Depression
»Min kæreste oplever, at han nogle gange ikke kan kende mig. Og det kan jeg heller ikke selv. Når jeg har det så dårligt, må jeg bede ham om at lade mig være«.
Sådan siger 23-årige Anna, som i efteråret var ude for en traumatisk abort, der udløste hendes depression.
Hun har dog endnu ikke fået talt med en psykolog om sine problemer, selv om hun gerne vil. Anna har nemlig ikke selv råd til at betale for psykologbehandling. Og hun kan ikke få tilskud fra sygesikringen. Anna og hendes kæreste bor i en 60 kvadratmeter stor lejlighed på Østerbro sammen med deres 18 måneder gamle datter, Sofie.
En spontan abort
Det er en onsdag eftermiddag, og Anna har sammen med en god veninde lige hentet sin datter, Sofie, fra vuggestuen.
Efter at have spist æggemadder til frokost, begiver Sofie sig ind på sit værelse sammen med sin mors veninde. Og det larmer som om, de i deres legeiver er ved at rive værelset fra hinanden. Sofie er i højt humør. Hun har lige fået en hoppepude, købt for en 50er på et IKEA lagersalg.
Anna har »en af de bedre dage«. Dem har der ikke været ret mange af, siden hun i efteråret aborterede spontant i ottende uge.
Samme dag som Anna og hendes kæreste begyndte på deres studier efter at have holdt orlov på grund af Sofie, opdagede Anna, at hun var gravid igen: »Da vi var nået dertil, hvor vi glædede os over at få et barn til, tabte jeg barnet. Blot en måned efter, jeg havde fundet ud af, at jeg var gravid,« forklarer hun.
Anna har fra tid til anden været ramt af milde depressioner, siden hun var 16 år. Men de depressioner er ingenting, i forhold til den depression, som aborten har kastet hende ind i, forsikrer hun:
»Jeg har for første gang måttet melde mig syg, fordi jeg havde det mentalt dårligt. Denne gang har jeg også været nødt til at indrømme, at der har været noget galt over for min familie, fordi det har været så tydeligt«.
»For første gang er jeg bekymret med hensyn til, om jeg kan klare sygeplejerstudiet. Nu har jeg det sådan, at jeg nogle dage ikke orker at komme ud af sengen,« siger hun i et næsten helt monotont toneleje.
»Nu har jeg det så skidt, at jeg må acceptere, at jeg ikke kan alle de ting, jeg kunne før. At jeg nogle dage må få naboen eller min kæreste til at hente Sofie fra vuggestuen«.
Anna har aldrig forestillet sig, at hun ville være »sådan en«, som går til psykolog. Men den forestilling er blevet vendt fuldstændig på hovedet efter den spontane abort.
Anna er nu opsat på at få talt ud om sine problemer med en psykolog, men sygesikringen dækker ikke tilskud til en tur på psykologbriksen, hvis man har en depression.
»Jeg har snakket med min læge om, hvordan jeg har det. Jeg har tudet foran ham, og så kan man ikke engang få hjælp«, raser Anna.
»Lægen virkede oprigtigt ked af, at han ikke kunne hjælpe mig. Da jeg var på vej ud af døren, tilbød han mig lykkepiller i stedet. Men man kunne tydeligt se, at han var flov, fordi han vidste, at det ikke er det, jeg har brug for, og at jeg ville sige nej.«
Banklån
Anna og hendes kæreste har ikke råd til at betale det fulde beløb på 715 kroner i timen for psykologbehandling. Med en lejlighed og et lille barn efterlader to gange 3.800 kroner i udbetalt SU nemlig ikke en rød øre på budgettet, forklarer Anna.
»Vores økonomi er skruet sådan sammen, at hvis vi vil have nyt tøj, så må vi spørge vores forældre, om de vil betale for det«.
Annas kæreste har derfor foreslået, at de tager et lån i banken for kunne betale for psykologhjælpen.
Annas veninde har højlydt talt i mobiltelefon i 20 minutters tid, og kommer nu i raskt trav og med et smil på læben gående ind stuen. Hun forklarer ophidset, at en af deres fælles bekendte lige har fået bevilget tilskud til en psykolog, fordi hun løj for sin læge, ved at sige at hendes far er maniodepressiv.
Anna smiler lidt akavet og siger: »Det kunne godt være, at jeg også skulle have gjort det. Jeg følte faktisk lidt, at min læge lagde op til, at jeg skulle fortælle en hvid løgn, så han kunne henvise mig til en psykolog.«
Hun sender veninden et indgående blik, og siger med en lav røst, som talte hun til sig selv: »Men du kender mig. Det er jeg alt for ærlig til«.
*Anna har ønsket anonymitet. Redaktionen er bekendt med familiens rigtige navne.
FAKTA
Lykkepiller
*I løbet af de første tre kvartaler af 2003 år, tog flere danskere lykkepiller end i løbet af hele 2002, hvor omkring 217.000 mennesker tog lykkepiller.
*Sygesikringen gav i 2002 511.000.000 kroner i tilskud til lykkepiller. Den fuld pris for lykkepillerne var 737.000.000 kroner.
*Den gennemsnitlige bruger af lykkepiller havde i tredje kvartal af 2003 et pilleforbrug på cirka 6,50 kroner om dagen.
Lægemiddelstyrelsen
