Læsetid: 4 min.

’Færøerne er en bananrepublik’

Det er en ’katastrofe’, hvis Færøerne overtager retsområdet fra Danmark; de færøske ministerier er i forvejen lutter lovløshed og anarki, mener Fiskeriforeningens formand
19. januar 2004

TÓRSHAVN – Med sine 48.000 indbyggere er Færøerne et lille samfund, og mange borgere er helst fri for at paradere deres politiske meninger offentligt.
Men der er undtagelser. Én, der aldrig har været bange for at slå i bordet, og som man fornemmer, at folk respekterer (selv om de måske ikke deler hans holdninger), er Óli Jacobsen, Fiskeriforeningens formand.
Medlemmerne, der tæller cirka 2.500 fiskere, har netop valgt ham til en treårsperiode for tolvte gang i træk. Han har siddet på posten i 33 år. Den 60-årige Jacobsen har været et af det netop opløste, stærkt løsrivelsesvenlige landsstyres argeste kritikere. Han kalder de forløbne fem et halvt år med de to store løsrivelsesvenlige partier Folkeflokken og Republikanerne ved roret for et »ganske forfærdeligt vanvid«.
Ifølge Óli Jacobsen er alle retsbegreber i det færøske sat ud af kraft - på trods af at netop retsområdet på papiret følger den danske lovgivning til punkt og prikke.
Jacobsen, en adræt udseende mand med et vagtsomt blik og stål-gråt hår, var selv i landsstyret for et lille fagforeningsparti fra 1994 til 1998 og var et enkelt år minister. Han har sat sig med korslagte arme i Fiskeriforeningens hus ved et vindue med udsigt over havnens hundredvis af små fiskerbåde.
»I et demokrati må den politiske vilje tilpasse sig lovgivningen, og hvis man mener, at lovgivningen er forkert, må man forsøge at ændre den. På Færøerne er det modsat: her tilpasses lovfortolkningen den politiske vilje,« siger han.
»Hovedprincippet her er, at en borger altid er en modpart, og at han altid skal afvises. Når selv jeg, som er så stædig og har så megen erfaring, kan have så store problemer, hvad så med ham, der går derovre?« spørger Jacobsen og nikker i retning af en intetanende mand, der bevæger sig ved bådene langs Skálatrød.
»Han har ikke en chance.«

Konsekvensløst
Overordnet set mener Óli Jacobsen, at et af den færøske administrations største problemer er, at det ikke har nogen konsekvenser for en politiker eller minister, om vedkommende giver forkerte oplysninger mod bedre vidende.
Sådan har det ikke altid været, men sådan er det blevet.
»Færøernes lagting er det eneste politiske system i den vestlige verden, som direkte har stadfæstet, at det ikke gør nogen forskel, om man taler sandt eller det modsatte,« siger han og ruller et eksempel frem.
»For nogle år siden, da vores (fiskernes, red.) rettigheder var blevet trådt under fode, kunne vi bevise, at lagmanden (Anfinn Kallsberg fra Folkeflokken, red.) bevidst havde vildledt lagtinget under en sagsbehandling – både under førstebehandlingen og andenbehandlingen. Det var selvfølgelig pinligt. Men så skulle man jo have det formelle på plads og fik en lagtingsjurist til at udtale, at det faktisk ikke havde nogen betydning for behandlingen af sagen, at lagmanden eventuelt havde givet lagtinget forkerte juridiske oplysninger.«
Óli Jacobsen ryster på hovedet. Folk siger, at Óli Jacobsen har temperament. At høre ham tale om Færøernes politiske liv er som at stå for foden af en ulmende vulkan.
»Hvis en embedsmand i Danmark havde udtalt sådan noget, så havde han været en færdig mand, går jeg ud fra. Men her passer det godt i alle politikeres kram. Det vil sige, at både politikere og befolkningen er fuldstændig holdningsløse. Der er ingen skillelinje mellem rigtigt og forkert. Alle gør, som det passer dem. Det er ikke nogen hemmelighed.«

Ministeransvarlighed
Det nuværende landsstyresystem blev oprettet i 1996. Tidligere tiders såkaldte ’kollegiale styre’ er således afløst af et ministerstyre med ni ministre (landsstyremænd), der skal leve op til en ministeransvarlighedslov, der i det store hele svarer til den danske.
Ifølge Óli Jacobsen er den del af det fint nok, men ministerierne er blevet fyldt op med folk, uden at man har sikret sig, at de fungerede.
»Specielt i Fiskeriministeriet har der hersket anarki og lovløshed hele vejen igennem,« siger han.
– Hvordan mærkes det?
»På Færøerne har man ikke den retsopfattelse, som findes i ethvert demokratisk samfund: at man skal have ordnede forhold og retningslinjer og kutumer. Om en sag bliver behandlet eller ej, afhænger fuldstændig af den personlige indstilling hos sagsbehandleren. Hvis han behandler sagen, så er det godt, og gider han ikke, sker der ikke noget ved det. Jeg har flere eksempler på den rene lovløshed i forhold til fiskerne. Sager hvor man nægter fiskerne deres rettigheder, og først når sagen kommer i retten et år senere, får vi medhold.«
– Hvad mener du vil ske, hvis Færøerne overtager retsområdet snarest, sådan som det er planen?
»Det ville være en katastrofe. For man er ved at avle en ny generation af jurister, hvis fremmeste formål er at tækkes den politiske vilje.«
– Hvordan skal man opnå den retsbevidsthed, som du synes, der mangler?
»Ja, det ved jeg ikke. Jeg har skrevet utallige artikler om det her, og det bliver bare ignoreret. Man siger, at jeg er en kværulant – og det er jeg sikkert også – men fornemmelsen af, at der er nogle køreregler, som skal overholdes i samfundet, eksisterer ikke.«

Bananrepublik
Forklaringen på, at den danske retsopfattelse ikke bliver overført til den færøske administration, kan være, at Færøerne er et lille samfund, hvor alle kender hinanden, og hvor alle tager hensyn til hinanden, siger Óli Jacobsen.
»Standarden er blevet lavere og lavere. I forhold til de nordiske lande er det den rene bananrepublik. Der er ingen, som gør noget ved det, for så risikerer man bare at havne i en endnu værre situation.«
»Den store opgave efter valget bliver at få Færøerne tilbage på retssporet. Når man bygger et hus, må grunden være i orden, før man arbejder videre. Det skulle være valgets hovedtema, men er ikke blevet nævnt med et ord.«
Færøerne går til lagtingsvalg i morgen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her