Læsetid: 1 min.

Bred færøsk koalition - måske

Nyt landsstyre er ved at være på plads. Færøernes rigs-retslige situation vil – igen – blive et af mange bump på vejen
26. januar 2004

Alt tyder på, at Færøerne atter kan få en bred koalitionsregering efter en årrække, som har været præget af tung blokpolitik og intern tumult i landsstyret (regeringen).
Efter lagtingsvalget tirsdag pegede Sambandspartiet, Selvstyrepartiet og Socialdemokratiet alle på Socialdemokratiets formand, Jóannes Eidesgaard, som forhandlingsleder med henblik på at danne et nyt landsstyre.
Eidesgaards bestræbelser er foreløbig mundet ud i en mulig koalition mellem de tre ovennævnte partier og det borgerlige, løsrivelsesorienterede parti Folkeflokken, der har siddet i regering sammen med Republikanerne i næsten seks år. Ender det på den måde, får Færøerne et landsstyre med 22 ud af lagtingets i alt 32 mandater bag sig.
Den forrige regering, der foruden Folkeflokken og Republikanerne bestod af Selvstyrepartiet og det stærkt religiøse lille Centerpartiet, fik styrket sit mandattal ved valget, men kan ikke fortsætte samarbejdet, selv om repu-blikanerne med formand Høgni Hoydal rakte en forsonende en hånd ud til Folkeflokkens Anfinn Kallsberg, der har været lagmand i hele regeringsperioden.
Men Kallsberg afviste at tage den.
»Dette er ikke et tilbud, men et diktat fra Republikanerne, da Republikanerne pålægger Folkeflokken nogle betingelser. Og det godtager vi ikke,« siger han til Færøernes Radio.
Valget blev netop udskrevet på baggrund af elendig kemi mellem de to store partier, der på skift har hjulpet med at vælte hinandens ministre af pinden.

Rigsretsligt
En fireparti-koalition vil atter få Færøernes rigsretslige situation som omdrejningspunkt.
Sambandspartiet og Socialdemokratiet har et godt øje til rigsfællesskabet , mens Folkeflokken og Selvstyrepartiet vil fri af Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her