Læsetid: 7 min.

Del 2: ’Du ligner jo en luder’

Sidste efterår blev den 12-årige Aisha Mohammed Yusuf fra Stenlille bortført til genopdragelse, omskæring og tvangsægteskab i Somalia. Ingen i Danmark kunne beskytte eller hjælpe hende
2. januar 2004

...fortsat fra i tirsdags:
Hvordan er det, du ser ud? Du ligner jo en luder.«
Sådan lyder den alt andet en hjertelige velkomst, som 12-årige Aisha fra Stenlille får af sin farfar, Abu Mohammed, da hun og hendes faster Amina for første gang i seks år sætter deres ben på somalisk jord.
Det er torsdag den 24. oktober sidste år. Dag ét i Aishas mareridt.
Så snart den kønne vestsjællandske pige er landet i familiens hus uden for Mogadishu, hvor hendes far og hans nye kone også bor, får Aisha besked på omgående at skifte sine bukser og t-shirt ud med en mere anstændig påklædning. Hun får udleveret en traditionel somalisk kjole og tørklæde og besked på at bære begge dele, så længe hun er gæst i sin bedstefaders hus.

Aisha kan ikke huske ret meget fra sin tidlige barndom i Somalia, men sin far Yusufs ansigt kan hun godt huske.
Selv om han sjældent var hjemme, da hun var lille. Yusuf var soldat under den somaliske borgerkrig og blev efter nogle år skilt fra Aishas mor, Samia, der tilhørte en anden klan. Derfor voksede Aisha op hos faster Amina og onkel Mustafa, der tog hende med til Danmark i august 1996, hvor hun og hendes to søskende voksede op i den tro, at Amina og Mustafa var deres forældre og familiens syv øvrige børn deres biologiske søskende.
Aisha er glad for at møde sin far igen, men det fattige og støvede Somalia er hun ikke begejstret for. Hun synes, at det meste omkring hende er beskidt, ulækkert og ubehageligt. Langt værre end hendes egen families faldefærdige lejlighed i den efterårsmørke landsby Stenlille. Pludselig virkede de tre rum på Hovedgaden som ren luksus. Trods det revnede tapet, det bulede linoleum i køkkenet og de mange mennesker på alt for lidt plads.

Efter nogle dage i Abu Mohammeds hus gør faster Amina klar til at rejse tilbage til Danmark.
Men så kommer chok nummer tre på ganske få dage. Aisha får besked på, at hun ikke skal med hjem. Den 12-årige skolepige skal blive alene tilbage i Somalia, i Abu Mohammeds hus. Hun skal blive der i et halvt års tid. Så vil Amina komme tilbage og hente hende. Hvis hun altså opfører sig ordentligt. Ellers skal hun blive længere.
Amina vil have, at Aisha skal lære Koranen, sit land og sin kultur at kende, så hun forstår, hvor hendes rødder er, og hvordan man skal opføre sig.
Hun vil have Aisha ud af det dårlige selskab, som niecen efter Aminas mening er kommet i hjemme i Danmark. Hun vil have, at Aisha skal lære sin far at kende igen, lære at skrive somali og lære, hvordan en ærbar ung pige klæder sig og opfører sig, så hun holder op med at kaste skam over sin familie.
Aishas protester og gråd gør intet indtryk, hverken på faster Amina eller farfar Abu Mohammed. Hun tigger om at få lov at rejse med hjem til Danmark, hjem til veninderne, skolen, kammeraterne og friheden, hjem til Bakkegården og Marianne, der havde været så sød mod hende i den første svære tid på børnehjemmet.
Amina svarer med en lussing. Aisha har været uartig. Derfor skal hun blive. Amina gør kort proces, og den 28. oktober rejser hun tilbage til Danmark, efterladende en chokeret 12-årig, alene i et land hun ikke kender og blandt mennesker, hun kun har kendt i ganske få dage. Uden penge og papirer.
Amina synes, at hun gør det rigtige for Aisha.
For Aisha er blevet for dansk. For dansk til Danmark.

Hjemme i Danmark har Stenlille Kommune været i alarmberedskab i 14 dage. Allerede tirsdag den 15. oktober, få dage inde i efterårsferien, ringer Aminas arbejdsgiver første gang. Amina er i to dage ikke mødt op til sit aktiveringsjob. Kommunens jobkontor aner ikke, hvorfor Amina er udeblevet og ringer til familien Farahs lejlighed på Hovedgaden. Amina er ikke hjemme lige nu, siger hendes mand Mustafa. Om eftermiddagen mener han, at Amina er taget til Århus sammen med Aisha for at besøge en af Aminas veninder.
Jobkonsulenten er nu blevet meget mistænksom. Hun tror ikke på ham, tager resolut sin frakke på og begiver sig de 200 meter hen ad gaden til familien Farahs hus. Mustafa virker stresset og siger, at han ikke ved, hvor Amina og Aisha er. Men de kommer hjem i løbet af tre-fire dage, lover han.
Jobkonsulenten må gå med uforettet sag.
I løbet af efterårsferien ringer Aminas arbejdsgiver gentagne gange til Stenlille Kommune, som igen ringer til Mustafa, der fastholder, at han ikke ved, hvor hans kone og Aisha er.

Om tirsdagen den følgende uge, mens Amina og Aisha mellemlander i De Forenede Arabiske Emirater på vejen til Somalia, kommer Aishas fire et halvt år gamle fætter til at tale over sig. Ahmed fortæller en af pædagogerne i Stenlille Børnehave, at hans mor er rejst, og at hans far ikke vil have, at politiet får noget at vide om det.
Børnehaven ringer straks til kommunen og fortæller, hvad Ahmed har sagt.
Samme dag ringer Aishas skole og fortæller, at hun ikke er mødt efter ferien.
Ud over Mustafa aner ingen, hvor Aisha og Amina er blevet af. Og han vil ikke fortælle det.
Efterhånden blinker alle alarmknapper.
Dagen efter standser kommunen udbetalingen af kontanthjælp til Amina, der tilsyneladende ikke længre står til rådighed for det danske arbejdsmarked.
Men uden held.
Fredag den 25. oktober, to uger efter at den 12-årige pige er forsvundet, beslutter Stenlille Kommune at gå til Ringsted Politi, hvor sagen lander på kriminalinspektør Erik Andersens skrivebord. Stenlille Kommune har bedt politiet efterlyse den kønne somaliske pige.
Erik Andersen taler med Stenlille og sender omgående en efterlysning ud via Interpol.
I Abu Mohammeds hus er Aishas mareridt kun lige begyndt. Som familiens ubestridte overhoved har Abu Mohammed allerede besluttet, hvordan Aisha skal tæmmes.
Som de allerfleste somaliske piger er Aisha blevet omskåret som lille. Men det har åbenbart ikke været tilstrækkeligt. Derfor har Abu Mohammed besluttet, at Aisha skal genomskæres og giftes hurtigst muligt.
Selv om hun kun er 12 år, har han fundet en passende ægtemand til hende og aftalt både bryllup og brudepris med hendes kommende svigerfamilie.
Fem kameler og fem geder er den pris, som Abu Mohammed har vurderet, at den smukke, men alt for frigjorte skolepige fra Stenlille kan indbringe. Men så får hun også en god, erfaren mand, der kan sætte hende på plads.
Tolv år gammel er Aishas Mohammed Yusufs skæbne besejlet.
Hun skal giftes og have børn med en »ulækker gammel mand på 40 år«. En mand, som hun aldrig før havde set.
Men først skal hendes omskæring bringes i orden, så hun er værdig til at møde sin kommende mand.

I huset uden for Mogadishu er Abu Mohammeds ord lov. Og normalt ville ingen af hans børn eller børnebørn vove at sige ham imod.
Men denne gang er han gået for vidt. Mener Aishas far, Yusuf. Han mener hverken, at Aisha skal omskæres, giftes eller tvinges til at blive i Somalia. Aisha skal hjem til Danmark. Det er det bedste for hele familien, mener han.
Abu Mohammed er rasende over sin søns indblanding. De to skændes voldsomt. Aishas far synes, at hele planen med at sende Aisha til Somalia er en rigtig dårlig idé. Han vil have, at Abu Mohammed skal give Aisha lov at rejse tilbage til Danmark, men farfaderen er ubøjelig.
I raseri begynder Abu Mohammed at slå på sin voksne søn. Han banker løs på ham, så Yusuf til sidste trækker en pistol og truer sin egen far.
Det får Abu Mohammed til at holde op med at slå.
Men ikke til at ændre planer.
Hverken med hensyn til omskæring, giftermål eller Aishas fremtid i Somalia.
Få dage efter kommer der en dame og »gør noget, der gør ondt« mellem Aishas ben.
Bryllupsdagen bliver fastsat til slutningen af november.
I Stenlille er det pludselig en dag Amina, der tager telefonen, da jobkonsulenten ringer til Mustafa for at høre, om Aisha og Amina er dukket op.
Jobkonsulenten skynder sig sammen med en kollega hen til familiens lejlighed skråt over for stationen.
Amina fortæller, at Aisha er på ferie sin far i Somalia og har det godt.
Hendes far ville gerne se hende, så hun skal nok blive der et par måneder.
Modvilligt finder Amina boarding cardene fra turen frem fra sin taske og viser dem til de to sagsbehandlere.
Jo, jo, Aisha skal nok komme hjem igen.

Dagen før brylluppet beslutter Aisha far, at de skal flygte fra Abu Mohammeds hus. Aisha skal tilbage til Danmark.
Yusuf mener, at den danske ambassade i nabolandet Etiopien må være det rigtige sted at søge hjælp. I Mogadishu er det ihvertfald umuligt, for her er den danske ambassade lukket.
Problemet er bare, at Etiopiens hovedstad Addis Abeba ligger 1.200 kilometer inde i landet. I fugleflugtslinje vel at mærke. På landevej er der væsentligt længere.
Yusuf og Aisha får et lift på ladet af en lastbil med kurs mod Addis Abeba. En anstrengende flugt tilbage til Danmark er begyndt.
Flere dage senere banker en udmattet og tydeligt chokeret 12-årig pige på porten til det danske generalkonsulat på Buna Road og tigger personalet om at hjælpe hende hjem til Danmark.
Hjem til friheden, vennerne, skolen og børnehjemmet Bakkegården, hvor de var så søde mod hende i den første svære tid.

Fortsættes i morgen...

*Læs første afsnit af Aishas historie på: tema.information.dk/aisha

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu