Gør plads for interrail-generationen

Hvor skal vi hen?
JuniBevægelsen har fået nyt slogan. På de plakater og t-shirts, der hænger og ligger rundt omkring på organisationens kontor i København, kan man – over en tegning af et rødt og hvidt jordbær og under en stribe med forskellige europæiske flag – læse, at Junibevægelsen er »for Europa og mod EU-staten«.
Umiddelbart er der ikke tale om den store forandring – JuniBevægelsen blev trods alt stiftet efter afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 for at »holde politikerne fast på nej’et til unionen« – men de to ord »for Europa« er vigtige:
»Sammen med de europæiske flag, viser det nye slogan, at vi faktisk tænker internationalt, og at vi går ind for at de europæiske lande skal samarbejde på en række områder. Vi er ikke bare imod, blot bryder vi os ikke om EU i dens nuværende og udemokratiske form,« siger den 33-årige teolog Hanne Dahl og den 34-årige cand. scient. pol. Trine Pertou Mach samstemmende. De er begge kandidater for JuniBevægelsen til sommerens valg til EuropaParlamentet.
De to spidskandidaters holdninger til Danmark, Europa og verden tager udgangspunkt i, at de – med deres egne ord – tilhører »interrail-generationen«:
»Vi er en ny generation af euro-skeptikere. Vi er ikke bange for Europa og det internationale, tværtimod, men vi er imod EU’s udemokratiske strukturer. Det er betegnende, at vi er i stand til at se verden i flere lag. Hvor giver det bedst mening at træffe en beslutning: Regionalt, i EU, globalt?« siger Hanne Dahl.
Trine Pertou Mach tilføjer, at »alt det her med, at vi er en generation, som zapper meget, det er jo også positivt i den forstand, at vi har lært at begå os i en verden, der både politisk og økonomisk er inde i en rivende udvikling«.
»Vi tror ikke på, at det gavner noget at blive ved med at fremstille debatten som sort/hvid. Sådan ser virkeligheden jo sjældent ud. Vi tror at EU-samarbejdet er kommet for at blive. Og man må erkende, at der er en række opgaver, som løses bedre i samarbejde, end hver for sig,« siger hun, idet hun dog understreger, at der selvfølgelig »er grænser for politik«.

EU på slankekur
I JuniBevægelsens program hedder det således, at »JuniBevægelsen er en tværpolitisk samling af mennesker, der anerkender EU som en realitet – men som også tror på, at EU kan og bør omdannes til et praktisk, demokratisk samarbejde om grænseoverskridende udfordringer. Vi vil gerne samarbejde med andre, men ikke bestemme over dem og heller ikke lade dem bestemme over os«.
Det fremgår endvidere af programmet, at JuniBevægelsens overordnede mål »er et slankere, friere, åbent og mere demokratisk Europa, som fokuserer på emner, vi ikke kan løse nationalt. Og som er så fleksibelt, at man kan deltage i det økonomiske samarbejde om det fælles marked uden at være bundet til den politiske integration. Vi foretrækker et fleksibelt europæisk samarbejde, frem for en EU-stat, hvor alle skal være med til alt«.
»Europa skal ikke være en EU-stat, men et samarbejde for alle europæiske lande om grænseoverskridende problemer, som for eksempel forurening af havet og luften og beskatning af multinationale selskaber,« tilføjes det.
Hanne Dahl – der ud over Junibevægelsen også er medlem af Det Radikale Venstre – peger på, at EU’s store problem er »manglen på demokratisk legitimitet«. Unionen er nemlig ikke noget ønske fra borgerne, mener hun:
»Den er blevet et ideologisk projekt for de rettroende. Et projekt som er selvberoende og derfor ikke længere behøver at argumentere for sig. Et projekt som er hævet over enhver tvivl, og derfor blot kan dele jødestjerne ud til kættere, som ikke vil tro på den rette måde,« siger Hanne Dahl.
Hun tilføjer, at den forhenværende danske EU-parlamentariker John Iversens »gamle vittighed om, at EU ikke kan blive optaget i sig selv, fordi det ikke er demokratisk nok, i virkeligheden meget godt opsummerer EU’s problem«.
Trine Pertou Mach supplerer:
»Hele den overordnede målsætning om integration mod en stadigt snævrere
union ser vi som en fødselsfejl ved det europæiske samarbejde, fordi det med den er givet, at man skal nå frem til en form for europæisk statsdannelse. EU har langsomt, men sikkert, udviklet sig til en politisk union, hvor der er langt flere politiske områder, som EU tager sig af, end et internationalt samarbejde bør tage sig af. Alt dette sker på bekostning af demokratiet,« mener hun.
Trine Pertou Mach peger på unionens ønske om at styrke det forsvars, -udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde, når hun skal give et eksempel på, hvor hun mener, at EU træder over stregen. Den slags – det vil for eksempel sige fredsbevarende og fredsskabende opgaver – »hører FN til«.

Statsambitioner
Også arbejdet med at skrive – og få vedtaget – en forfatningstraktat i EU ser Trine Pertou Mach og Hanne Dahl som det seneste og stærkeste eksempel på EU’s statsambitioner. Forhandlingerne om traktaten brød godt nok sammen på et topmøde i Bruxelles i december måned, men JuniBevægelsens to talspersoner er enige om, at der ikke går lang tid før EU genoptager arbejdet – og gør forfatningstraktaten færdig. Det var blot ganske få linjer i traktaten, primært fordelingen af de såkaldte stemmevægte, der var uenighed om.
Når – eller hvis – forfatningstraktaten bliver færdig, skal Danmark sige ja eller nej til den ved en folkeafstemning. Det samme skal andre, men langt fra alle, medlemslande. Trine Pertou Mach og Hanne Dahl så gerne, at den kommer til folkeafstemning i samtlige EU-lande, ovenikøbet gerne på den samme dag.
Sker det ikke, håber de på, at så mange lande som muligt får lov til at stemme om forfatningstraktaten – og at de siger nej til den. I den situation vil EU nemlig være tvunget til at tænke sig om og overveje nye samarbejdsformer.
»Det smukkeste ville være, hvis vi kunne sejre os ihjel. Hvis det europæiske samarbejde blev indrettet sådan, at der ikke længere var brug for JuniBevægelsen, men det sker nok ikke lige nu,« slutter Trine Pertou Mach.

*Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen, udgør den etablerede danske modstand mod unionen. Men hvis de ikke vil EU, hvad vil de så? I fire artikler søger Information svar på det spørgsmål – vi får nej-fløjen til at fortælle om visionerne – for Danmark, Europa og verden. Dette er den fjerde og sidste artikel i serien

FAKTA
Det mener JuniBevægelsen
*JuniBevægelsen går principielt ind for at erstatte EU med et samarbejde i Europa, som styres af de nationale parlamenter.
*JuniBevægelsen ønsker EU-traktaterne fuldstændigt revideret for at skabe et slankere, friere og mere demokratisk samarbejde.
*Alle tekster om snævrere integration, EU-rettens forrang og de såkaldte gummiparagraffer, skal afskaffes.
Især ønsker JuniBevægelsen at ændre og indskrænke EU’s kompetencer på følgende punkter:
*Genindførelse af vetoretten i vitale spørgsmål
*Afskaffelse af Kommissionens ret til selvstændigt at stille lovforslag
*Indførelse af en reel miljøgaranti
*Kun mellemstatsligt samarbejde om udenrigspolitik
*Ingen EU kompetence vedrørende forsvarspolitik og u-landspolitik
*Hvert medlemsland har én stemme ved afstemninger i Ministerrådet
*Danmark og de andre nordiske lande bør udtræde af Schengen-aftalen
*Danmark skal tale med egen stemme i WTO og FN
*Nedlæggelse af EU’s strukturfonde kombineret med kontingentrabat for fattige medlemsstater
*Ansøgerlandene bør have ret til undtagelser på lige fod med de nuværende medlemsstater
*Landbrugsstøtten afskaffes over fem år