Læsetid: 4 min.

Italiens statsleder fredløs igen

Silvio Berlusconi sørgede med en lov om immunitet for at han ikke kunne retsforfølges for sine handlinger som forretningsmand, men i går kendte landets forfatningsdomstol loven grundlovsstridig
14. januar 2004

Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, kan tage det som meddelelsen om den gode nyhed og den dårlige.
Den gode – som han allerede kendte og selv havde sørget for – er, at han i sidste øjeblik inden Italiens overtagelse af EU-formandsskabet i juli undgik at skulle for retten og eventuelt blive dømt for bestikkelse af dommere midt under formandsskabet, da hans regeringsflertal vedtog en lov om immunitet mod retsforfølgelse af dem, der beklæder statens fem højeste embeder. Republikkens præsident, formændene for parlamentets to kamre, formanden for den særlige forfatningsdomstol – og så selvfølgelig statsministeren.
Den dårlige nyhed, den rigtigt dårlige for Berlusconi, er at forfatningsdomstolen i går erklærede immunitetsloven forfatningsstridig på to punkter og dermed ugyldig. Det er teknisk set nu højesteret, der skal vurdere konsekvenserne af forfatningsdomstolens kendelse, men det er ren formalitet. Loven er at betragte som ikke eksisterende, og sagen, som Berlusconi troede at slippe for, vil nu blive genoptaget. Forfra og for et andet dommerkollegium, men den vil blive genoptaget.

Oppositionen jubler
Oppositionen af centrum-venstrepartier jubler og kalder kendelsen en sejr for retsstaten.
»Forfatningsdomstolen har demonstreret frihed og uafhængighed i et meget kritisk øjeblik for vore institutioner,« sagde oppositionslederen Francesco Rutelli, men modsvarende krigerisk og rasende er reaktionerne fra Berlusconis regeringspartnere og partifæller. Selv havde han ved redaktionens afslutning endnu ikke kommenteret denne nye vending i sine juridiske trængsler.
»Forbandede kommunister,« brølede hans hans partifælle og tidligere medlem af regeringen, Carlo Taormina, der er landskendt som en af Italiens skarpeste, kløgtigste og højst betalte forsvarsadvokater og for ikke at lægge mellemlægspapir mellem sine holdninger og sine udsagn.
Italiens dommere og statsadvokater har i årevis måttet høre for, at de skulle være sammensvorne i et kommunistisk komplot, men det er første gang, at anklagen rækker helt op til forfatningsdomstolens ærværdige medlemmer og dens præsident – der nu altså selv har været med til at underkende den lov, som sikrer ham selv immunitet mod retsforfølgelse for handlinger begået både før og under hans embedsførelse.
Det var nemlig kritikpunktet mod Berlusconis immunitetslov: At den friholdt ham for retsforfølgelse i en sag fra 1985, og at den så at sige var syet efter hans egne øjeblikkelige behov og trængsler.
Som følge af Operation Rene-hænders optrevling af politisk korruption fra 1992, ophævede et stærkt presset parlament selv dengang den lov, der sikrede dem immunitet, og så findes i varianter overalt i Europa. Berlusconis regeringspartnere har derfor en slags ret, når de i går hævdede, at den såkaldte Schifani-lov – efter forslagsstilleren – blot skal bringe Italiens lovgivning på området i samklang med andre europæiske landes.
Så det er ikke loven i sig selv, der ved vedtagelsen i juni vakte anstød hos oppositionen i parlament og på gaden, men tidspunktet for den, den hast hvormed den blev vedtaget, og den helt åbenlyse og øjeblikkelige brug af den, som kun en af de immunitetssikrede kunne gøre.
At loven vakte anstød – også internationalt i lande, som har tilsvarende lovgivning – skyldtes desuden, at den blot er den næstsidste i rækken af love, der tilgodeser statsministerens egen person og forretning. Den seneste var en mediereform, som favoriserer statsministerens medieselskab Mediaset i en sådan grad, at selskabets aktier øjeblikkeligt steg på børsen i Milano. En reform vedtaget af parlamentet i december, men derefter underkendt af republikkens præsident Ciampi. Så det er anden gang på en måned, at statsministerens lovinitiativer bliver dumpet af de eneste embeder og institutioner, han ikke selv kontrollerer. Præsidenten og forfatningsdomstolen.
Immunitetsloven strider mod forfatningen på to punkter: Mod paragraf tre som sikrer alle borgere lighed for loven uden undtagelser. Og paragra 24, som sikrer enhver borger ret til forsvar for en domstol – hvilket i følge forfatningsdomstolen vel forudsætter at enhver borger kan stilles for den. Motiveringen af kendelsen er endnu ikke skrevet og offentliggjort.
For Berlusconi betyder det, at sagen mod ham genoptages. Det meddelte statsadvokaturen i Milano allerede i går. Sagen, der går under navnet SME – navnet på en fødevarekoncern ejet af det statslige holdingselskab IRI, der dengang i 1985 havde Romano Prodi som formand. Prodi ville sælge, privatisere, SME for en pris, som Italiens daværende ministerpræsident, Bettino Craxi, fandt for lav, og opfordrede under hånden sin gode ven og protegé Berlusconi til at gå sammen med spaghetti-kongen Barilla og opfinderen af Nutella og Kinder-æg, Ferrero om at byde over. Og det var i den efterfølgende voldgiftsret, at Berlusconi via sin advokat og senere forsvarsminister Cesare Previti i følge anklageskriftet skal have bestukket nogle romerske dommere.
Previti – og dommerne – blev sidste år idømt lange fængselsstraffe fordi underretten i Milano fandt det bevist, at bestikkelsen har fundet sted, men den undrende offentlighed har under sagen og siden dommen kunnet stille det indlysende spørgsmål: Hvis ærinde gik Berlusconis betroede husadvokat? Sit eget?
I maj sidste år blev anklagen mod Berlusconi af retstekniske grunde adskilt fra sagen mod Previti, men efter domfældelsen af advokaten og ugyldiggørelsen af immunitetsloven hænger denne sag tungere over statsministeren end nogen sinde.
Men mon ikke han finder midler til at sno sig uden om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her