Læsetid: 6 min.

Dirty Harry renser ud

Europæerne har ingenting at belæreos om med deres retssystem. En flok moralske svæklinge, der ikke kan træffebeslutninger om det mest indlysende
7. januar 2004

Asien II
I den forrige artikel var jeg inde på Bangkok Posts kritik af den nye franske lov om synlige religiøse symboler – hijab, kalot og ’store krucifikser’ – i skoler og andre uddannelsesinstitutioner. En kritik der også berørte hvad man ser som andre aspekter af europæisk intolerance mod religiøse mindretal – det skinner igennem i kritikken at forbuddet mod kalotter og ’store krucifikser’ kun er medtaget i loven for at legitimere forbuddet mod muslimske kvinders hijab, hvilket også er ret sandsynligt. Kritikken fra avisen kan ligne en venstreorienteret eller liberal kritik af tendenser iEuropa (og Danmark). Men det vil være at drage forhastede konklusioner hvis man tror at højre – venstre skalaen skulle være det ideologiske parameter. På andre områder møder man de mest forstokkede, konservative holdninger i samme avis – især når det drejer sig om den sociale administration af samfundets sexualmoral.
Det drejer sig om de gejle studenter på Thailands universiteter. Sundhedsministeriet har fremsat forslag om, at der opsættes kondomautomater på institutterne, muligvis for at facilitere afstanden mellem indskydelse og handling. Seriøst nok ment som en prævention mod smitte med hiv-virus. Det falder en af udgiverne af Bangkok Post for brystet. For selve tilstedeværelsen af sådanne maskiner vil i sig selv virke liderligt på de sagesløse studerende på linje med pornografi og lir på internettet. Udgiveren frygter massekopulation hvis disse automater opsættes og påminder høfligst om, at ikke engang i USA finder man sådanne initiativer på universiteterne. Måske ikke den bedste rollemodel – men åbenbart den mest selvfølgelige. Der henstilles fra udgiveren venligst til at man skrotter forslaget. Samfundet er ikke parat endnu til den slags påfund. Men måske engang i fremtiden.
Anderledes med krigen mod narko, her venter man ikke på noget. Den 3. december indfrier premierminister Thaksin et løfte der må fremstå som den vådeste drøm for enhver regeringsleder i denne inkarnation af tilværelsen – foran 50.000 embedsmænd og dækket af en national tv-kanal erklærer han overfor nationen kampen mod narko for vundet. Tal på døde og sårede, informanter, arresterede, rehabiliterede og angrende følger som beviser på sejren – eller i det mindste som indicier. Omtrent 50.000 skoler er blevet erklæret fri for narko. 2,7 millioner borgere ud af Thailands 100 millioner har meldt sig som frivillige i kampen mod narko. Syndikater er blevet ødelagt og 40.000 personer har meldt sig selv til politiet for at have deltaget i narkorelateret kriminalitet. Dusører på op til 20 procent af den værdi narkoen har på det illegale marked bliver udlovet til informanter hvis oplysninger leder til dens beslaglæggelse. Disse initiativer har ledt til et opgør, som regeringen nu erklærer for vundet, og som premierministeren har tænkt sig at fremsætte for Hans Majestæt Kongen på dennes fødselsdag senere på ugen. Det er anstrengelser, der i sig selv virker imponerende, men som også har en makaber side. 31 politifolk er blevet dræbt i tjenesten, 32 er blevet alvorligt såret – og så kommer bomben; 2.500 personer er blevet dræbt af politiet i åben ildkamp.

Europa går til i narko
Denne detalje synes ikke at genere min hotelvært Monsieur Guy, der er belgier og har boet en snes år her i landet, og ifølge ham selv står på den bedste fod med myndighederne. Han er snakkesaglig og meget generøs med at kommentere dette og meget andet i tilværelsen. »2.500 døde. Det skal nok passe. Men hvem behøver dem? Hvem har brug for disse mennesker? Hvem kerer sig om de skolebørn, der bliver ødelagt af narko? Her i Thailand kan man gøre noget, man ikke har nogen chance for i Europa. Min søn, der er opvokset her på øen, kom for et par år siden til Belgien for at afslutte sin eksamen. Han chock’ede fuldstændig, det var første gang han var i Europa, og han har aldrig set så meget narko på gaden. Europa er ved at gå til i narko! Er det at foretrække? Har Europa noget at lære Thailand, har Europa med deres latterlige straffe noget at lære os herude? Det tror jeg ikke!«
Ind imellem sine meninger får Monsieur Guy lejlighed til at tænde sig en ny Gauloise midt i den ophedede forsvarstale for hans nye fædreland. Den frisker ham op.
»Det er det samme med pædofiliskandalerne i Belgien«, fortsætter han. »Straffene er latterlige. Europæerne har ingenting at belære os om med deres retssystem. En flok moralske svæklinge, der ikke kan træffe beslutninger om det mest indlysende.«
Selv oppositionen ser ud til at være sat skakmat med denne Dirty Harry-aktion. Bortset fra lidt obligatorisk brok har man svært ved at præcisere sin kritik, selv om der tydeligvis nok er rejste øjenbryn overfor det to og et halvt tusind mennesker, der er dræbt i åben ildkamp. For hvem er de? Det forlyder der ikke rigtigt noget om på festdagen. Velsagtens en slags collatteral damage? Slumaktivister vil vide, at det ikke drejer sig om bagmænd, men om små narkohandlere på gadeniveau og folk fra de oprørske bjergstammer, som er blevet mejet ned i ly af politiets kampagne. Men på selve dagen er det ikke til at få præcise oplysninger om disse inkriminerende beskyldninger.
Derimod mærker man en stærk fascination af hvad staten med dens voldsapparat er i stand til, når der er politisk rygdækning. Monsieur Guy fortsætter langt udenfor the record med sine lovprisninger af politiet.

Længslen efter Dirty Harry
Selv havde jeg for nogle måneder siden lejlighed til at tale med lederen af European Reconstruction Agency i Serbien, en europæisk institution under kommisionen, der arbejder med reformer af sikkerhedsapparaterne. Der mødte jeg den samme skinbarlige fascination af hvad staten med dens enorme voldsapparat er i stand til når situationen er ultimativ og der er enighed om hvad der må gøres. Vi berørte arrestationen af over 10.000 mistænkte kriminelle ved indførelsen af undtagelsestilstanden efter mordet på primierministeren i Serbien. Dybt i enhver – fra hotelejeren til embedsmanden, kan man spore en længsel efter Dirty Harry, der med sin Magnum 44, det største håndvåben der er tilgængeligt, sætter svinene stolen for døren og indfører undtagelsestilstand i den bureaukratiske retsstat – eller ganske enkelt bare renser ud.
Kun dagbladet The Nation her i Thailand advarer. Indenrigspolitisk skaber de to og et halvt tusind døde i ildkamp måske ikke umiddelbart noget problem for regeringen – men aktionen vil skade landets omdømme.
Et borgerligt omdømme er i hvert fald vigtigt i et så moralsk orienteret land som Thailand – her synes USA igen at spøge som rollemodel. Premierministeren med hustru har fremsat et forslag om, at kandidater for hans eget parti for fremtiden skal fremlægge bevis eller papirer på, at de er både tro mod deres hustruer, monogame og aldrig kan tænkes at ville besøge et bordel. Ellers bliver der lukket for det varme vand. Det har rejst visse esoteriske problemer i den offentlige debat. Nogle frygter at man fra partiets side kun på landsbasis kan opstille omtrent 30 kandidater til parlamentet ved næste valg hvis reglen bliver sat i kraft. Ingen spørger hvor man har det tal fra. Der er også undtagelser, som må gøres over muslimer i det multikulturelle land. Ægtemænd med flere hustruer er vel ikke monogame, men ganske vist lovformeligt polygame. Hvad rager det dem, hvad budhister og kristne fumler med, når de selv har deres på det tørre?
For at bløde forslaget op, mener nogle at man bør have retten til at have en elskerinde hvis forholdet er blevet etableret inden det nye forslag imod elskerinder træder i kraft. Man fornemmer, at der her er tale om en helt grundlæggende menneskeret. Men døden og sexualiteten må og skal administreres i et moralsk samfund, med forskellig nøjeregnenhed, naturligvis.

*Dette er den anden artikel i serien Politisk kultur i Asien, hvor forfatteren Jens-Martin Eriksen skriver fra Sydøstasien. Den første blev bragt den 6. januar. Serien fortsætter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her