Læsetid: 6 min.

Hergé og mig

I ’Tintin og mig’, Anders Østergaards film om Tintins skaber, Hergé, får tegneren lov til selv at fortælle sin historie, mens publikum kommer på rundtur i hans tegninger. Instruktøren fortæller her om arbejdet med filmen, der begyndte med en fascination af Hergé og Tintin
16. januar 2004

Interview
Dokumentarfilminstruktøren Anders Østergaard skelner mellem det håndværksmæssige og det mere personlige, når han laver sine film. Han er uddannet journalist, og har naturligvis et journalistisk udgangspunkt. Men indimellem får han også mulighed for at opdyrke projekter, hvor han, som han selv udtrykker det, »går planken ud personligt og formmæssigt.«
Troldkarlen, en lyrisk og fængende dokumentarfilm om den svenske jazzmusiker Jan Johansson, hører til blandt Anders Østergaards personlige film. Det samme gør hans seneste film, Tintin og mig, der ligesom Troldkarlen er lavet på en blanding af fascination og følelsesmæssigt engagement.
Tintin og mig handler om den belgiske tegneserieskaber Hergé, der døde i 1983 og er berømt for sine historier om den handlekraftige journalist Tintin. Det er første gang, at de ellers så restriktive bestyrere af Hergés bo har åbnet deres arkiver for en filminstruktør, og resultatet er en film, der i udpræget grad illustrerer en følelsesmæssig og psykologisk sammenhæng mellem historierne om Tintin og hændelser i Hergés eget liv.
Rygraden i Tintin og mig er et båndet interview, som en ung tegneseriefan, Numa Sadoul, lavede i 1971, og som aldrig tidligere har været offentliggjort i sin helhed, fordi Hergé siden censurerede det. Vi hører tegneren fortælle på lydsporet, forskellige tegneserieeksperter og samarbejdspartnere tolker på hans ord, og Østergaard tager os blandt andet med på en rundtur i Hergés tegninger.

Det kunstneriske liv
– Der er allerede sagt og skrevet meget om Tintin og Hergé – hvad fik dig til at tro, at du havde noget nyt at byde på?
»Jeg syntes, at det gjorde en fandens forskel, at det kom fra hestens egen mund, at det var hans egne ord. At det ikke var spekulationer fra folk, der havde stykket det sammen mange år senere. Det var et scoop, også for tintinologer. Jeg spillede interviewet for Benoit Peters, som er en meget anerkendt tegneserieekspert. ’Hvad siger du, flytter det overhovedet noget for dig, eller er det bare en gentagelse af ting, som folk allerede vidste?’ Og nej, han syntes, at det gav ham en masse nye vinkler på det, primært at høre det formuleret af Hergé selv. Der ligger så meget af personen i måden, Hergé formulerer sig på, i hans stemmeleje og diktion. Og så er der konkrete detaljer, som ikke har været beskrevet før, f.eks. forbindelsen mellem Bianca Castafiore og Hergés egen kone. Den har jeg ikke læst om før.«
– Men du vidste jo ikke, at de bånd lå der fra starten.
»Det var et lykketræf. Jeg startede meget blankt med, at jeg blev mindet om Tintin i Tibet, som jeg er vild med, og så var jeg for sjov inde for at se på Hergé-fondens hjemmeside og læste om nogle noter, Hergé selv havde skrevet til Tintin i Tibet. Jeg blev fascineret af, at han skriver, ’de befinder sig i Tibet. Hvad laver de dog dér?’«
»Hans billede af den scene kom før historien. Det er jo stærkt. Han ser de tre mænd gå i sneen. Han ved ikke engang, hvem den tredje er, eller hvorfor de er der. ’Hvorfor er de der? Hvorfor vil jeg lave den historie?’«
»Jeg læste jeg op på Hergé, og da jeg så skrev til fonden første gang, præsenterede jeg den historie, jeg ville fortælle. Hele min forståelse af Hergé var på plads i forvejen, ud fra hvad jeg havde læst. Og så var det helt mageløst, dels at de her bånd fandtes, og dels at han vel at mærke også talte om hele sit liv. Det var der ikke nogen garanti for. Selvfølgelig er der huller, som jeg har fyldt ud, men jeg synes, at han er rimeligt godt repræsenteret ned igennem.«
– Det spændende er, at man takket være Hergés ord får et indblik i, hvordan hans liv påvirkede hans kunst.
»Tegningerne er jo ikke bevidste, kodede meddelelser på den måde. Men hans kunstneriske krop... Han kan ikke lade være med at lægge sig selv ned i tegningerne. Det er det, der er fedt.«

Virkemidler
– Du bruger forskellige visuelle tricks, blandt andet 3d-gengivelser af Tintin-striber og så den animerede Hergé. Hvordan besluttede du dig for hvilke virkemidler?
»Det skal være film, levende billeder. Der ligger et ræsonnement bag det meste. Det med at animere Hergé er at sige: I et portræt skal man møde manden. Man må ikke gå glip af det, som er guldet i en dokumentar eller et portræt ud fra alle traditioner, nemlig at man på nøglepunkter ser manden tale. Jeg har brugt hele kassen af gamle tv-interviews fra ’66 og til ’79, og så har vi siddet og eftersynkroniseret og leget med at få billederne, hvor han taler om noget helt andet, til at passe med vores lyd. Men jeg vil stadig mene, at det er mere dokumentarisk, end hvis vi havde siddet og animeret ham i fri hånd, fordi det er hans egen mimik. Du vil aldrig kunne tegne dig til det portræt. Det ville blive karikatur. Der er detaljer, man aldrig ville kunnet have drømt om. Det er snyd, men det er ham selv, der fortæller.«
– Du kunne jo have valgt at bruge nogle af de gamle tv-interviews.
»Udgangspunktet var det båndede interview, dét interview som autoritet. Det er dét interview, der er interessant og ingen andre interviews i hele verden. Vi siger jo, at der er den officielle Hergé, og så er der den rigtige Hergé. Og vi påstår, at den rigtige Hergé er det interview. Hvis jeg bruger et andet interview med ham, så er det kun for at vise den ynkelige, officielle, reserverede facade.«
»Det samme med tegningerne, 3d’erne. Vi skal jo vise nogle tegninger, men det er en film, og vi skal have en filmisk oplevelse af dem. Jeg ville ikke have Tintin-tegnefilm, fordi de har ikke en pløk med Hergés værk at gøre. Vi ville gerne være trofaste mod værket. Det er ikke engang min egen idé, men Peter Green Larsen (instruktør og Tintin-fan, red.), der ved, at der foregår nogle ting under overfladen i striberne. Og den hoppede jeg øjeblikkeligt på, fordi ideen om at bevare Hergés billede, som det er, statisk, og så gå tur i det, var en måde at forene film og fast billede. Det er sgu også meget poetisk, at universet er frosset, dér står de og peger, og så kan vi gå rundt om dem, iagttage dem, frosset i det øjeblik.«
– 3d-billederne illustrerer også den følelsesmæssige og psykologiske dybde i Hergés striber.
»Selvfølgelig er det en klar metafor på, at vi skal bagom og ind i tegningerne, helt enkelt.«

Min tolkning
– Når du laver en film om Hergé, er det så sandheden om ham, du vil fortælle?
»Nej, det kan jeg jo ikke. Det er ikke sandheden om Hergés liv. Det er livet, som han selv har valgt at se det. Det, jeg skal være loyal over for, er ikke sandheden. Jeg skal være loyal over for Hergés billede af sandheden. Selvfølgelig skal jeg så først gennem en vurdering af, hvor sandfærdigt er det, hvor troværdig er han, gider vi høre på ham? Jeg tog tidligt en beslutning om, at det gør vi. Han sætter meget på spil, det er tydeligt, at meget er uovervejet, og vi ved, at han fortrød bagefter. Det øger troværdigheden og gør, at det er værd at høre på næsten uanset hvad.«
»Så kom næste led, min tolkning på det. Det er et nyt subjekt, der kommer til, og der var ofte ikke andet at stole på end intuition. Man bilder sig selv ind, at man har en nøgle til et andet menneskes liv og en intuitiv ret til at fortælle den.«
»På et tidspunkt har vi et dobbeltløb mellem Hergés påståede værnemageri, det, at han under Anden Verdenskrig er ansat på en tysk-kontrolleret avis, og så en episode fra Den mystiske stjerne, hvor en profet render efter ham og siger: »Du er Satans tjener.« Dét, føler jeg i min mave, er hans udlevelse af den irritation over at blive anklaget for værnemageri. Men det er jo ikke noget, han selv siger. Det er min tolkning.«
– Skal man ikke være meget sikker på sig selv, når man drager den slags konklusioner?
»Hvor usikker jeg end er i andre af livets forhold, så føler jeg mig meget tryg ved sådan noget.«

*Tintin og mig’ har premiere i dag. Se anmeldelsen her på siden

*www.tintin.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her