Læsetid: 3 min.

Fogh: Til lykke

Uenig statsminister holdt tale for Information og Ekstra Bladet
10. januar 2004

Cavling
A: »Kommer Fogh?«
B: »Ja, jeg har da ikke hørt andet...«
C: »Han kommer ikke. Det sagde de i går.«
B: »Jamen, det var en fejltagelse. Han skulle komme.«
Der herskede en ret speciel stemning ved overrækkelsen af årets Cavling i går. Ekstra Bladets Bo ‘Skipper’ Elkjær og Informations Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen havde som bekendt fået dansk journalistiks største hæder til deling for – med stædighed, konsekvens og veldokumenteret journalistik – at have rejst alvorlig tvivl om begrundelsen for at sende danske soldater til Irak.
Derfor afventedes statsminister Anders Fogh Rasmussen med spænding, og folk skævede nervøst mod udgangen. Klokken lidt i halv fire var festlokalerne i Journalisternes Hus på Gammel Strand i Københavns hjerte proppet med revl og krat fra den københavnske mediescene. Et slag på tasken: der var vel et par tv-stjerner, tre eller fire stjerneskribenter, 40 gode håndværkere, en større flok fra forbundet og måske to fulderikker. Læg hertil en håndfuld chefredaktører og et par toneangivende politikere.
Midt på gulvet stod Ekstra Bladets chefredaktørtriumvirat, Hans Engell, Bent Falbert og Jan Jensen i elegante jakkesæt. At stå last og brast i årevis havde filet dem til, så de var begyndt at tage farve efter hinanden; perfekt rundede skjorteflipper, en herlig kulør, og alle med meget korte bakkenbarter, barberet med militærisk præcision.

Præcis forsinkelse
Tiden gik, og efterhånden var samtalerne begyndte at træde vande. Seancen måtte i gang. Havde statsministeren brændt journaliststanden af?
Et par minutter i fire gik Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen på podiet og cirka dér begyndte flere af de bedste revolverjournalister i lokalet at røre på sig. De vendte sig om og tog sig til nakken flere gange. Havde de fået færten af et eller andet? Var noget i gære? Det forplantede sig til forbundets folk og gav en vis uro. Og ganske rigtigt: Pludselig kunne folk med lange ben ane Anders Fogh Rasmussens karakteristiske hår og øjenbryn bag menneskemængden ved en døråbning ovre i hjørnet. Statsministeren er punktlig; selv når han ikke kommer til tiden; han var præcis en halv time forsinket.
»Godt timet. De politiske taler er netop overstået,« hviskede en stemme i flokken.

Nervøs venten
Da var Aagaard og Nielsen gået i gang med at citere ordret, hvad statsministeren og udenrigsministeren er kommet med af skråsikre udtalelser om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak.
De sluttede af med at genkalde sig sidste års Oscar-uddeling, hvor den venstreorienterede, amerikanske tv-dokumentarist Michael Moore politiserede i sin takketale med ordene »Shame on you, Mr. Bush!«.
»Sådan gør vi ikke,« sagde Charlotte Aagaard, men tilføjede, at »uden Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller var det her ikke lykkedes.«
Deres udsendte kunne ikke helt se Foghs ansigt, men Aagaards sidste bemærkning fik hans pande og øjenbryn til at hoppe – et sikkert tegn på statsministeriel latter. Aftalen med statsministeren var, at han ikke ville sige noget. Alligevel tilbød Carsten Ingemann ham talerstolen, da alle andre havde været på. Men nu bevægede Foghs hoved sig ikke, og hans øjenbryn stod helt stille. Måske stirrede han iskoldt tilbage på Ingemann. Der gik ti sekunder, og en grød af nervøs snak klamrede sig til hvert eneste af dem.
»Argh. Jeg kan næsten ikke klare det,« sagde en yngre, mandlig journalist for sig selv og bed sig i læben. Statsministeren, der var omgivet af tre diskrete, men synlige sikkerhedsvagter, rørte sig først ikke. Så banede han sig vej til pulten.
Anders Fogh Rasmussen gned sig i hænderne og sagde noget, der kan kondenseres til, at de tre prismodtagere »med brændende engagement« havde luftet deres uenighed i regeringens beslutning om at sende soldater til Irak. Han var ikke enig med dem, men ønskede dem til lykke med Voltaire citatet, som politikere hiver frem, når de vil signalere overskud:
»Mine herrer, jeg er uenig med jer, men jeg vil kæmpe til det yderste for jeres ret til at være det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her