Læsetid: 5 min.

’Gud gav mig to børn og jeg elskede dem højt,’ sagde hun.

Så gik hun ud for at slå ihjel. Mor efterlader to børn for at blive selvmordsbomber
16. januar 2004

EREZ, GAZASTRIBEN – I den video, hun efterlod, før hun døde, fortæller hun, at hun drømmer om at blive »martyr«. At hun ønsker at dele af hendes krop skal flyve gennem luften som »dødbringende granatsplinter«. I går blev dele af hendes legeme så fejet op. De var ikke til at skelne fra legemesdele fra de fire andre, hun rev med sig i døden, da hun udløste bæltet med selvmordsbomben.
Reem al-Riashi var blot den anden palæstinensiske moder, der døde som selvmordsbomber. Hun efterlod to børn: Muhammed på tre år og Doha på to.
»Gud gav mig to børn, og jeg elskede dem højt,« sagde hun på den båndede selvmordshilsen.
»Kun Gud ved, hvor højt jeg elskede dem.« I går mistede hendes børn deres mor.
Hun døde blot en dag efter Tom Humdall, en ubevæbnet britisk fredsaktivist, som blev skudt i hovedet af en israelsk soldat i Gazastriben tilbage i april, og som har ligget i koma siden. Riashi var 22 år, ligesom Humdall. Han døde i et forsøg på at redde palæstinensiske børn, der var blevet fanget i skudlinjen. Riashi døde for at dræbe og lemlæste.
Hendes familie tog afstand fra, hvad hun gjorde.
»Jeg fordømmer det,« sagde hendes svoger. »Jeg går ind for fred.«

Manden græd
Nogle fortalte, at de så hendes mand sidde og græde. Han anede intet om hendes planer. Det lykkedes hende at tale sig vej gennem grænseposten ud af Gazastriben, for derefter at bringe sin bombe til sprængning og dræbe to israelske soldater, et medlem af det militærlignende grænsepoliti og en civil israeler.
Nogen tid før klokken halv ti, hvor Riashi udløste bomben, hun havde spændt om livet, ankom hun til køen ved grænseovergangen for palæstinensiske arbejdere til et industrikompleks inden for den israelske grænse.
Godt 3.000 palæstinensere passerer hver dag, for at komme på arbejde. I går beskrev israelerne ordningen som et symbol på samarbejdet mellem palæstinensere og israelere. Men for de palæstinensere, som er fanget i Gazastriben, har symbolet en anden betydning.
De er desperate for at få et arbejde og må derfor stå i kø i timevis, klemt sammen som får mellem metalafspærringer, for at få lov til at komme ind i området. Det var første gang, at Riashi stillede sig i kø her. Hun påstod, at hun havde ansøgt om et id-kort med magnetstribe, som skulle give hende adgang til området. Hun lod som om, hun var halt, for at komme igennem. Vidner fortalte senere journalister, at en kvinde havde hjulpet Riashi i den tro, at hun var handicappet. Riashi takkede den fremmede og opfordrede hende så til at træde tilbage.
Major Gadi Shamni, der har ansvaret for de israelske tropper i Gaza, fortalte senere, at Riashi havde forklaret soldaterne ved kontrolposten, at hun havde en metalplade i benet, og at hun frygtede, at det ville sætte metaldetektoren i gang. Eftersom hun var en kvinde, blev der sendt bud efter en kvindelig soldat for at kropsvisitere hende. I mellemtiden blev Riashi bedt om at træde til side.
Pludselig lød braget fra en eksplosion. Under sit tøj bar Riashi en vest pakket med sprængstof, og da hun trådte ind i lokalet, bragte hun det til sprængning. Lokalet var fyldt med mennesker: israelske soldater og sikkerhedsvagter, men også palæstinensere, der ventede på at komme over. Syv blev såret, heriblandt fire palæstinensere.
En palæstinensisk kvinde fortæller, at hun så en kvinde, der havde stået lidt længere fremme i køen og netop var gået ind i rummet, komme ud med blodet fossende ned ad benet.
I det velstillede kvarter i Gaza by, hvor Riashi boede, var humøret dystert. Det sædvanlige sørgetelt var rejst, til gengæld var den typiske stemning af trods og sågar glæde efter en selvmordssprængning næsten fraværende. Da Riashis bror kom ud efter at have bedt for den døde i den lokale moske, nægtede han at udtale sig. I huset, hvor de havde boet, ønskede heller ingen at sige noget. De var i gang med at fjerne alle møbler før det israelske militærs ankomst. Selv metallågen blev skruet løs.
Helt rutinemæssigt smadrer militæret selvmordsbomberes hjem, en praksis som bliver fordømt af internationale menneskerettighedsgrupper, fordi der er tale om kollektiv straf, eftersom det kun går ud over gerningsmandens familie.
Først afviste hendes svoger, at nogen kvinde skulle have gjort noget sådant. Så sagde han, at han fordømte det, men nægtede at sige sit navn.
Hvad der fik en mor til to små børn til at efterlade dem for at gennemføre en så forfærdelig gerning er stadig uklart. Gaza er en trykkoger, hvor millioner af palæstinensere er spærret inde på en smal kyststrækning, der er plaget af arbejdsløshed og fattigdom. Men Riashis familie var velstillede. Hun boede i et fireetagers hus. Der er rygter om en strid mellem hendes mand og familien, nogle siger sågar, at han ikke havde været hjemme i dagevis.
I den efterladte video fortæller Riashi, at hun har drømt om at blive »martyr«, siden hun var 13.
Svøbt i et grønt klæde og med et pandebånd fra den militante gruppe Hamas holder hun en maskinpistol, og smilende forklarer hun:
»Jeg har altid villet være den første kvinde, der gennemførte et martyrangreb, hvor dele af mit legeme fløj gennem luften. Det er det eneste, jeg kan bede Gud om.«
Hun blev ikke den første kvindelige selvmordsbomber, men hun var den første kvinde, der gennemførte et sådant angreb for Hamas. Den militante gruppe og al-Aqsa martyrernes brigade tog sammen ansvaret for angrebet i går. Hamas fortalte, at man for første gang havde sendt en kvinde, fordi den israelske sikkerhedstjeneste havde opstillet forhindringer for mandlige selvmordsbombere. Hamas sagde samtidig, at denne nye taktik vil blive benyttet igen.
»Modstanden mod fjenden vil stige, indtil de forlader vores land,« sagde Hamas’ åndelige leder, Sheikh Ahmed Yassin. Det var den første selvmordsbombe siden Juledag og det var det første Hamasangreb i månedsvis. De seneste uger har Hamas talt om en mulig våbenhvile. Nu synes drabene at være vendt tilbage.

(c) THE INDEPENDENT og Information
oversat af Rasmus Egelund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her