Læsetid: 4 min.

Erhvervs-livet tjener milliarder i Irak

Krigsdeltagelsen har været en fordel i kampen om Iraks genopbygning. På tre måneder har danske firmaer fordoblet deres kontrakter i Irak
19. januar 2004

Danske firmaer har stor succes med at skaffe genopbygningkontrakter i Irak. Den danske krigsdeltagelse bliver fremhævet som en absolut fordel i konkurrencen om genopbygningsmilliarderne. På bare tre måneder har danske firmaer fordoblet deres kontrakter i Irak, og forude venter endnu flere milliarder. En af de største danske erhvervsdelegationer nogensinde er i øjeblikket i Kuwait for skaffe dansk erhvervsliv endnu flere kontrakter.
Danmarks Eksportråd og Dansk Industri har svært ved at skjule begejstringen over resultaterne af den største danske eksportsatsning i nyere tid.
Selv om de fleste danske firmaer af sikkerhedsgrunde kun er aktive i Irak via lokale agenter, har dansk erhvervsliv de seneste tre måneder fordoblet deres kontrakter i Irak.
Ifølge Udenrigsministeriet tegner danske virksomheder sig p.t. for ordrer på omkring tre milliarder korner. Det svarer til 10 års ekport til Irak før krigen. Og når denne uges gigamesse i Kuwait er overstået, skulle regnskabet gerne se endnu bedre ud.
Over hundrede danske erhvervsfolk deltager fra i dag i Rebuild Iraq 2004, der på grund af sikkerhedsproblemerne i Irak finder sted i nabolandet Kuwait.
Freddy Svane, der leder Eksportrådets Irak Task Force, er en glad mand: »Vi synes, det går rigtig godt. Ikke mindst, når man tager sikkerhedsproblemerne i betragtning«, siger han. »Selv om de danske firmaer hovedsageligt arbejder via lokale repræsentanter, har de fået så mange ordrer, at andre lande kontakter os for at spørge, hvordan vi har båret os ad.«
Præcis, hvilke danske virksomheder, som har scoret de foreløbige ordrer til tre milliarder kroner, er en hemmelighed, der vogtes vel af alle parter.
Chefkonsulent i Dansk Industri Marianne Casten-skiold vurderer løbende udviklingen i Irak og betegner fremtiden som meget lovende.
»I øjeblikket er der meget store bistandsmidler, som danske virksomheder kan få del i. På længere sigt er der endnu større muligheder. Irak er så rigt på ressourcer, og når først forretningslivet kommer på fode, er potentialet for danske virksomheder endog meget stort«, siger hun.
Det er Freddy Svane helt enig i: »Når først sikkerhedsproblemet er løst, er mulighederne selvfølgelig meget større,« siger han. »Vi har store forventninger til den danske Irak-eksport. For ét er de kontrakter, som amerikanerne i øjeblikket udbyder, og de opgaver, vi kan få for Koalitionsstyrkernes Overgangsadministration, CPA. Noget helt andet er de muligheder, der åbner sig, når irakerne i juli selv overtager styret, når de irakiske forretningsfolk kommer på banen, og når Iraks olieproduktion for alvor kommer op i omdrejninger.«
Omkring nytår nåede irakerne op på at producere en million tønder olie dagligt, men målet er det seksdobbelte inden for få år.

Tak for sidst
Både Danmarks Eksportråd og Dansk Industri mener, at dansk erhvervsliv kan takke den danske krigsdeltagelse for en del af succesen.
Freddy Svane vurderer, at både krigsdeltagelsen og Danmarks nuværende militære tilstedeværelse i Irak er positive faktorer, når ordrerne skal fordeles.
»Det tæller da, at vi er med i koalitionen,« siger han, men understreger samtidig, at den danske succes også skyldes andre faktorer; f.eks. at Irak-fremstødet har været meget vel forberedt.
»Vi var med helt fra starten i Irak. Vi havde en mand i Irak fra maj måned og holdt allerede sidste år en stor Irak-konference om forretningsmulighederne i Irak,« siger han og råder generelt danske firmaer til ikke forlade sig på krigsdeltagelsen, når ordrerne skal i hus.
»Firmaerne bør satse på deres kvaliteter, på at de kender det irakiske marked, på at de er konkurrencedygtige og på, at har erfaring i at arbejde i konfliktområder.«
Formand for Eksportrådets bestyrelse Kjeld Ranum er enig: »Det er næppe nogen ulempe, at vi har været med i krigen, men jeg synes, at virksomhederne skal satse på deres produkter frem for at sætte deres lid til vores deltagelse i krigen,« siger han.
Og det er Marianne Castenskiold fra Dansk Industri enig i: »Selv om USA har erklæret, at det kun er koalitionslandene, der kan byde på de amerikanske bistandsprojekter, så er Danmark ikke garanteret nogen favoritstilling«, siger hun. »Bistandskontrakterne er jo kun noget midlertidigt. Det afgørende er, om vi kan få foden inden for hos irakerne selv.«
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) efterlader da heller ingen tvivl om, at regeringen opfatter danske virksomheders rolle i Iraks genopbygning som værende af allerstørste vigtighed.
Før afrejsen til Kuwait betegnede han f.eks. genopbygningsarbejdet som »ligeså vigtigt for Danmark som vores militære tilstedeværelse i landet.«

Fakta
På vej til Bagdad
*Følgende danske firmaer er med på gigamessen i Kuwait. Hvem af dem, der allerede har fået ordrer i Irak, er en hemmelighed, der vogtes vel af alle parter:

AEC, spildevandsanlæg
Akos, gaffeltrucks
AMC-Schou, værktøjsmaskiner
Arla Foods, mejeriprodukter
Arminox, byggerarmering
Cimbria Unigrain, kornbehandling
Cowi, rådgivende ingeniører
Danfoss, køleudstyr
DISA, støberimaskiner
DLH, byggematerialer i træ
DNTH, autoreservedele
Emborg Foods, fryse- og kølevarer
Grundfos, pumper
Kjær & Kjær, transportløsninger
Kosan Crisplant, gasanlæg
Maersk Iraq Ldt., shipping. olie
MT Højgaard, nøglefærdige anlæg
Nord-Plan, reolsystemer
Phoenix International, kystsikring
Radiometer, medicinsk måleudstyr
Skaarup & Jespersen, arkitekter
Skako, cementfabrikker
F.L. Smidth, byggeri
Thrane & Thrane, mobiltelefonudstyr
Union Engineering, CO2 teknologi

Kilde: Rebuild Iraq 2004

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her