Landets skatteydere har uden at vide det ydet en finansiel håndsrækning på op mod 145 millioner kroner i form af for tidligt udbetalt moms til det omstridte Ørestadsselskab.
Frem til sommeren 1999 modtog selskabet således millioner i afløftet moms, dvs. selskabet fik refunderet momsudgifter til byggemodning af arealerne i Ørestaden, selv om der endnu ikke fandtes købere, der havde overtaget momsforpligtigelserne.
Fra juli 1999 stoppede Told&Skat så ordningen, fordi den ikke var lovlig, fremgår det af en række dokumenter, som Information nu har fået aktindsigt i fra Told&Skat.
Da det oprindeligt var Told&Skat, der foreslog ordningen, vil Ørestadsselskabet ikke blive stillet over for et krav om øjeblikkelig tilbagebetaling, selv om millionerne rentefrit er indgået i selskabets likvide kassebeholdning frem til 1999.
Favorabelt, men ulovligt
Finansministeren har for nylig meddelt Folketinget, at Told&Skat først her til foråret ventes at afslutte sin vurdering af Ørestadsselskabets momspraksis.
Sagen går ti år tilbage: Da Ørestadsselskabet skulle indlede salget af byggegrunde i Ørestaden, tilbød Told-Skat City en attraktiv ordning.
Den gik ud på, at Ørestadsselskabet kunne straks-afløfte, dvs. straks få udbetalt to tredjedele af selskabets momsudgifter i forbindelse med byggemodning, vejanlæg, markedsføring mv. i Ørestaden. De to tredjedele blev valgt, fordi selskabet mente, at sådan ville fordelingen blive mellem momsbelagt erhvervsbyggeri og momsfrit skole- og institutionsbyggeri.
Få år senere trak Told&Skat i nødbremsen. Ordningen betød ganske vist en mærkbar indsprøjtning af likvide midler i selskabets pengekasse, men lovlig var den ikke.
Dengang forsøgte Ørestadsselskabet næsten desperat at få ordningen forlænget. Selskabets administrerende direktør, Anne-Grethe Foss, argumenterede således med, at et stop ville give selskabet et øget lånebehov på mellem 116 og 145 millioner kr. i 2004-prisniveau.
Ifølge direktøren var der nemlig »tale om forhold, der er af central betydning for Ørestadsselskabet«, endda »afgørende« for selskabets langtidsbudgetter, som hun skrev. Et stop ville simpelthen »være til betydelig skade for Ørestadsselskabet«.
At sagen dengang blev anset for særdeles vigtig, viser det faktum, at såvel Told- og Skattestyrelsen som skatteminister Ole Stavad blev hørt i sagen, inden det stoppede.
I Ørestadselskabets likviditetsbudget for 2004 indgår det for tidligt udbetalte momsbeløb udtrykkeligt ikke. Og da beløbet er så stort, ville Ørestadsselskabet sprænge sin låneramme på 13,5 milliarder kr. (2004-priser), hvis sagen blev afsluttet med krav om tilbagebetaling.
Gennem de senere år er selskabets låneramme blevet forhøjet ikke mindre end fire gange, fordi selskabet gang på gang har haft større udgifter end der var penge til i kassen. Selvklart har et rentefrit likviditetstilskud fra skatteyderne derfor spillet en mærkbar rolle for dybden i selskabets kassebeholdning.
»Det er korrekt, at Ørestadsselskabet på den måde i nogle år har fået et likviditetstilskud,« bekræfter kontorchef Neel Stakemann fra Told&Skat København.
Muligvis og muligvis
Men da der er tale om en såkaldt »begunstigende forvaltningsakt«, fordi det var Told&Skats eget forslag, vil beløbet, ifølge Stakemann, ikke blive krævet tilbagebetalt straks. I stedet vil Told&Skat afdrage på beløbet, efterhånden som grundkøberne i Ørestaden overtager momsforpligtigelserne, og Ørestadsselskabet dermed lovligt kan afløfte sine momsudgifter til byggemodningen.
Hos Ørestadsselskabet medgiver sekretariatschef Nina Kampmann, at »der vil, når afgørelsen foreligger, sandsynligvis være grundlag for at ændre lånerammen«. Hun understreger, at der ikke er tale om en fordyrelse af Ørestadsprojektet, men derimod en ændring af, hvor tidligt selskabet kan få refunderet visse af sine momsudlæg.
»Og muligvis«, som Nina Kampmann forsigtigt formulerer det, har Told&Skat slet ikke penge til gode. Forklaringen er, at selskabet siden 1999 har solgt grunde uden at få sine momsudlæg refunderet. Så »muligvis« går det lige op.
For at få større afklaring i sagen, har SFs Margrete Auken nu spurgt finansministeren, hvor meget moms Ørestadsselskabet har afløftet f.eks. på byggemodning til offentlige byggerier som Universitetet og Danmarks Radio i Ørestaden.
Ifølge Neel Stakemann er der ikke noget usædvanligt i en sagsbehandlingstid på fem år. På en måde blev sagen jo afgjort i juli 1999, da Told&Skat stoppede ordningen, som hun bemærker; »Men det er da også et spørgsmål om ressourcer,« siger hun.
Endelig spiller det også en stor rolle, at grundsalget i Ørestaden langt fra er sket i den hastighed, som Ørestadsselskabet oprindeligt havde forventet.
Ifølge Nina Kampmann er »der tale om en kompliceret sag, der løbende har været drøftet mellem Ørestadsselskabet, selskabets ejerkreds og Told&Skat.«
I efteråret 2003 spurgte Folketingets Finansudvalg til fremdriften i Ørestadsselskabets gamle momssag. Derfor sendte revisor Lars Loftager Jørgensen fra Deloitte den 18. december en mail til Told-Skat med forslag til, hvad man kunne svare: »På dette grundlag har vi hurtigst muligt brug for en kort beskrivelse af status fra Told&Skat København - noget i retning af:....« og så fulgte ord til andet selvsamme svar, som Told&Skat samme dag sendte til Finansudvalget.
Er det almindelig praksis, at en revisor kan diktere, hvad Told&Skat skal sige?
»Teksten var telefonisk afstemt, inden revisor fremsendte den mail,« forklarer NeelStakemann.
