Læsetid: 3 min.

Danmark bevæbnede Saddam

Danske firmaer eksporterede både krigsskibe og avanceret udstyr til brug i Saddam Husseins våbenlaboratorier. Den danske stat bidrog ved at lukke øjnene for eksport til en krigsførende nation og ved at yde den irakiske diktator langfristede lån
13. januar 2004

Danmark deltog på adskillige punkter til opbygningen af den irakiske krigsmaskine. Op gennem 1980’erne blev Saddam Husseins Irak begavet med dansk produceret militærudstyr, selv om landet var i krig med Iran.
Samtidig bidrog Danmark til det irakiske diktatur med et langfristet lån på 30,8 millioner dollars.

Tre skibe
Den største danske ordre til Irak var Helsingør Værfts leverance af tre større troppetransportskibe i 1982-83.
Skibene var tre danske færger, som blev udsat for en grundig ombygning på det nordsjællandske værft, før de blev leveret til det irakiske forsvarsministerium til en samlet pris af 450 millioner kroner.
Saddam Husseins havde bestilt skibene til »pilgrimstransport«, men de tre tidligere færger blev ombygget med helikopterlandingsplads og forstærkninger, så de kunne transportere 250 mand samt 16 kampvogne hver.
Ved ankomsten til Irak blev de tre skibe omgående indlemmet i Irak lille, men funktionsdygtige flåde under pigenavnene Al-Zahraa, Khawla og Balquees. Herhjemme acceperede Forsvarsministeriet salget af de tre troppetransportskibe til Irak med den begrundelse, at skibene var omfattet af begrebet ’dual use’, fordi de kunne anvendes både civilt og militært.
»Vi har en tommelfingerregel. Hvis produkter kan anvendes både civilt og militært, falder de ikke ind under lovens forbud,« forklarede kontorchef Jørgen Haarh fra Forsvarsministeriet dengang.

Våbenproduktion
Flere andre danske firmaer benyttede sig af denne tommelfingerreglen til at tjene penge på at forsyne den irakiske kirgsmaskine med militære fornødenheder op gennem 80’erne.
Det A.P. Møller-ejede Dansk Insustri Syndikat i Herlev, DISA, leverede f.eks i 1986 et nøglefærdigt anlæg til granatproduktion til en anslået værdi af 200 millioner kroner.
Anlægget blev leveret, opstillet og prøvekørt af danske teknikere uden for Bagdad.
Derudover leverede det danske firma Niro i Søborg i 1989 to avancerede tørremaskiner til Iraks civile atomindustri. Den ene af dem blev ifølge det amerikanske Center for Strategic and International Studies installeret i Al-Hakam, Iraks største anlæg til produktion af biologiske våben. Den anden blev senere fundet i rengjort stand, hvorfor det ikke var muligt at fastlå, hvad den havde været brugt til.
Og endelig leverede Mercandia-rederiet ifølge Børsens Nyhedsmagasin østtyske lastbiler til den irakiske hær via den jordanske havneby Aqaba.

Smart strategi
Lederen af den svenske tænketank SIPRIs forskning i masseødelæggelsesvåben, Richard Guthrie, fastslår, at det danske bidrag til den irakiske krigsmaskine kun er et af mange.
»I 80’erne var alle venner med Irak. Saddam Hussein var bolværket mod den iranske fundamentalisme, så masser af vestlige lande solgte militært udstyr til Irak«, siger han.
»Irak greb det meget professionelt an og betegnede alle sine indkøb som civile, hvilket gjorde det muligt for de involverede firmaer at omgå diverse eksportforbud«.
Ifølge Richard Guthrie købte Irak aldrig alle komponenter i det samme land. Tværtimod købte Bagdad maskineriet i et land, metal i et andet og de forskellige kemiske og biologiske komponenenter til produktion af masseødelæggelsesvåben i hver sit land og fra forskellige firmaer.
»De fleste lande handlede med i Irak i god tro. Indtil Irak invaderede Kuwait i 1990 havde de færreste vestlige lande og firmaer nogen som helst fornemmelse af omfanget af de irakiske våbenopkøb«, siger Guthrie.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for Dansk Våbenkontrol, kontorchef Michael Højer Larsen.
Men kilder i Justitsministeriet siger, at man der ikke findes nogen elektronisk registrering af ekporttilladelser til Irak før 1994.
I et svar til Folketingen har Dansk Våbenkontrol meddelt, at man »ikke kan udelukke«, at der er givet tilladelse til militær eksport til Irak i perioden 1970-94, men at man ikke har resurser til at gennemgå tilladelserne manuelt.

FAKTA
Blistergas
*Blistergas, der er en væske, der ved berøring giver smerter, rødmen, blærer og sår på huden – meget lig forbrændinger. Sårene heler ikke og medfører ofte alvorlige infektioner. Gassen er dog langt farligst, hvis den indåndes. Så ætser den lungevæv, øjne og slimhinder i mave og tarme.
Blistergas kan desuden ændre menneskets arveanlæg.
*Under Anden Verdenskrig medførte blistergas øjenskader på 168.000 soldater. Kun to procent af ofrene for blistergas er døde af deres kvæstelser.
*Hvis blistergas skal fungere som masseødelæggelsesvåben skal den spredes over et stort område f.eks. med fly.
*Der findes fire typer blistergas:
– svovlsennepsgas
– kvælstofsennepsgas
– lewisit
– phosgenoxim
*Konsistensen kan alt efter type variere fra tynd væske til smørefedt-agtig.
*Stofferne er vand- og temperaturfølsomme, men bliver ikke uvirksomme med tiden. aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu