Læsetid: 4 min.

Galleriet der kom ind fra gaden

På mindre end et år er V1 Gallery på Vesterbro blevet et af Københavns mest populære gallerier. Ifølge galleristen er det, fordi de udstiller kunst, der kommenterer samfundet, som det ser ud lige nu. Her findes budskaber, der vil ses og høres
23. januar 2004

(2. sektion)

Interview
A rt is not a joke’, står der. Budskabet er skrevet med en lille, næsten usynlig blyantstreg på Kasper Sonnes kæmpemæssige lærredsmaleri, der hænger på galleri V1 på Vesterbro. Billedet fylder en hel væg i det lille galleri, der kun råder over seks vægge i alt. Trods den trange plads er V1 på blot et år, blevet et af Københavns mest populære og besøgte gallerier. Måske af samme grund er V1 netop blevet nomineret til Årets Københavnerpris.
Kaper Sonnes maleri indgår som en del af galleriets fødselsdagsudstilling A Celebration of Rebellion - en udstilling med kunstnere, der har været udstillet i løbet af det første år. Udstillingen tæller, ud over Kasper Sonne, navne som den New York-baserede gruppe Faile, britiske Banksy og Eine og danske Ulrich Crone og Husk Mit Navn. De fleste af disse navne er egentlig ikke kendte som etablerede kunstnere, der udstiller på museer og gallerier, men er blandt de største navne inden for den såkaldte street art. En genre der benytter byrummet som galleri og kreerer værker ulovligt på byens vægge og offentlige institutioner. Ofte stærkt samfundskommenterende værker – ikke alene i sin blotte form, men også i indhold.

I galleriet står den ene af de to initiativtagere til V1, 28-årige Jesper Elg. Han forklarer galleriets store succes med åbenhed. Dels rent fysisk: Galleriet er ikke gemt væk i en baggård i forstaden, men ligger ud til gaden midt på Vesterbro. Og dels ved de udstillede kunstners åbenhed: De vil ses, og deres værker kommenterer det samfund, vi lever i nu og her. Disse forhold har været afgørende for Jesper Elg og kompagnonen, Peter Funch, da de besluttede at åbne galleriet.
»Vi er ikke et street art-galleri,« begynder Jesper Elg.
»For vi laver mange andre ting, men det, der er kendetegnende for de kunstnere, vi udstiller, er, at de gerne vil vise deres ting. Det vigtigste er at de kommer ud til flest mulige mennesker.«
– Mange af disse værke lever netop i kraft af byrummet. Er det ikke problematisk at tage dem ind i et galleri?
»Det er også noget, vi har diskuteret meget. Men jeg tror, at Husk Mit Navn, Faile eller Banksy for eksempel opfatter sig selv som kunstnere, der arbejder i de rum, de står i,« siger Jesper Elg.
»Deres værker er som regel meget kommenterende og politiske, og har i den grad noget på hjertet. Noget at fortælle. Selv om mange af deres værker er skabt ulovligt i et byrum, er det meget velovervejede værker. De går ud og undersøger lokaliteten. Finder ud af, hvad de vil sætte op. Hvor stort det skal være, om det passer ind og så videre. De skaber egne autonome regler for, hvad man må og ikke må. Men der er et regelsæt,« forklarer Jesper Elg og giver et eksempel:
»For nylig var der nogen, der havde malet Banksys kendetegnende aber på Imperial War Monument (skulptur rejst til ære for de faldne i Anden Verdenskrig, red.). Men det var ikke ham, der havde lavet det. Han gik ud og tog stærk afstand fra handlingen og forklarede, at han ikke kunne finde på at dissekere noget, som symboliserer døde mennesker.«
»På samme måde har vi også en klar holdning, hvad man kan og ikke kan her på stedet. Vi kunne aldrig finde på at udstille noget, hvis eneste formål var at provokere. Det er det, reklameverdenen også lever på, vores underholdningsindustri og tv-branchen – mere blod og mere sæd. Det er for nemt. Kunsten, der forholder sig til samfundet, står også et sted, hvor den risikerer at blive enormt kedelig. Den kan hurtig blive til ren provokation, og der tror jeg, kunsten er blevet overhalet af en masse andre ting i vores samfund.«

I udstillingen A Celebration of Rebellion præsenteres også mere etablerede kunstnere.
»Ulrich Crone, der er udstillet her,« siger Jesper Elg og peger op på en væg, der er dekoreret af et vivar af fotokopierede billeder med anholdelser, og flader malet med tusch og spraymaling.
»Han arbejder normalt inden for mere etablerede rammer. På museer i Paris, Korea, Stockholm, USA og København. Her arbejder han med det autonome og kriminaliteten som tema. Hvornår er noget kriminelt, og hvilke rolle den kriminelle har vores samfund? At den kriminelle står uden for samfundet, og kunstnerens rolle i virkeligheden er den samme. Man står uden for samfundet.«
Jesper Elg og Peter Funch startede galleriet ud fra et behov, de selv havde, og som Jesper Elg forklarer, ville de have slået sig til tåls med, at andre havde åbnet et ligende galleri. Men det findes ikke i København.
»Mange gallerier i dag er kun tilegnet en eller anden sluttet kreds af kunstnere, gallerister, købere og nogle få kunstinteresserede. Det kan du også se på den måde, gallerierne er indrettet på. Det byder dig ikke ligefrem velkommen. Derved forbliver kunsten inden for en intellektuel og snæver cirkel. Derfor har det primære været, at V1 skulle være et sted, hvor folk ville komme. Og det er egentlig lykkedes meget mere, end vi kunne forvente,« siger Jesper Elg.
»Jeg tror, det er lykkedes, fordi galleriet har en meget bred appel, og jeg tror, flere steder kunne få en bred appel, hvis de på en eller anden måde kunne finde ud af at lukke lidt mere op. Måske ved at reflekterer nogle meget mere nutidige ting. Nogle ting, der kommentere det samfund, vi står overfor lige nu.«

*A Cellebration of Rebellion, V1 Gallery, Absalonsgade 21b, 1658 Kbh V

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu