Fodbold
16-årige piger og drenge danser til husbandets »the rifles of IRA« og deres repetering af irske rebel-sange. Midaldrende ægtepar synger med fra bordene, mens 70-årige mænd, der dårligt kan rejse sig nøjes med at løfte en knyttet næve og slå korsets tegn for brystet.
Scenen er The Brazen
Head og det katolske Glasgow Celtic har et par timer tidligere slået protestanterne fra Glasgow Rangers 3-0 og dermed bragt sig 11 point foran i tabellen.
Som besøgende dansker føler man sig på en gang beæret over at være på rollelisten og temmelig fejlcastet til denne familifest.
Seks timer tidligere var stemningen knap så løssluppen. På vej mod stadion gjorde politiet en ihærdig indsats for at holde de to grupper af fans adskilt, men kunne alligevel ikke forhindre at mindre grupper passerede hinanden.
Men i modsætning til en dansk kamp var der ingen sange eller drillerier. I stedet kiggede alle ned i jorden og stoppede samtalerne. Ingen ønskede at udløse den ballade, der ofte er fulgt i kølvandet på de to klubbers opgør.
Politiske sange
Først inde på stadion, hvor grupperne var klart adskilt af kampklædte betjente, begynder de hånenede og politiske sange at bølge frem og tilbage mellem fansene.
Rangers fans iklædt britiske flag, mens Celtics irske farver blander sig med baskiske, palæstinensiske og kurdiske flag. Rangers fans synger om deres kærlighed til dronningen og Storbritanien, mens Celtics fans synger om den irske hungersnød og besættelsen af Nordirland.
På banen er det som ventet Celtic, der sætter sig på kampen. Efter et kvarter har Bobo Balde et nærgående hovedstød, to minutter efter er det Hartson, der skyder lige over, inden Petrov header bolden i nettet efter oplæg fra Henrik Larsson. Hovedstødet når at tage stolpen, inden den lige akkurat passerer stregen og størstedelen af tilskuerne kan bryde ud i jubel.
Rangers kommer mere med i spillet i anden halveg og forsøger at ligge et højt pres på Celtic. Alligevel er det Celtic der i det 60. minut kan bringe sig foran 2-0, da Varga header et hjørnespark i nettet. Da kampen således synes afgjort tager de politiske sange af på tilskuerpladserne.
Rangers fans holder helt mund, mens Celtic fansene er i højt humør og synger julesange og hånende opfordrer Rangersfansene til at synge med.
Fem minutter før tid slukker Celtics frisparksekspert Alan Thompson lyset for selv de mest optimistiske Rangers fans med et direkte frispark op i trekanten.
I de døende minutter får Rangers sine første farlige forsøg, men kan hverken forhindre indtrykket af et suverænt Celtic-hold eller Celticfansene i at bruge tiden til at at synge hymnen »Youll never walk alone« med halstørklæderne hævet de sidste fem minutter.
Tilbage på the Brazen
Head er husbandet nået til »Go on home british soldiers« og de fleste af de tilstedeværende Celticfans er enige om, at Celtic godt kan kalde sig mestre.
Dagens sejr var nummer 18 i træk, hvilket er skotsk rekord, og forspringet på 11
point til et svagt spillende Rangershold synes umuligt at indhente.
*Thorbjørn Maigaard er freelancejournalist
