidler viden om folkemord, krig, racisme, osv. til andre elever. Derfor var elever fra andre skoler også til stede. Vi spurgte en flok ca. 15-årige piger og drenge fra Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør, Humlebæk Skole og Frydenhøjskolen i Hvidovre, hvad udstillingen har at sige os i dag om racisme:
Vibe: »Nogle af muslimerne og andre mindretal i Danmark i dag føler sig mindre værd, fordi vi gør dem anderledes ved den måde, vi behandler dem. På vores skole kan man godt mærke racisme, også helt ned i de små klasser.«
Mia Moth, Humlebæk Skole:
»De små børns holdninger bliver jo skabt af holdningen hos forældrene og deres omgangskreds.«
– Har du eksempler fra din skole?
»Nej, for vi har ingen indvandrere. Ude i byen bliver vores skole kaldt for ’den hvide skole’, for i Humlebæk er vi den eneste uden elever af anden etnisk baggrund.«
– Hvad er løsningen på indvandringen og racismen?
Flere samstemmende: »Der er ingen løsning...«
– Er der nogen i dag, der må gemme sig ligesom Anne Frank?
»Ja, Saddam Hussein,« lyder det overraskende svar... dog ledsaget af en hjertelig latter.
Amalie: »Kosovo-albanerne var jo også nødt til at gemme sig for serberne.«
Mia: »Selvom man ikke har gjort noget galt, man skal bare gemme sig, fordi man er dem, man er.«
Jacob: »Det har været spændende, men også hårdt at arbejde med udstillingen.«

Det sorte lyn
Ömars familie er fra Tyrkiet, Steves mor er fra Danmark, faderen fra Afrika. De har begge oplevet racismen i dagligdagen.
– Hvordan?
Steve: »Nu er jeg jo selv rigtig hurtig. Ömar kalder mig ’Det sorte lyn’.«
Ömar: »Før i tiden, hvis vi var
oppe at skændes, når vi spillede fodbold, så blev man kaldt for perker.«
– Hvordan reagerede I på det?
Steve: »Der er ikke noget at gøre ved det. Man bliver ked af det. Så ved man, hvem folk egentlig er.«
Steve fortæller, at han har Eddie Murphy som forbillede.
»Fordi han også er sort, og han siger sin mening både på film og udenfor.«

I Anne Franks hus
Marlene Thisted har været initiativtager til udstillingen. Hun er historiestuderende og var i Holland i tre måneder i praktik på Anne Franks Hus og tre måneder ved domstolen i Haag. Hun skabte et net af skoler og har lavet en tur de næste tre år rundt i Danmark og fortæller:
»Denne her udstilling kommer til foråret også til Serbien, hvor jeg sad og arbejdede sammen med en serbisk pige, og det er jo endnu mere heftigt for dem at snakke om folkemord. Hun fik tit smækket røret
i hovedet, når hun ringede til nogen angående udstillingen, for folkemord var der ikke noget, der hed, eller de ville ikke snakke om det...«
Skoleinspektør Erik B. Andersen fortæller, at med 10-12 procent tosprogede er der på Vibenshus Skole intet større problem.
»Men jeg kan se det kulturelle problem, hvis klassekammeraterne gerne vil være med til en børnefødselsdag, og de kommer hjem til
Nikolaj. Der er ingen, der kommer hjem til Khaled eller Ibrahim, for det gør man ikke. Hvis man skal deltage i idræt på skolen, og alle
de danske elever er vant til at gå i bad, og de tosprogede ikke må, så har vi et problem, og dem, der er mest kede af det, er de tosprogede. Man går heller ikke hjem og leger som i en dansk sammenhæng.«

Køkkenknivene
Ude på gangen med knagerækkerne sidder kokken Nikolaj Kirk, kendt fra Morgen-tv, med sin kammerat Mikkel Willumsen, der laver håndlavede køkkenknive.
– Kender du historien om Anne Frank?
»Den har alle jo haft i skolen. Vi sad lige og snakkede om det... Vi havde den i 8.-9. klasse, hvor
man skulle læse lidt af hendes dagbog.«
– Hvad gør indtryk?
»Ikke kun hende, men hele historien er uhyggelig. Så jeg håber stadig, at alle skoler har den, selvom den kan være lidt tør. Men det er vigtigt, at man ikke glemmer historien, og så er det jo supergodt beskrevet. Men nu er det jo 10 år siden, jeg har læst den. Til gengæld er jeg i gang med de to nye Lykketoft-bøger. Det er dejligt at læse om vores nye statsminister. Men spørg hellere Mikkel om, hvordan han laver knive. Dem skulle du skrive om.«
Willumsen: »Jeg køber pulverstål i Sverige. I modsætning til traditionelt stål, som er støbt og så valset ud, så er det her lavet af granulater, som man kommer ned i et rør. Så lægger man en bund og en top på og sætter det ind i en rystemaskine. Så banker man det fladt og valser det ud.«
Kirk: »Han laver dem fuldstændig, som du har lyst til.«
– Hvad koster de?
Kirk: »Den her koster 2.500 kr.«
– Og det er den værd?
Kirk: »Ja, for du skifter den aldrig ud igen.«
Vi enes om, at der er godt, de bliver brugt til madlavning og ikke i krige.

Sådan begyndte det...
*»Vores frihed blev alvorlig begrænset af en række anti-jødiske påbud: jøderne skulle gå med gul stjerne; jøderne skulle aflevere deres cykler; jøderne fik forbud mod at køre i sporvogn; de måtte ikke køre i bil, ikke engang deres egen. Jøderne skulle købe ind mellem kl. 15.00 og kl. 17.00; jøderne måtte kun komme i jødiskejede barber- og frisørsaloner; jøderne måtte ikke færdes i gaderne mellem kl. 20.00 om aftenen og kl. 6.00 om morgenen...«
Fra Anne Franks dagbog 1941-42

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu