Læsetid: 3 min.

Danske problemer blegner lidt i Bombay

Arne og Irene fra det danske industrikartel CO-Industri er i Bombay for at spejde efter nye partnere i et internationalt system, som de mener er brudt sammen
19. januar 2004

Socialt topmøde 2004
BOMBAY – »En katastrofal udvikling.« Sådan karakteriserer Arne Jensen fra den danske sammenslutning af fagforeninger, CO-Industri, de seneste resultater af forhandlingerne om frihandel og deregulering under Verdenshandelsorganisationen WTO. Men han vil ikke bestride, at det er der, magten ligger i dag.
»Vi tog til World Social Forum (WSF), fordi vi er i gang med at vurdere, om vi som fagforeninger skal satse på de etablerede, internationale organisationer såsom FN og WTO, eller vi i højere grad skal satse på samarbejde med græsrodsbevægelser for at løse problemerne med socialt skæv vækst og udflytningen af danske arbejdspladser til udlandet. Men vi må nok konkludere, at magten stadig ligger hos WTO og FN,« siger Arne Jensen, der repræsenterer Dansk Metal i CO-Industri.

Høj vækst ingen løsning
Med katastrofal udvikling henviser han til, at de internationale investeringer i udviklingslandene sjældent betyder, at de fattigste kommer tættere på job, der kan give dem brød på bordet.
»Når man ser på fattigdomsproblemerne i et land som Indien, hvor folk tigger mellem bilerne omkring de store hoteller, så kan vi både se, at hypervækst ikke nødvendigvis er løsningen, og at vores problemer hjemme i Danmark... de er jo peanuts. Ikke for at forklejne dem, de skal selvføgelig løses. For mig er det bare et eksempel på katastrofal udvikling, når man internationalt deregulerer handlen uden at bevare nogle ydre rammer. Tanken om at skære ned på u-landsbistanden føles i hvert fald som vanvid, når man ser Bombays fattigdom, midt mellem skyskraberne.«
Ligesom de andre ca. 100.000 aktivister, der er mødt op til WSF, peger Arne Jensen på, at der stadig er voldsomme problemer internationalt med folks ret til at organisere sig, til en løn, de kan leve af og med at finde en rimelig måde at balancere styrkeforholdet mellem arbejdsgiver og -tager.

Social dumping
Alt andet lige har Arne Jensen fundet i tusindvis af ligesindede her på det støvede konferenceområde knap en times togkørsel uden for Bombay i forstaden Goregaon.
Et gennemgående tema er netop folkenes kamp for indflydelse – med storkapitalen som den ultimative modstander og synder.
Den kamp finder også sted i Danmark, eksempelvis i skikkelse af de 170 job hos SAS’ billetafregning, der i 2003 flyttede til et firma Bombay.
»Vi må sikre os, at udflytningen af job ikke sker på en baggrund af social og miljømæssig dumping,« siger Arne Jensen. Han henviser til, at mange udviklingslande opretter såkaldte frihandelszoner, hvor reglen er, at der ingen regler er.
»Landene lokker de store, internationale koncerner med, at de ikke skal betale skat i årevis, lønningerne er lave, folk må ikke organisere sig, og miljømæssigt kan de gøre, som de vil. Og her tænker jeg ikke nødvendigvis på Indien.«
Resultatet er ifølge Arne Jensen, at de investeringer, der skulle komme alle borgere i modtagerlandet til gode, i stedet ender i lommerne på koncernerne. Faktisk taber borgerne, fordi miljøet nedbrydes, skattegrundlaget holder status quo eller formindskes, og der skabes præcedens for, at arbejderne ingen rettigheder har.
»Arbejdsretten er en menneskeret – og selv om magten ligger hos WTO i dag, så har vi haft den positive oplevelse her på forummet, at der er masser af græsrodsbevægelser, som vi kan samarbejde med på enkeltsager såsom retten til at organisere sig, og det vil vi arbejde videre med,« siger han.

Sammenbrud
Samarbejde er tiltrængt, fordi det internationale system, sådan som det var tænkt, er brudt fuldstændig sammen, mener Irene Odgaard, der repæsenterer SiD i CO-Industri.
»Systemet bygger på en ide om, at vi fordeler arbejdet imellem os internationalt, så et stykke arbejde laves der, hvor det bedst kan betale sig for alle involverede. Jeg har lige set en film om tekstilarbejderes forhold i det sydlige Indien, og de er hårrejsende. Den fordeling finder ikke sted. Systemet, som det er i dag med Verdensbanken, WTO og FN, producerer fattigdom og tabere. Det betyder ikke, at internationale organisationer er irrelevante – de er vigtigere end nogensinde. Men vi skal have nogle helt nye institutioner, der løser de problemer, så frihandelen kommer alle til gode.«

*Information rapporterer fra Verdens Sociale Forum i Bombay, der er en modvægt til det Verdensøkonomiske Forum, som fra onsdag samler politiske og økonomiske topledere i Davos i Schweiz

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her