Læsetid: 3 min.

Beslutningstagernes store dag

1.000 mennesker med mere eller mindre magt i Danmark var i Vingsted for at deltage i debatten om landets fremtid. Det kommunale Danmark er klar til at tale reformer
10. januar 2004

»Fortsat god dag.«
»Jo tak, og held og lykke.«
Den lokale journalist ønsker sin lokale politiker held og lykke med at »kæmpe for Hadstens interesser.« Sådan som den østjyske politiker lige har bedyret, at han vil gøre under det netop overståede interview i korridoren.
Politikeren entrerer nu den store idrætssal, hvor omkring 1.000 mennesker – ni ud af ti i jakkesæt – er samlet omkring langborde, opstillet hen over de grønne streger, der indikerer badmintonbanernes mål på trægulvet.
Vingstedcenteret ved Vejle er i dag fyldt til bristepunktet af lands-, amts- og kommunalpolitikere. For det er en stor – og længe ventet – dag for Danmarks beslutningstagere og deres respektive følge: Embedsmænd og kommunaldirektører. Fotografer og journalister – lige fra regionalradioer over aviser til landsdækkende tv. Alle disse repræsentanter for større eller mindre magt er kommet fra hele landet, i biler og med tog, til dette højprofilerede show – den største politiske reform i Danmark siden 1970 – nemlig strukturkommissionens betænkning om fremtidens opdeling af det offentlige Danmark.
En reform, der skal have en »holdbarhed på 40-50 år,« som kommissionens formand, direktør Johannes Due, udtrykker det, da han med powerpoint præsenterer kommissionens hovedkonklusioner på to identiske storskærme. Selv om det er politikernes opgave at tage bestik af de seks modeller for Danmarks struktur, som han fremlægger, lægger Due ikke skjul på, at han ikke er begejstret for den første mulighed: At der dybest set ikke ændres nævneværdig ved opgavefordelingen mellem stat, amter og kommune.
»Det er den ringeste løsning,« medgiver han, da han efter fremlæggelsen bliver udspurgt i 20 minutter af TV2-journalisten Michael Kamber.
»En uændret opgavefordeling er bestemt ikke godt nok,« siger Johannes Due og tilføjer: »For de samme omkostninger vil man få meget mere ud af det i sidste ende, hvis man vælger en vidtgående reform.«
Men selv hvis den ’laveste fællesnævner’ skulle blive udgangen på diskussionen, understreger han, vil kommuner på mindre end 20.000 indbyggere alligevel få svært ved at klare sig. I træningshallen inde ved siden af står Per Knudsen, kommunaldirektør i Helsinge Kommune og nyder en kop ved det stående kaffebord. Per Knudsen er repræsentant for en kommune, som netop ligger på 20.000 indbyggere, og han anfører at Helsinge faktisk er ret godt kørende.
»Vi kunne godt være selvkørende, selv hvis vi fik nye opgaver i forbindelse med denne reform. Men hvis vi skal lægges sammen med nogen, så skal det nok være Græsted-Gilleleje. Det ville være helt naturligt, for vi samarbejder i forvejen glimrende med dem,« siger Per Knudsen.
Han er glad for at være her i dag og kunne vende argumenter med kolleger og politikere fra andre dele af landet. Stemningen er ret positiv, mener han, også selv om mange – herunder ham selv – risikerer at miste deres position, når mange kommuner bliver til færre.
»Der kan jo kun være én kommunaldirektør. Nu stopper jeg alligevel til næste år, så for mig gør det ingen forskel. Men jeg tror nu ikke, at folk her tænker så småt, at de vælger holdning efter deres egne positioner. Alle her er jo optaget af at gøre det så godt som muligt for borgerne,« siger Per Knudsen.
At holde borgeren i centrum er regeringens ambition med hele øvelsen, understreger Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han taler om den proces, der nu går i gang. Kommuner, amter og organistationer skal komme med høringssvar med en frist, der hedder 7. april. Og der skal være en »bred og folkelig debat.«
Ministeren vil derfor ikke konkludere for meget endnu, men han understreger, at sigtet med det hele er, at »skabe bedre mulighed for en helhedsorienteret indsats, hvor borgeren er i centrum.«

FAKTA
Det foreslår Strukturkommissionen
*Model med uændret opgavefordeling, men med større kommuner og amter.
*Model med tre forvaltningsled med direkte valg, hvor amter og kommuner får nye opgaver. Denne model kaldes ’den brede amtsmodel’.
*Modeller, hvor kommunerne får nye opgaver, mens amternes opgaver reduceres, så de alene varetager opgaver, der stiller betydelige krav til geografisk råderum og befolkningsmæssigt underlag. Der opstilles tre overordnede modeller, afhængigt af valgformen til det regionale niveau:
a)’Den brede kommunemodel’, hvor der er direkte valg på regionalt niveau.
b) En ’kommuneregionsmodel’ med samme opgavefordeling som under a., men hvor regionerne ledes af regionsråd valgt af regionernes kommunalbestyrelser.
c) En ’partiregionsmodel’ med samme opgavefordeling som under a, men hvor regionerne ledes af regionsråd sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer udpeget af og blandt partiernes kommunalbestyrelsesmedlemmer i regionen.
*Model, hvor alle opgaverne placeres i to direkte valgte forvaltningsled ? staten og kommunerne. Denne model benævnes ’statsmodellen’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her