Læsetid: 3 min.

Atlantisk valgrapsodi

Ingen afklaring på Færøerne 24 timer efter lagtingsvalget. Sambandspartiets katastrofevalg fik partiets formand til at trække sig
22. januar 2004

TÓRSHAVN – Det var ventet, at lagtingsvalget på Færøerne tirsdag ville blive forholdsvis uforudsigeligt. Men da ikke så uforudsigeligt. Endnu i går aftes var det fuldstændig uklart, hvordan regeringen (landsstyret) vil blive sammensat, og alskens typer koalitionsmuligheder står åbne.
På trods af meningsmålinger, der lovede et kanonvalg, blev Sambandspartiet – Færøernes svar på vores Venstre – valgets store taber. Partiet gik tilbage fra 26 procent af stemmerne ved sidste valg til 23,7 procent ved dette. Dermed har partiet nu syv mandater i Lagtinget mod tidligere otte. Partiets formand, Lisbeth L. Petersen, der ellers stod til at kunne blive Færøernes nye lagmand, mistede selv mere end halvdelen af de personlige stemmer, hun fik i Tórshavn ved sidste lagtingsvalg. Hun valgte i går at trække sig efter voldsomt pres fra toneangivende medlemmer i toppen af partiet. Den hidtidige næstformand, Alfred Olsen, er ny formand. Han skal forsøge at give Sambandspartiet noget pondus under de næste dages forhandlinger.
Den færøske valganalytiker Bógi Eliasen betegner Sambandspartiets valgnederlag som »en ordentlig én over nakken«.
»De har klaret sig meget, meget skidt i den sidste uge af valgkampen. De har ikke været aggressive nok,« siger Eliasen.
Han bakkes op af samfundsforskeren Jógvan Mørkøre fra Det Færøske Universitet.
»Sambandspartiets lancering af en skattereform var jo katastrofal. De ville ikke sige, hvad den gik ud på, og da de så løftede en flig af den, var det så diffust, at det gav de andre partier mulighed for at sige, at det var et forslag, der kun gavnede de højestlønnede. Og så var Sambandspartiet på retræte. Lisbeth Petersen har klaret sig ualmindeligt dårligt i sin optræden, for når nu den skattereform var partiets store nummer, så kan man ikke stå der og være så svævende og usikker på, hvad den egentlig går ud på,« siger Mørkøre.

Koalitionsmuligheder
De to store regeringspartier, Folkeflokken og republikanerne, der i årevis har været i et opslidende og ressourcekrævende klammeri med hinanden, bevarer deres mandater – henholdsvis syv og otte.
Til gengæld har det lille stærkt religiøse Centerpartiet, der har små 12 år på bagen, fordoblet sit mandat i lagtinget til to. Det kan skyldes, at de tre ugers valgkamp hovedsageligt kom til at handle om ukristeligheder som abort og registreret partnerskab.
Som Bógi Eliasen siger:
»Valget har slet ikke handlet om det opgør mellem Folkeflokken og Republikanerne, som det blev udskrevet på. Temaerne har været etiske små spørgsmål, men det er ting, som vi aldrig har fået afklaret, i og med at vi ikke har haft en grundlovsproces. Centerpartiet har haft en klar linje gennem hele valget.«
»En mulighed nu er en stor koalition bestående af tre partier af lagtingets fire store partier. Det kunne eventuelt blive Folkeflokken, Sambandspartiet og Socialdemokratiet,« siger Jógvan Mørkøre. »Men den er lidt svær.«
»De kan nok ikke blive enige om det økonomiske, for der er for stor spænding mellem socialdemokraterne med deres gode samfund og Folkeflokken med deres privatiseringer,« siger han.
Hvis Folkeflokken kaster sig for meget i armene på Sambandspartiet, kan partiet miste mange løsrivelsesstemmer til Republikanerne ved næste valg.
Der er også den mulighed, at Republikanerne, Folkeflokken og Socialdemokraterne går sammen. Men det bliver vanskeligt for Republikanerne, der har sagt, at de under ingen omstændigheder vil høre tale om en koalition, hvor Folkeflokkens formand, Anfinn Kallsberg, er med.
»De små centerpartier kan blive afgørende. Man kan tro der bliver bejlet til dem« siger Jógvan Mørkøre.
Forhandlingerne kan trække ud i et par dage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her