Læsetid: 2 min.

Forældre vilde med adfærdsvanskelige børn

Hundredevis af børn stemples hvert år med diagnoser på svære adfærdshandicaps, som DAMP, autisme og Aspergers Syndrom. Ifølge professor i pædagogik er forældrene de eneste, der har glæde af det
6. januar 2004

Moderne forældre betragter det ikke som skamfuldt at have et barn med en psykiatrisk diagnose. Ofte er det dem, der forlanger, at børnene undersøges, og for de fleste børn er diagnoserne en sikker billet til specialskole.
De sidste 15 år er antallet af børn med ’sociale, emotionelle og psykiske vanskeligheder’ steget eksplosivt. I dag udgør denne gruppe 30 procent af eleverne i den vidtgående specialundervisning mod kun ni procent i 1985. Ingen anden gruppe i specialundervisningen er steget så drastisk.
Ifølge professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet er forældrene de eneste, der drager fordel af børnenes diagnoser:
»Psykiatere og psykologer er alt for hurtige til at putte skolebørnene i kasser og diagnosticerer dem, hvis de ikke lige opfører sig som gennemsnittet, og så kan forældrene slappe af. Det er jo ikke deres skyld, at det er gået galt for deres barn. Det er noget, der er galt i hjernen.«
Direktør for DAMP-foreningen Birgit Christiansen stiller sig uforstående overfor den kritik:
»Jeg kender ikke nogen forældre, der bliver glade for at deres barn bliver diagnosticeret med DAMP. Men de bliver glade for at få nogle redskaber og noget hjælp til, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn. Den forståelse, som ligger i en diagnose, kan føre til noget afgørende godt for barnet.«
Men Niels Egelund mener, at forældrene med diagnoserne skubber ansvaret for deres børn over på andre:
»De kan fralægge sig ansvaret og melde sig ind i en forening, der varetager deres barns interesser. De bliver en del af et fællesskab og et netværk. Men det er ikke det eneste, de får. De får også vejledning om, hvordan de kan få penge ud af kommunen til specialundervisning.«
Det mener Birgit Christiansen er helt forkert. Hun mener, at disse børn, hvis de ikke bliver opdaget og hjulpet i tide, kan være til skade for sig selv og andre.
»Det handler ikke om at få penge ud af kommunen. Det handler om, at børn med DAMP er et alvorligt samfundsproblem med høj risiko for kriminalitet og psykisk sygdom senere i livet, hvis ikke barnet får intensiv hjælp i skolen og i hjemmet,« siger hun.
Formand for Pædagogiske Psykologer Bjarne Nielsen mener, at denne sygdomstænkning er udbredt blandt både psykiatere, psykologer og forældre:
»Børnene får en diagnose på en sygdom, men man glemmer at kigge på barnets opvækst og dets forhold til forældrene,« siger Bjarne Nielsen.

I

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her