Læsetid: 6 min.

Drengen, der ikke ville være voksen

En ny filmatisering af Peter Pan fokuserer på fortællingens dystre seksuelle undertoner. Men historien om Peters skaber, J. M. Barrie, er omtrent så sær som fortællingen om drengen, der ikke ville være voksen
9. januar 2004

(2. sektion)

Ny film
En Peter Pan-feber er brudt ud: En blændende ny film har netop haft premiere. Det oprindelige teaterstykke om Peter Pan er genopsat på Savoy i London, og Buena Vista udsender inden længe filmen JM Barrie’s Neverland med Johnny Depp i hovedrollen som den sindsforstyrrede dramatiker og drengetilbeder.
Bag alt dette lurer retssagen mod Michael Jackson. Ingen tvivl om, at oprindelsen til navnet på musikstjernens californiske drømmeslot og tilflugtssted, Neverland (Peter Pans fantasiland – på dansk oversat med ’Ønskeøen’, red.), vil blive gransket igen og igen af anklagemyndigheden med særligt henblik på at stille det centrale spørgsmål: Er alle disse fantasier om en tabt barndom og et imaginært børneparadis et skalkeskjul for pædofili?
Peter Pan-figuren runder 100 år i år. Skuespillet fik premiere på Duke of York’s i London den 27. december 1904, og siden har der været divergerende meninger om den mærkelige dreng. Nogle ser Barries vision af barndommen – især hans opfindelse af Neverland – som en uhyggelig fantasi om at klynge sig til barndommens forestillingsunivers, der er lige så kvalmende som hans berømte fan, Michael Jacksons »uskyldige« ride-rankelege med andre menneskers børn.

Skumle aspekter
Andre ser Barrie som en genial kortlægger af barnets verden, hvor de to adskilte verdener – uskyld og erfaring, barnlighed og forberedelse til voksenliv – sløres, umærkeligt glider ind i hinanden og blander sig på subtil vis.
For andre igen er Peter Pan blot en eventyrfortælling, en spøgefuld skrøne, en yndefuld pantomine. Og for mange er Peter Pan simpelt hen synonym med Disneys tegnefilm fra 1953, hvor Peter mere ligner en flyvende grøn alf end en dreng og Kaptajn Klo ikke just en frygtindgydende skurk.
Den nye Peter Pan-film gør sig store anstrengelser for at pejle sig ind på fortællingens skumle aspekter. Det er en fortryllende smuk film, men dens fremherskende tone er dyster. Instruktør P. J. Hogan har ligefrem tilføjet scener, der ikke fandtes hos Barrie, for at understrege fortællingens præseksuelle eller i hvert fald pubertære komponenter.
F.eks. optræder en tante Millicent, som gransker den unge Wendys spirende seksualitet og ser en ung kvinde for sig, der er bristefærdig efter at bryde ud af sit jomfruelige skjold. Wendys kurtisering af Peter (spillet af en billedskøn Jerry Sumpter, der er som taget ud af Germaine Greers seneste bog om smukke yndlinge, The Boy) er en hvirvelvind af sigende blikke og liderlige smil, mens hendes forhold til Kaptajn Klo (spillet af samme skuespiller, som spiller hendes far) er en foruroligende blanding af fjendtlighed og forførelse. Uhyggelig, men dragende ny viden lurer overalt. Fortællingens havfruer ligner vietnamesiske ludere. De har et hårdt udtryk i ansigtet og er kun alt for opsatte på at indvie uskyldige piger i »ting, som de ikke burde kende til«.

Emotionel autist
Men man kan ikke blot bebrejde den skamløst erotiserende instruktør PJ Hogan, at filmen betoner de seksuelle undertoner. Peter Pan har altid været et aparte værk, og hovedpersonen en rent ud djævelsk skabning. Peter dræber mennesker. Han hugger deres arme og ben af. Han behandler sin feveninde, Klokkeblomst, som et stykke legetøj, som han kan skille sig af med, hvis det keder ham. I modsætning til de fleste andre 12-årige drenge er han blottet for evnen til at indleve sig i andre. Andre mennesker har kun Peter Pans interesse som publikum for hans historier.
Emotionelt er han autist. I freudiansk sprobrug ville man sige, at han helt er i sit kaotiske ids vold. Peter Pan er ubundne primærprocesser og ren driftsnatur (uanset fraværet af kødelig eksplicit sex i fortællingen).
I grunden er det dybt ejendommeligt, at Peter Pan-fortællingen for de fleste blot handler om en elskelig spilopmager. Sagen er, at vi i snart et århundrede uskyldigt har tilbedt et kompliceret virvar af incest-forestillinger, seksuelle frustrationer, morderisk begær og angstfantasier om at blive forladt – det hele serveret som et munter pantomimenummer. Hvordan har vi kunnet være så blinde? Hvad foregik der i forfatterens hoved? Hvem eller hvad repræsenterer Peter Pan?
Der er meget mere at berette om James Matthew Barrie, end at han fandt på Peter Pan og Klokkeblomst. Han var det syvende barn af en væver fra Kirriemuir i Skotland og nåede før sin død at blive adlet til baron. Han oplevede et smerteligt tab allerede som seksårig, da hans 12-årige bror døde. James besluttede sig for at blive en stor forfatter og indtage den døde brors plads som morens hjertebarn.
Han blev optaget på universitetet i Edinburgh og begyndte at skrive små sædeskildringer om skotsk dagligliv. Han fik et folkeligt gennembrud med romanen The Little Minister i 1891, hvorefter han begyndte at skrive for teatret. Hans senere kone, Mary Ansell, var skuespillerinde i hans debutfarce, The Lifeboat. Ved århundredeskiftet var hans snurrige komedier Quality Street og The Admirable Chrichton store publikumstræffere, og man begyndte at betragte ham som en light-udgave af Bernard Shaw.

En åbenbaring
Alt ændrede sig i 1897. Barrie var 37 år, da han pludselig så en åbenbaring i Kensington Gardens og på stedet blev dybt forelsket. Hvad han så, var tre drengebørn, der legede sammen: George, Jack og babyen Peter Llewellyn Davis. De var sønner af advokaten Arthur Llewellyn Davis og hans kone, Sylvia.
Barrie var fuldkommen fortryllet af den dengang femårige George, og det lykkedes ham at blive venner med familien. Han begyndte at fortælle små historier til George og Jack (dengang fire år) om, hvad deres lillebror gik og foretog sig, når de troede, at han sov i sin barnevogn – om hvordan han fløj op til Kensington Gardens for at gribe eller samle de døde spædbørn op, som faldt ud af deres barnevogne, uden at deres barnepiger bemærkede det.
I de næste 40 år var Barrie familien Davis’ mest hengivne ven og sentimentale beundrer, skønt faren, Arthur, kun lige akkkurat synes at have tålt ham. Barrie og de tre drenge kom til at stå hinanden meget nær. Og da en fjerde og femte søn, Michael og Nico, kom til, blev også de indført i psykodramaet om Peter Pan. Da Arthur døde i 1907, overtog Barrie det økonomiske ansvar for børnene. Og da børnenes mor døde af kræft, fik Barrie dem alle fem – de var da fra seks-17 år – til at flytte ind til sig selv.
I mellemtiden var Peter Pan-skikkelsen modnet i Barries fantasi. Hans romaner, Sentimental Tommy og Tommy og Grizel handler om en forfatter, der opfinder en lille dreng, der ikke er i stand til at blive voksen. Da Peter endelig gør sin entré The Little White Bird (1902), er han en dreng, som kan flyve, og som fører døde børn til et paradis, der specielt er indrettet for børn. Han udvikler sig siden igennem en række eventyr, som Barrie skriver for børn.
Andrew Birkin, forfatter til JM Barrie and the Lost Boys har nøje undersøgt de 500 siders skitser, Barrie skrev, før Peter Pan-fortællingen fandt sin form. For ham at se er Peter Pan både Barries 12-årige døde bror, der flyver rundt i evig præpubertet med sit sværd, sin panfløjte og ustyrlige frisure. Men han er også den skytsengel, der tog sig af hans døde bror, reddede ham fra de voksne og fandt ham en evighedens legeplads med rigtige pirater til at dræbe.
Andrew Birkin mener, at Peter Pan-fortællingen blev en så magtfuld myte, fordi den voksede frem som skæringspunktet for to af forfatterens mest lidenskabelige ønsker: At hans døde bror skal føres hen et sted, hvor barndommens verden kan fortsætte for evigt, og at hans fantasiliv med Llewelyn Davis-drenge ikke ville ophøre, når de blev voksne. Intet tyder dog på, at Barrie følte nogen seksuel lyst ved sit fantasiliv med drengene. Deres eventyr var simpelt hen mere virkelige for ham end noget som helst andet.

©The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu