Læsetid: 6 min.

Arvesynden er kommet for at blive

Hvordan kan man aflæse den politiske og kulturelle diskussion i Sydøstasien i forhold til Europa og Danmark?
6. januar 2004

Asien I
Migration, kønsdiskussion, multikulturalisme, statens rolle og kampen mod massekriminalitet, narko- og menneskesmugling. Det forekommer mig, da jeg ankommer til Bangkok, at disse overgribende temaer og dermed globale spørgsmål må findes på dagsordenen i den offentlige diskussion i et asiatisk land på en anden måde end i Europa. Tag Thailand som eksempel, et demokrati med fri markedsøkonomi – som det så flinkt hedder. En eksplosiv, dynamisk kapitalisme uden spor af tredjeverdensland.
En tur igennem denne megapolis med ti millioner indbyggere overbeviser en om, at her lever forskellige kulturer side om side, buddhister, muslimer, kristne. Hvordan kan man aflæse den politiske og kulturelle diskussion herude i forhold til Europa og Danmark? Som et slags efterslæb af gamle paternalistiske holdninger, som anakronismer – eller som et spejl for fremtiden? Både og – og af og til som en deprimerende gentagelse af forstokkede holdninger.
En kronik i Bangkok Post kaster sig lige ud den kulturkamp. ’At leve med kønsundertrykkelse under buddhisme’, hedder artiklen, skrevet af en ung kvindelig akademiker. Man er ved at få blæst hatten af, når man erfarer hvad hun som kvinde er oppe imod fra religiøse kræfter.
Hun har overværet en gudstjeneste af en munk i templet, og er blevet gjort bekendt med den tanke, at grunden til kvinder er født som kvinder skyldes det faktum, at de har syndet i deres tidligere liv. Det samme i øvrigt med homoseksuelle. Begge grupper – hvis man her kan tale om grupper efter en ensartet taksonomi, altså ordning i gruppetilhørsforhold – har syndet idet de har overtrådt forbuddet mod hor i en tidligere inkarnation. Dermed får de noget tilfælles i denne inkarnation, ifølge munken – de må udholde en undertrykkelse, som heteroseksuelle mænd friholdes for. Dermed bliver de med andre ord til en fælles gruppe. Hvad kan de gøre ved det? De kan bede til, at de vil blive heteroseksuelle mænd i deres næste inkarnation!

Moralske belæringer
Vores kronikør undrer sig med rette over denne holdning, og stiller sig også tvivlende overfor om dette nu er en sand fortolkning af buddhisme. Selv husker hun meget forståeligt ikke spor fra sine eventuelle tidligere liv i andre dimensioner. Men den indirekte indrømmelse af køns- og seksualundertrykkelsen af kvinder og homoseksulle genkender hun i munkens moralske belæringer. Men hans forklaringer er selvsagt sværere at fordøje. Snarere ser hun dem som en social administration af kvinders og bøssers sexualitet og en paternalistisk legitimation af undertrykkelsen. Hvis kvinder klæder sig upassende, så inviterer de til at blive voldtaget – det er den moraliserende advarsel. Bøsser må udholde verbal og fysisk chikane, da de befinder sig i en tilstand der i dette liv tilsyneladende ikke vil gå over. Eneste mulighed for forfremmelse i næste dimension er bøn. Kvinder kan dog trøste sig med den mulighed, at de kan være opofrende hustruer og tjenende ånder for deres ægtemænd – en måde at rense sig på ifølge munken i templet.
»Det var ret morsomt, at en mand i et gult klæde prædikede at kvinder skulle tjene deres mænd og ofre sig, og at han brugte trusler og skyldfølelse som motivation snarere end hengivenhed og kærlighed.« For kronikøren virker det som godtkøbsfilosofi, der har indsneget sig i buddhistisk tradition, men egentlig ikke har noget med religionen at gøre. En slags patrialistisk affald, der søges legitimeret i religiøse diskurser. Det mest hysteriske udtryk finder hun i det forhold, hvor forældre ønsker sig en dreng for en pige, fordi drengen i det tilfælde han vil tjene som munk kan berede sine forældre vejen til paradis ved sine egne gerninger. Noget en pige, der jo i forvejen allerede selv har problemer med sin egen inkarnation, naturligvis er afskåret fra! Kronikøren slutter: »For mig, som buddhist, vælger jeg at tro på Herren Budhas ord om at alle mennesker må lide som et resultat af deres tidligere og nuværende karma, samt at alle mennesker uanset deres køn eller sexualitet har lige muligheder for at overvinde deres karma og deres lidelser.«
Arvesynden er med andre ord kommet for at blive – længere går hendes kritik af religionen dog ikke.

Trist aktualitet
Selv om det kan virke facilt at give kronikøren ret i stort set alle hendes synspunkter, så berører diskussionen ikke desto mindre et globalt tema, der er trist nok også er aktuelt i Danmark med en kulturrelativistisk og alt for eftergivende opfattelse af de mest selvfølgelig menneskelige rettigheder.
Også her i det buddhistiske Thailand ser man hvordan en deformeret religiøs, moralsk folklore forsøger at legitimere sin anakronistiske livsopfattelse overfor et moderne samfunds forandringer og individers krav om frihed. Men selve det forhold, at temaet er globalt gør at det er interessant at aflæse hvordan det spejles lokalt. Det globale er selvsagt allestedsnærværende qua sin definition – problemkomplekser, der er produceret af moderne livsbetingelser. Konfrontation mellem tradition og modernitet, opgør mellem forskellige nationalismer – territorial nationalisme og ideologisk eller religiøs nationalisme. En modsætning, som i det forgangne årti har produceret en borgerkrig i Europa med en kvart million døde.
At alle disse overgribende temaer findes på den politiske og kulturelle dagsorden i Asien, gør at det er relevant og interessant at følge diskussionen her. Hvor andre skismaer, økonomiske skismaer, synes at være tømt for fremtid, så virker modsætninger her påtrængende i forhold til hvad man må beskæftige sig med i europæisk sammenhæng. Og antikverede forestillinger om højre og venstre virker ikke troværdige som fortolkningsskemaer for noget som helst. Hvor en avis som Bangkok Post i én sammenhæng kan diskutere og plædere for autoritære løsninger på kriminalitetsproblemer – menneskesmugling og narkosmugling - med grænser til så suspekte lande som det militært styrede Burma og Hun Sens Cambodia, så kan samme avis kritisere Chirac og den franske regering for det nye forslag om en skærpelse af forbuddet mod religiøse symboler, hijab (tørklæde) kalot og ’store krucifikser’, i skoler og uddannelsesinstitutioner. Den asiatiske avis påtager sig i det hele taget at belære europæerne om farerne ved intolerance og sekulær fundamentalisme. Som en af undtagelserne i samme leder får Danmark en god bemærkning pga. Højesterets dom for diskrimination mod en arbejdsgiver, som havde forbudt en muslimsk kvinde at bære hijab. I det hele taget portrætteres Europa som en noget formørket verdensdel i forhold til kulturel tolerance, som et sted hvor man i populismens tjeneste flirter med racismen. Ikke lige noget, der passer til vores selvbillede. Retfærdigvis må det også siges, at en dybere forståelse af misèren i Europa mellem en ideologisk nationalisme og en territorial nationalisme ikke er synlig i Bangkok Post – og heller ikke den helt fundamentale værdidiskussion, der foregår i Europa.

Fæl skinke i salaten
Set herfra ser hele diskussionen ud som en meningsløs, absurd kampagne for at genere muslimske kvinder. Jeg spørger Ni, den kvindelige manager her på hotellet på øen, om hun er muslim. Jeg så hende i går med hijab, den første gang udenfor arbejdet, hvor hun tilbød mig et lift ind til byen. Anledningen til mit spørgsmål er, at jeg gerne vil vide hvem der har placeret den fæle skinke i min salat, og om ikke der er ideologiske problemer forbundet dermed for køkkenpersonalet. Selv har jeg kun æstetiske problemer med anliggendet. Hun er benægter at religionen spiller nogen politisk rolle, den er blot et udtryk for personlig livsstil. Alle lever som det passer dem, kristne, buddhister og muslimer. Men skal man servere svin for en vantro, må man naturligvis bære handsker. Det er til gengæld påbudt.

*Dette er den første artikel i en serie, Politisk kultur i Asien, hvor forfatteren Jens-Martin Eriksen skriver fra Sydøstasien

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her